Øresundshospitalet_1878-1978

591978888

59

8 8 8 8

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

0 0

1878 1978

oto

O) J i IO X -n

ØRESUND SHO SP ITALET

1 0 0 års virke i Københavns hospitalsvæsen

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B I B L I O T E K EH

01,

I

t

í

ØRESUNDSHOSPITALET

7

En beretning om

100 års virke i K Ø B E N H A V N S KOMMUNE 1878 12. februar 1978

FORORD

ØRESUNDSHOSPITALET f e jr e r den 12. februar 1978 sin 100 års dag. På foranledning a f h o sp ita le ts nuværende inspek­ tør 0. Christiansen er nærværende sk r if t udar­ bejdet. Vi v il heri forsøge -uprætentiøst - at fortæ lle om hvad der gik forud, om de langvarige og ind­ gående forhandlinger i Københavns borgerrepræ­ sentation fo r mere end 100 år siden og om udvik­ lingen fo r det gamle hus, som den formede s ig gennem årene. Som en hyldest t i l de mænd i kommunens styre , hvoriblandt mange a f datidens kendte og frem­ ragende læger, v il v i lade dem se lv komme t i l orde i de mange debatter, der t i l t id e r kunne være skarpe, men dog som regel sag lig e . I de "gode gamle Dage" som vel ikke var så gode endda, havde man i d isse å r , hvor byen sprængte sine rammer og voksede udenfor voldene, mange problemer, og man havde ikke a lle de hjælpemid­ le r t i l rådighed som nu. Da v i begynder vor beretning, var der ikke no­ get der hed e lek trisk ly s , man havde ingen t e le ­ foner og ingen b i le r . Transportforholdene var ringe og hygiejnen var det så som så med, a lt spildevand løb fra husene direkte ud i gadernes rendestene og medførte en u lid e lig stank om som­ meren, og sygdommene grasserede - n a tu rligv is. ØRESUNDSHOSPITALET var der oprindelig s le t ikke tænkt på, derimod eet sto r t epidemihospital, men lad beretningen fo r tæ lle ............

Bruno Frederiksen

5

Vi begynder la n g t t i l b a g e i tid e n

København, såvel som det øvrige land, har gennem historien været plaget af alvorlige epidemier a f mange kategorier, som medførte at mange mistede liv e t , da mulighederne for at få hospitalsbehandling mildt sagt var ringe. De dårlige hospitalsforhold har sikkert også medvirket t i l , at den voldsomme pestepidemi i 1711 fik et katastro fa lt omfang. Sygdommen var fra det sydlige Europa gennem østersølandene nået t i l Sverige, og kort efter v iste den sig i Helsingør. I juni konstateredes de første tilfæ lde i København, men da de ikke syntes særlig a lvorlige , blev der i første omgang ikke taget særli­ ge forholdsregler. Først da dødsfaldenes antal begyndte at stige ? foruroligende, udstedtes en forordning, der befalede indbyggerne at adlyde en for tilfæ lde t nedsat sundhedskommissions ordrer. Ifølge en datidig beretning havde man "ikke en eneste Bygning be­ stemt t i l Pestsyges Modtagelse" og da sygdommen begyndte at tage mere og mere overhånd, måtte man le je "Regimentskvartermester Wod- ro ffs Gaard, beliggende udenfor Kjøbenhavn paa hin Side af den saa- kaldte Sortedam". Senere blev også det nærliggende krigshospital pa Ladegården indret­ tet t i l pestlazaret og der opførtes en mængde barakker og te lte t i l de syge. Byen kom næsten i bele jringstilstand og folk flygtede i panik. En forordning, der udstedtes den 1. august, giver et begreb om de rædselsfulde tilstande , der herskede indenfor voldene. "Og maa in­ gen \mder høj Exemplar og vilkaarlige Straf understaa s ig , deres Syge af Huset at udsætte e lle r paa Gaden at udkaste". Lazaretterne blev snart overfyldte og da sygdommen kulminerede måt­ te mange ligge under åben himmel pa halm. Ordentlig lægehjælp fik de ikke og de få læger, der ikke selv var flygtede, kunne intet udrette og heller ikke de barberere, der blev tvunget t i l at hjælpe dem. For ikke helt at stå uden lægehjælp indskrev man 16 tyske kirurger og nogle apotekersvende fra provinsen. Men a lle disse foranstaltninger slog ikke t i l overfor epidemiens voldsomhed. I løbet af de måneder den huserede, døde der ikke mindre end 23.000 af Københavns 70.000 indbyggere. Pestkatastrofen gav nok stødet t i l , at København i samme århundrede fik 2 store offentlige sygehuse, Frederiks hospital, der åbnede i 1757 og Almindeligt hospital, der blev taget i brugi 1769. Frederiks hospital blev oprettet på et bredt humantgrundlag og fun­ datsen bestemte, at trængende a f borgerstanden skulle ha "nærmest Ret og Adgang t i l Antagelse i dette Huus; dog t illad e s t i l l i g e a lle Fattige og Nødtørftige af verdslig Stand, naar dem fa tte s a l anden Hielp og Tilstød, der at antages". Indenfor de givne rammer har hospitalet også behandlet mange^patien­ ter med forskellige epidemiske sygdomme, da der i de første å r tie r efter oprettelsen forekom mange epidemier af f.ek s . mæslinger, skar­ lagensfeber og tyfoid feber. Man var også forudseende og organiserede et afsn it med en snes senge t i l kolerapatienter. Almindeligt hospital i Amaliegade blev oprettet af statens fattigvæ­ sen for syge og svage samt for arbejdende almisse—lemmer. Oprindelig var det en enhed, men senere udskiltes et egentlig syge­ hus med egen bygning, udmærket indrettet efter datidens forhold.

6 Det blev v irke lig t et almindeligt hospital for byen København. Det måtte gøre fyldest i a lle retninger og det kunne ikke udelukke nogen sygdomme, heller ikke smitsomme, ikke engang de fra Frederiks hospi­ t a l banlyste børnekopper. Hospitalet stod sin prøve i I808 under en ret alvorlig koppeepidemi. Koppeepidemier var der forøvrigt ikke så få a f i det 19. århundrede, Almindeligt hospital og Søkvaesthuset matte så fungere som koppe— lazare tter. Men i 1853 fik vi den næste helt store epidemi, koleraepidemien. Nu kunne man jo forvente, at byen var bedre s t i l l e t end i 1711 med hensyn t i l hospitalsbehandling, men man fik store vanskeligheder at kæmpe med. Frederiks hospital havde jo taget højde for, at en katastrofe kunne s e og indrettet en kolera—afdeling, men da denne blev taget i brug bebrejdede "Fædrelandet'* sundhedsmyndighederne at man anlagde "et Depot for Kolera midt i den Del af Byen, som er allermest skikket t i l at modtage Infektion". På Almindeligt hospital var man s le t ikke forberedt på en epidemi og da den brød ud, optrådte den med en sådan voldsomhed på lemmeafde­ lingen, ^at hospitalet fik sa stort besvær med at sørge for sine egne syge, så man ikke kunne modtage patienter fra byen. Direktøren for fattigvæsenet indså dog, at sygdommen nok v ille ram­ me de gamle på hospitalet og be s tilte 200 lig k is te r . Men da koleraen fø rst fik tag i beboerne, forslog dette antal k ister s le t ikke og elendigheden indenfor murene var uhyggelig. Berlingske Tidende skrev barskt at "direktionen snart ikke mere vilde behøve at rømme Hospitalet, thi det vilde ske af s ig selv" og man har nok haft en mand på stedet, for det hed videre "fra Morgen t i l Aften gik Transporten af Syge fra Lemmestuerne t i l Kolerastuerne og a f døde fra Kolerastuerne t i l Lighuset" og her henlå ofte 50 - 100 l i g i hen­ ved 8 dage af mangel på k ister. Da myndighederne endelig i juni måned blev klar over, at der var fare pa færde, måtte der træffes extraordinære foranstaltninger. I løbet af fa uger fik man oprettet 7 midlertidige koleralazaretter rundt om i byen og fremskaffede i a l t 534 sengepladser. Sygdommen rasede fra 12. juni t i l 31. oktober 1853« De velhavende flyttede ud af byen i stort t a l , medens andre, fra de mest usunde og hårdest ramte bydele,^tog deres t il f lu g t t i l le jre i byens udkant. Der var b l.a . le jre på "Sortedamsagrene" (hvor KH senere blev bygget) Pa g laciet ved Set. Jørgens sø, hvor der nu er vandværk. Af byens indbyggertal, der nu var vokset t i l ca. 130.000 blev 7.219 angrebet, og selv om der var arbejdet med stor energi på t ilv e je ­ bringelse af lazaretter, måtte halvdelen af patienterne behandles i hjemmene. Denne epidemi kostede næsten 4.800 menneskeliv. Som så ofte før, både dengang og nu, giver katastrofer anledning t i l , at myndighederne sætter a lle s e j l t i l for at forbedre forholdene. Efter denne epidemi ydede kommunen en indsats for at forbedre de s le tte hygiejniske forhold, idet man vedtog at etablere et kombine­ ret vand- og kloakanlæg. Men det sagde indenrigsminister A.S.Ørsted nej t i l . Det lykkedes dov ommunen i årene 1857 t i l 59 at opbygge moderne vandforsyning, men kloaker kom t i l at vente længe. Men heldigvis s tilled e ministeren sig mere v e lv illig og fornuftigere overfor et andet problem, nemlig spørgsmålet om byens hospitaler, og der blev nedsat en kgl. kommission. Da det nu var m inisteriet, der selv havde nedsat kommissionen, gik det betydeligt bedre end med kom­ munens forslag t i l kloaker.

7

Man gjorde sig hurtigt k lart, at enten måtte Almindeligt hospital udvides, e lle r man måtte bygge et helt nyt hospital. Det sidste blev tilfæ lde t og allerede i maj 1855 vedtog borgerrepræsentationen dette, og i 1863 kunne man tage byens nye storhospital, Kommunehospi­ ta le t , i brug. Men der gik ikke mange år, før man blev klar over, at byen behøvede et specielt hospital, der udelukkende skulle behandle smitsomme epi­ demiske sygdomme. Og lad os så deltage i forhandlingerne på Råd- og domhuset på Nytorv.

KoleralejrenpaaGlaclet, 1853 , somvarrejst, hvornuKøbenhavnsVandværkvarbeliggende.

8

Almindelig Hospital i Amalicgadc ca. 1850. Akvarel af H. G. F. Holm.

9

Vi er t i l møde gå det_gamle_rådhus_den_2. _olctober_1871 Her meddelte magistraten, at en lov a f 1 . maj 1 aiagnst i l v i var blevet sat i k ra ft, for såvidt angik skibe, der kom fra russiske og finske havne. Denne lov indeholdt foran sta lt ninger t i l at forebygge, at den a s ia tisk e kolera blev bragt t-n landet a f skibe, der anløb København. _ I forbindelse med denne lovs ikrafttræden blev magistraten anmodet om "at søge et større og mere hensigtsmæssigt be lig - gende Locale tilv fiebrag ir t i l Modtagelse a f Cholerapatienter saavel fra ankommende Skibe som eventuelt fra selve Staden . En nedsat kommission havde henledt opmærksomheden på et sted, der mentes at ha en god beliggenhed, nemlig den paa Enig hedsværns Grund liggende Bygning". Enighedsvæm med tilhørende grund ca. 2oo.ooo kvadratalen og nogle mindre vandarealer var købt a f kommunen i 1 8 7 o b l.a . med henblik på et nyt kvægtorv og et nyt gasværk. Enighedsvæ lå ved det nuværende Halmtorvet, hvor begge foretagender jo Bygningen, d e iflå på grunden, var udlejet t i l en værtshus- t s s s s s e s - t S . - demi, og lige lede s fandt, at Enighedsværn egnede^sig godt t i l formålet, havde man tru ffe t a fta le med R itte r , sa han straks rønmede bygningen, hvorefter 4 rum foreløbigt blev indrettet t i l at modtage 11 patienter. En praktiserende læge, Sandholdt, blev ansat ved la z a r e t te t . Samtidig nedlagde man in d til videre et ko lera-lazare t, der lå på Kløvermarken. Disse foranstaltninger blev t i l t r å d t a f forsamlingen. Imidlertid kom fra september t i l oktober 1871 ¡™ri en enkelt patient fr a søen, og da det v iste s ig , at han s le t ikke havde kolera, blev driften a f la z a re tte t stoppet i november. Men i samme måned udbrød en koppeepidemi. Så g jn it det om at skaffe plads t i l et større antal patienter, fle re end en 1 epidemiafdeling på Kommunehospitalet kunne rumme. Lazaretterne på Kløvermarken og Enighedsværn blev åbnet igen og indrettet t i l at modtage koppe- og andre smitsomme sygdomme.- Selv om Kommunehospitalet havde en l i l l e selv om der i bestemmelserne fra 1863, hvor hosp ita let åbnede, stod: "ingen sygdom er udelukket" var man dog efterhånden ikk så glade for disse sm ittefarlige patienter, ford i der e fte r den slesv iske krig kom mange koppe-epidemier og andre epide­ miske sygdomme. Under d isse forhold var man kede a f , at d isse meget sm ittefarlige patienter ind pa de medicinske afde­ linger og fra 1872 modtog man ikke mere patienter med kopper. Som regel var der fle re læger i borgerrepræsentationen dengang, f .e k s . i 1872: d istrik tslæge F.F.Ulrik,^geheimeetatsrad dr. med. C.E.Penger og dr. med. P.J.C.A.Howitz. Dengang som nu drøftede man ofte hospitalsforhold og Penger udtalte b l . a . ved en diskussion om at skaffe mere plads på Kommunehospitalet t i l en anden afdeling , at dette kun kunne ske ved at benytte den såkaldte epidemibygning, menså kom spørgsmålet, hvordan man så skulle opfylde de fordringer som

/

10 en epidemi a lt id v i l l e s t i l l e , og han kom ind på kommunens s t i l l in g overfor indtrædende epidemier. Alene i de 2 sid ste år havde der været 3 større epidemier og han syntes ikke man havde været sæ rlig heldig med at bekæmpe d i s s e , navnlig havde epidemiafdelingen på Kommunehospitalet v is t s ig at være en mindre heldig foran sta ltn ing . Han kendte ikke grunden t i l , at permanente foranstaltn inger under epidemier havde hvilet så længe, og v il l e gerne høre borgmester Gammeltofts mening herom. Borgmesteren svarede, at han kom t i l at tænke på den rullende snebold ved at se det omfang, som et oprindeligt mindre spørgs­ mål havde udviklet s ig t i l i diskussionen. Spørgsmålet om en epidemibygning havde ikke h v ile t, men h e lle r ikke g jo r t frem­ skridt ( I ) . Såsnart planerne om fæstningsterrænets bebyggelse havde fundet sin endelige a fgø re lse , v i l l e spørgsmålet om be­ liggenheden blive taget under a lv o r lig overvejelse. Med hen­ syn t i l et andet hovedspørgsmål - ho sp ita le ts indhold - havde han drøftet det med stadslægen, som dog havde ønsket at gøre s ig personligt bekendt med lignende in stitu tion e r i udlandet. September 1872 - Kommunen v il opføre et epidemihospital Man drøftede igen, at kommunen trængte t i l et a fsid e s liggende hospital for akute smitsomme sygdomme. Ulemperne ved at ind­ lægge sådanne patienter på Kommunehospitalet var åbenbar for a l l e . Pølgerne a f , at der ikke var plads t i l de syge a f den a r t, havde v is t s ig på en meget fø le l ig måde. Man var k lar over, at kommunen var d å r lig t udrustet overfor en a lv o r lig epidemi og magistraten var in d s t i l le t på, at der straks blev g jo rt skridt t i l at opføre et epidemihospital. Man havde tænkt s ig , at det skulle indeholde en fa s t del på loo senge og d e r t il "en bevægelig Del", bygninger som under normale forhold var ad sk ilt og opmagasineret-, men som hurtigt kunne s t i l l e s op ved en epidemi. Magistraten var k lar over, at spørgsmålet burde drøftes meget nøje og foreslog at nedsætte et fællesudvalg bestående a f med­ lemmer fra magistrat og borgerrepræsentation, der så skulle fremkomme "med de i denne Anledning fornødne Forslag saa be­ tim elig , at Hospitalets Opførelse kan ventes begyndt i 1873". Men så hurtigt kom det jo ikke t i l at gå. Budgetudvalget havde fo re slåe t at anlægge hosp italet på Enig- hedsværn, men det fa ld t ikke i god jord i forsamlingen. Professor J.Thomsen ud ta lte , at da det var tanken at nedsætte et fællesudvalg, v il le hele spørgsmålet' fø r s t komme t i l fo r­ handling i borgerrepræsentationen når der fo re lå en betænkning, men han v il le dog allerede nu gå imod planen om at bygge på Enighedsværn. Vel v il le hosp ita let komme t i l at ligge a f s id e s , men tænkte man l id t frem, v i l l e det komme t i l at ligge op t i l gasværket og t i l kvægtorvet samt t i l en fo r ly s te lse san s ta lt som netop besøgtes a f mange mennesker på den å r s t id , hvor de epidemiske sygdomme var f a r l i g s t . Han kom også ind på de herskende vindforhold, som om sommeren hovedsagelig var sydvestlige , og så v il l e luften fra hospita­ le t blive ført ind gver byen. Han v i l l e derfor ha hosp italet henlagt t i l den ø stlige del a f byen, så luftstrømmen blev fø rt ud over sundet. Howitz takkede fo r tilsagn e t om et h o sp ita l, men var k lar over de vanskeligheder, der v il le vise s ig og han frygtede, der v il le blive øvet et uheldigt tryk på det påtænkte fællesudvalg, hvis budgetudvalget fastholdt at man skulle være k lar t i l at bygge i 1873.

1 1 Han mente man burde sende en sagkyndig t i l London og Marseille for at foretage stud ier på stede t. S k r iftlig e oplysninger var ikke tils træ k k e lig e . Samtidig kunne man indhente oplysninger hos de hjemlige lægevidenskabelige au to rite ter. Howitz foreslog derfor at stryge t id s f r is t e n . Budgetudvalgets ordfører var ikke ehig heri. Hvis t id s f r is te n kun skulle udskydes for at lade en mand foretage en r e js e , måtte han "nedlægge en Forvaring", det var måske hensigtsmæs­ s ig t , men næppe nødvendigt. Der måtte vel være mænd her i byen, der v idste hvordan man opførte epidemihospitaler andetsteds. C. S . Henrichsen, der var højesteretsadvokat, var betænkelig ved overhovedet at nedsætte et fællesudvalg. Han mente dette le t kom t i l at udføre en del a f magistratens arbejde og overtage ,en del a f dens ansvar. ' F.Meldahi, etatsråd bygningsinspecteur, mente, at med hensyn t i l et epidemihospital var der allerede mange meninger. Han var også inde på, at der indledtes samarbejde med magistraten, så der’ ikke a f den ene part blev lavet et stort forarbejde, som måske var sp ild t, når det kom t i l den anden part. Spørgsmålet om hvilke sygdomme et hospital skal bygges t i l , v il man i et fællesudvalg kunne finde frem t i l . Valget a f en plads burde bestemmes snarest og han var enig med Thomsen i , at man skulle vælge et sted , hvor vinde bar bort fra byen. Alle d isse ting kunne fællesudvalget tage sig a f , og han f r a ­ rådede en udsættelse på det bestemteste. Ved en afstemning blev det vedtaget med 22 stemmer for og 3 imod at nedsætte et fællesudvalg. Den 2o. .januar 1873 meddelte magistraten at man t i l fæ lles- udvalget havde udpeget borgmester Gammeltoft, borgmester Knud— sen og rådmand Schlegel. Den 3. februar havde forsamlingen sine medlemmer v a lg t, det blev geheimeetatsråd dr. med. C.E.Fenger,^professor J.Thomsen, professor dr. med. F.I.A.C.Howitz, etatsråd F.Meldahl og di- strictslæ ge F .F .U lrik . Så må v i have tålmodighed og vente på, hvad a lle d is s e kloge folk kan finde frem t i l , men det tog sin t id . Inden der igen kom konkrete forhandlinger igang om hosp ita ls- byggeriet, var der et møde den 24. februar 1873> hvor magistra­ ten gav nogle oplysninger om den koppeepidemi, Ser var brudt ud i november 1871 og i begyndelsen af 1872 udviklede S1S stærkt. Udover genåbningen a f de tid lige re nævnte laz a re tte r , havde man også etableret et lazaret i "Frue Arbeidshus", som lå på Nørrevold, og man havde udvidet laza re tte t pa Kløvermar­ ken ved at f ly t te en træbarakke fra Kommunehospitalet derud. Alt i a l t var driften a f de 3 laza re tte r kommet t i l at koste 46.341 Rd. 16 sk. . ^ . , Magistraten v is te s ig fra den flinke side og foreslog at der blev udbetalt nogle dusører. . . økonomiforvalteren havde haft et stort og betydeligt arbej e, der lå udenfor hans egentlige forretninger, og man foreslog at han fik 3oo Rd. Endvidere skulle assistenten ha lbo Kd. og skriveren loo Rd. , v Ia lt søgte man således om e fterbev illing om 46.891 Kd. lb sk. Forsamlingen v il l e dog ikke uden videre godkende regnskabet og foreslog , at det blev sendt t i l udtalelse i budgetudvalget. E fter at dette udvalg havde gransket i regnskaberne, kom man

1 2 dog t i l den erkendelse at efterbev illingen , også for dusører­ nes vedkommende, burde tiltræ de s* , _, . Ordføreren gjorde opmærksom på, at der var uforholdsmæssige store udg ifter ved sådanne ekstraordinære foran staltn inger, men så heri en anbefaling a f nogle påtænkte steder, men også om planen vedrørende det epidemihospital, så længe havde ståe t på dagsordenen. Fællesudvalgets betænkning forelå i ma.j 1874 og kom t i l behandling den 4.maj. Grunden t i l at det .havde^ så længe ud var, at borgmester Gammeltoft var afgaet ved død og læge Ulrik var udtrådt a f forsamlingen. . Først e fte r at en ny borgmester var valgt kunne udpege et nyt medlem t i l udvalget og det blev rådmand Abraham- Borgerrepræsentationen havde i stedet for Ulrik valgt tømmer- Efter et par forberedende møder havde man anmodet stadslæge Schleisner og kommunelæge Lange om at indtræde i udvalget, og det havde begge in d v illig e t i . Det fø rste spørgsmål man skulle ta s t i l l in g t i l , var det mege v ig tige "fo r hvilke akute smitsomme Sygdomme Epidemihospitalet skulde bestemmes". Der måtte afstikkes bestemte grænser, som ikke uden bydende nødvendighed måtte overskrides, e lle r s v il l e størrelsen a f et sådant ho sp ita l, pa grund a f det store a*jtal akute smitsomme sygdomme, le t overstige a lle rimelige græns og formålet med dets opførelse t i l dels f o r f e jl e s . < Man var k lar over, at foruden at skulle rumme selve ho sp ita le t, måtte byggegrunden være så s to r , at der kunne s t i l l e s t e lte op, hvis store epidemier gjorde det nødvendigt. Det v il le kræve et så stort a re a l, der langt oversteg de fordringer man s t ille d e når talen var om et sædvanligt hosp ita l. Tanken om at lægge det så nær som muligt ved stranden for a t < få nem adgang for syge f ra skibe og for at det kunne ligge sa f r i t som muligt, lå nærmest fo r . Men e fte r en nærmere undersø­ gelse af de area ler der kunne være ta le om, kom man t i l det re su lta t , at denne ide måtte opgives. Derimod fandt man ud a f , at hosp italet burde de le s. , » a For at finde plads t i l det egentlige epidemihospital havde ud­ valget vendt blikket andetsteds hen. Men i Slagtervænget havde man fundet en passende grund t i l et l i l l e karantænehospital, beregnet fo r kolera, t i l afløsning af det mindre hensigtsmæssige lazare t på Kløvermarken. Det skulle anvendes t i l at modtage dels kolerapatienter fra skibe som anløb havnen og dels angrebne fra byen. Med den s tø r ­ re lse som udvalget har fore slåe t i et ud førligt "Program for et Kospital for akute smitsomme Sygdomme", v il deir være t ils t ræ k ­ kelig som karantænehospital og i stand t i l at tage det fø rste stød a f , når der kom en epidemi. Skulle en sådan antage større dimensioner, v il l e det egentlige epidemihospital også kunne benyttes t i l kolerapatienter. Til det større hospital kunne udvalget ikke finde en bedre_ plads end den'"del a f Blegdarasfælleden, der lig g e r nærmest S t. Johannes kirkens grund. Der er plads nok, stedet ligg e r a fs id e s og dog ikke fo r langt fra byen. Det store hospital skulle som regel kun modtage patienter liden­ de af kopper, blodgang (dysenteri) og exanthematisk ty fu s. Hovedgrunden t i l fuldstændig at sk ille denne hosp ita lsafde ling fra karantæneafdelingen var b l . a . , at hvor fa r lig e d isse syg­ domme end var, var der dog ingen a f dem som folk nærede en så velbegrundet rædsel fo r, "og hvis Smitsomhed det vistnok med fuld Føie i den Grad fryg ter fo r, som Koleraen".

13 Erfaringen under den sid ste koppeepidemi hayde v is t hvor van­ skelig t det ofte var at formå de angrebne t i l at iade sig ind“ lægge På lazare tterne , dels fordi det hverken s ta r patienterne e lle r deres omgivelser k la r t , hvilken skade der kan ske ved at de syge b liver i hjemmene, hvorfra de a lt for le t udbreder smit­ ten Dels ford i de interim istiske laz a re tte r havde f^ ^ e mang­ le? b l . L indrettet i bygninger der ikke var bygget t i l forma­ le t Men hvis man nu v il l e forbinde en kolera-afdeling med. enidemihospital for de andre sygdomme, v ille de*' hos publikum opstå u tilbø je lighed t i l at benytte dette hosp ita l, selv om ko- i a-pa -afdelingen holdtes nok så godt is o le r e t . Udvalget fo re slog , at de fornødne arbejder blev påbegyndt sa hurtigt som muligt, men man måtte dog fremhæve at der var d is- noneret over grunden på fælleden t i l 1 . oktober 1874. Man var også inde på, at hospitalet kunne opføres i flere tempi, éå man kunne indvinde erfaringer, der kunne komme de senere op­ førte bygninger t i l gode, ligesom omkostningerne v i l l e blive fordelt over et større tidsrum. Man var dog enige om, at man skulle gå igang med opførelse a f så mange a f bygningerne sa hur- t ig t s o f muligt allerede i indeværende år og få resten fu ldført så t id l i g t som muligt i 1875. _ , Når man var nået t i l 12o senge og te lte t i l ca. 5o senge, skulle koppe-hospitalet på Enighedsværn nedlægges. Om det »l i l l e Karantaine-Hospital" hed de t, at det skulle oP^et- tes t i l at optage de fø r s t angrebne syge nar den a s ia tisk e kole­ ra skulle v ise s ig i byen. Det skulle indeholde: 1. tvende Sygeafdelinger a 12 Senge i Fællesstuer 2. en Observationsbygning med 6 senge i særsk ilte værelser 3. de fornødne Driftsbygninger beregnede for et antal a f ca 5o Syge. (Bolig for en g i f t Opsynsmand, 3 Piger t i l Køøkkenet og Vaskeriet, 2 Porteurer, 4 Dag- og 4 Vaagekoner, Desinfektionsanstalt, Vogn­ remise for en Sygevogn, Lighus o .s .v . ) 4. en Opbrændingsovn 5. Telte t i l 24 Sygesenge Den fornødne grund på ca 1 tønde land skulle vælges så nær Øre- sund som mulig og forsynes med egen landgangsbro, lå snart planerne var approbereda skulle byggeriet sættes igang og man mente det hele v il l e stå færdigt t i l at kunne tages bru2 ihvertfald fra 1. maj 18^5. .- På samme måde var udførligt beskrevet hvadodet store epidemi­ hospital burde bestå a f og man skønnede, nar ?omme 14 afdelinger var fuldførte og monterede, at hele * offime t i l at koste et sted mellem 2oo.ooo og 25o.ooo Rd og sa havde man taget hensyn t i l , at en del rek v is itte r og inventar var i behold. Herefter foreslog udvalget; a. at Kommunalbestyrelsen beslu tter at _

bvgge et Epidemi-Hospital og et Karantame- Hospital samt en o ffen tlig Desinfektions­ an stalt i b. at Kommunalbestyrelsen tiltræder det for d isse Hospitalers Indretning og Størrelse opstillede Program i dets Hovedtræk;

1 4 c. at Magistraten bemyndiges t i l at tilve iebringe passende Byggegrunde for d isse Hospitaler og for en o ffen tlig Desinfektionsanstalt; d. at_ der nedsættes et kombineret Udvalg a f 2 Medlemmer a f Magistraten og 3 a f Borgerrepræsentationen med det Hverv at foranledige Tilveiebring- elsen a f detaillerede Planer og Over­ slag og fremkomme med Porslag t i l Kommunalbestyrelsen angaaende Sagens endelige Ordning; e. at_ der t i l Bestridelsen a f Udgifterne ved de foreløbige Arbeider bevilges et Beløb af l.ooo Rd.

Som tid lig e re nævnt var stadslæge P.A.Schleisner indtrådt i udvalget, og det har uden tv iv l været t i l stor hjælp for de øvrige medlemmer. Stadslægen udarbejdede nemlig et meget omfattende memorandum som han kaldte: ’'Momenter t i l Udarbeidelsen a f et Program for Epidemilocaler i Kjøbenhavn". Hele dette interessante arbejde var en stor hjælp t i l udarbejdelsen a f det "program” udvalget forelagde for borgerrepræsentationen. Det var opdelt i 5 punkter: 1 . Almindelige Regler 2. Det egentlige Epidemihospital 3. Kolerahospitalet 4. Barakkernes Indretning 5. Supplementaire Bygninger I punkt 1 redegjorde han b l .a . fo r, hvorledes man havde grebet epidemiproblemet an andre steder. Det mest egnede system var "at bygge e f te r Pladen i Stedet for som tid lige re i Høiden". Der skulle være god plads mellem byg­ ningerne . Den egentlige skaber a f dette system var en professor Parkes, der som engelsk generalstabslæge allerede i Krimkrigen bragte dette system t i l udførelse. Krimkrigen rasede fra 1853 t i l 1856 og det var i denne krig Plorence Nightingale med sto r t mod og overmenneskelig energi gennemtrumfede de principper, som senere blev anerkendt overalt, bedre hygiejne, sund forplejning og en menneskevenlig behandling. I Tyskland havde man, e fte r stadslægens mening, fle re steder dels m isforstået og dels overdrevet systemet.Man havde lag t hele "Accenten" på træ og mobile elementer, som ej* a f vigtighed for krigsbarakker, men ikke har særlig betydning ved epidemier. Det var b l .a . overdrevet ved "at man har belemret Barakkerne med kunstige Varme- og Ventilations-Apparater, som det netop skulde være Fordelen ved dette System at kunne undvære". Videre hedder det, at grunden må være r ig e lig s to r . En p rø jsisk generalstabslæge dr. Steinberg har s t i l l e t fo rslag om et barakhospital på 2ooo senge og mener der skal bruges 3,7 td . land pr. loo senge. I^London har man i byens udkant bygget 3 epidemihospitaler, hver på 2oo-3oo senge. Her agter man i modsætning t i l , at man på kon­ tinentet "omgiver Hovedstæderne med Fæstningsværker, l id t e fte r l id t at omgive Byen med Epidemi-Hospitaler". Videre kommer stadslægen ind på, "at smitteførende P artik ler, udbredte gjennem Luften, ansees af de f le s te Hygieinikere for ugrundet".

15 Det var også hans egen erfaring , at det under epidemier som regel er fra personerne og ikke fra loka lite terne , at smitten kommer. Den almindelige populære anskuelse, at det er f a r l ig t at bo i nærheden e l le r at passere forb i et epidemi-hospital "maa upaa- tv iv le lig sige s at savne tilstræ kk e lig Begrundelse". Herefter omtales a lle forholdene ved byggeri. B l.a . grundens beskaffenhed, afstanden mellem bygningerne (mindst 25 alen) og d isse s indretning. I patientlokalerne bør findes så l id t bohave som muligt og dette bør hovedsagelig bestå a f jern . Dette er nødvendigt for "at de smitsomme e l le r infektieuse Sygdomsspirer ikke kunne faa Le ilig - hed t i l at fæstne s ig ved poreuse Gjenstande". Al kombineret kunstig opvarmning og ventilation bør undgås. Det lagde dr. Parkes særlig vægt på, og stadslægen bemærkede, at han selv i mange år havde besøgt en mængde udenlandske hospita­ le r og endnu ikke set et ho sp ita l, selv med de mest komplette kunstige ventilationsindretninger, hvor man dog ikke t i l sid st på kirurgiske stuer har søgt "den virksomste Ventilation ved at aabne Vinduer". Hans op fa tte lse var, at foruden spredningen af patienterne, var vinduerne t i l begge sider og ry ttertaget den væsentligste fo r­ del man opnåede ved baraksystemet. Han kom også ind på sygetransporten og anførte at for kopper og kolera burde der være sygevogne, der kun anvendtes^til dette formål, og han fremhævede, at de burde være lige så komfortable og "have fuldkommen det samme Udseende som de sædvanlige Syge­ transportvogne". Det havde nemlig v is t s ig , "at den gamle og stygge Koppevogn" der blev brugt ved sid ste epidemi, i høj grad havde bidraget t i l at nedsætte omdømmet om de 2 interim istiske hosp ita ler og t i l at afskrække folk fra indlæggelse. "Besynderligt nok er det ofte i saadanne mindre_Poster, hvor Administrationen kan udvise et eiendommeligt Kniberi". Trods gentagne opfordringer fra sundhedspolitiet var det endnu ikke lykkedes at skaffe "en særegen Kolerasygevogn t i lv e i e " . Endvidere var han inde på, at der i komplekset af barakker skul­ le være et særligt observationslokale. Han mente det v il le b i­ drage t i l , at patienter med smitsomme sygdomme hurtigere v ille blive indlagt på ho sp ita le t. Som forholdene var nu, krympede mange læger s ig for at indlægge en infektieus patient af frygt for at få sin diagnose underkendt, I sin lange redegørelse kom stadslægen ind pa, at der her i byen fo r tr in sv is trængtes t i l epidemilokaler for kopper og kolera. Vi havde hvert år kopper, og i de sid ste 5o år havde byen 8 gange været hjemsøgt a f epidemier, en hvert 6te år. Siden 1857 havde der ikke været nogen koleraepidemi, men e rfa­ ringen havde v i s t , at vi hvert å r , kort e fte r at skibsfarten begynder at blive l i v l i g , få r kolerapatienter fra søen. I år (1873) er 16 mistænkelige tilfæ lde blevet t i l f ø r t byen, hvoraf 8 indlagdes på Kløvermarken. Også blodgang og exanthematisk tyfus bør der tages hensyn t i l , fordi de c iv ile hosp ita ler meget nødigt v i l ha den s lag s smit­ somme patienter. Det har undertiden "foraarsaget Sundhedspoliti­ et a d sk illig Uleilighed med at faa dem indlagte paa Hospital". Han mente at de to sidstnævnte sygdommes større udbredelse i de senere år i vest- og nordeuropa, åbenbart skyldtes de store k ri­ ge i de to sid ste decennier. Og da mange jo mente, "at der end­ nu inden ikke ret mange Aar forestaaer en stor europæisk Krig, er der neppe Udsigt t i l , at dette Forhold v il blive forandret .

16 Fra administrationen var det ofte g jo rt gældende, at det var dvrt at drive et epidemihospital "ford i det hele APParf ^ , saa+ vidt muligt maa holdes sammen, hvadenten der i Aareis løb opta­ ges lo e l le r 2oo Patien ter". Han mente dog ikke der kunne være tv iv l om, at det v il l e være besparende a lt id at ha et kolerahospital i beredskab. Herefter kom han ind på, hvordan de 2 hosp ita ler burde e tab lere s, og det var fak tisk hele hans oplæg der dannede grundlag for ud­ va lge ts fo r slag t i l beslutning i borgerrepræsentationen. Vi v i l nu se l id t på stadslæge Sch le isner.s intentioner med hensyn t i l KOLERAHOSPITALET. Det nuværende koleralazaret på Kløvermarken bør absolut opgives, dels på grund a f dets umiddelbare nærhed a f den tid lig e re reno­ vationskule og en højst stinkende afløb sgrø ft (der ma ha været hyggeligt) dels på grund af den yderst besværlige transport. Først et langt stykke pr. båd fra Sixtus gennem løbet forbi Kvintus t i l en a f bastionerne og derfra ca 1/4 mil pr. yogn. Det medførte engang, at en patient måtte vente 6 t i mer ° aiden, inden vognen nåede frem. Det bragte hospitalet^ a lde les i Vanry blandt toldbodens personale og hos de fo rsk e llige sk ib sførere , der jævnligt anløb Københavns red. . . x i i> ^ + Af de pladser man havde set på, var Slagtervænget vistnok bedst egnet, dog under den udtrykkelige betingelse , at der ved den l i l l e derværende havn på den anden side a f Ny Kalkbrænderi kan skaffes t illa d e ls e t i l at lægge t i l med båd, og at der kan an- Hospitalet kan lægges så langt inde på parcellen at "det a lde le s ikke kommer t i l at genere det der værende Sv ineslagteri . Han mente det vistnok var r ig t ig s t at købe ca 1 tønde land. Hans fo rslag t i l hosp italet er nøjagtig det, som fællesudvalget gik ind fo r . _, Om en a f driftsbygningerne siger han dog, at "den bygges e tte r en l i l l e og ta rv e lig Maalestok". Opbrændingsovnen var beregnet t i l at brænde smitsomme sengerek- v i s i t t e r , klædningsstykker etc . Stadslægen redegjorde også fo r, hvorledes bygningerne burde være. I vort klima mente han ikke, der kunne bruges træbarakker e l l e r sommerbarakker, men massive murede barakker med 1-stens mur. Endvidere burde lo f t og tag gå i e t , så man kunne anvende ry t te r * tage med sideåbninger. Han havde tid lig e re været a f den mening at ryttertage^ikke pas­ sede fo r vort klima, men e fte r at han havde set dem både i Ber­ l in og Hamborg, var han ikke i tv iv l om, at det var en fo r tr in ­ l i g ventilationsmåde. # Han v ille også ha et "Udflytningslokale", en art husvildebarak beregnet t i l at optage folk der havde været i berøring med f .e k s . kolerapatienter. Sådan et hus v il le der være god brug fo r, da_ man skulle bruge 1 a 2 dage t i l at desinficere og udluite en l e j ­ lighed . . . Der måtte også være penge at spare. Hver gang en koleraepidemi havde været i ammarch, havde man måttet le je Søkvæsthuset i dyre domme a f Marineministeriet. Han ønskede også at der burde bygges en "tidssvarende Desinfek­ tion san sta lt t i l brug for Sundhedspolitiet og Folk fra Byen". For tiden måtte sundhedspolitiet dels ty t i l Almindelig Hospital og dels t i l Kommunehospitalets an s ta lt . Det var uheldigt ford i sundhedspolitiet se lv fø lg e lig ikke kunne ha f r i rådighed over ovnene. . . , Især med hensyn t i l jordemødre havde han fø lt trang t i l en sadan

17 an s ta lt. Så gpdt som hver uge fore fa ld t der tilfæ lde a f smit­ som barse lsfeber og de pågældende jordemødre fik pålæg om at lade deres tø j desin ficere . Men de v il le imidlertid meget nødig henvende s ig t i l Almindelig Hospital og sendte som regel deres tø j t i l en bager, en "Fremgangsmaade som imidlertid er meget ufuldstændig, og egentlig ikke burde t ils t e d e s " , og det kunne han jo nok ha ret i . Han mente at magistratens materialeplads ved siden af Rysenstens badeanstalt, v il l e egne s ig t i l formålet og han anså denne sup­ plerende foranstaltn ing lig e så nødvendig som selve epidemiloka­ lerne, for at forebygge epidemiske sygdomme blandt befolkningen. På samme omhyggelige måde behandlede han også spørgsmålet om det store h o sp ita l. Hele hans store arbejde var blevet t i l s t i l l e t fællesudvalget i december 1873 og den betænkning man nu drøftede, var t i l s t i l l e t magistraten og denne "havde fuldstændig t ilt r a a d t samme". I samme møde (stad ig d.4.maj 1874) oplystes, at der var kommet flere sk r iv e lse r , hvori var ytret betænkelighed ved at anlægge epidemihospitalet på den del a f Blegdamsfælleden, der lå nærmest St. Johanneskirken. Sognepræsten havde spurgt om der kunne garanteres fo r , at den omboende befolkning ikke blev sm ittet. Der var skoler, der dag­ l i g t besøgtes a f mange børn, og en t a l r i g menighed samledes hver søndag i hans kirke. Han mente ingen lægeautoritet kunne udrydde den "Frygtagtighed og Rædsel der griber saa mange Mennesker a l ­ ene ved at de vide s ig i Nærheden af en smitsom Sygdom". Han håbede man v i l l e finde et andet sted. Endvidere var grundejerne påBlegdamsvejen bange fo r , at deres grunde skulle falde i værdi. Selv birkedommeren gjorde indsigelse mod at få hospitalet i nær­ heden a f Tinghuset, hvor der daglig kom mange mennesker - og ikke a lt id f r i v i l l i g t . Udvalgets ordfører (Howitz) sagde b l . a . , at efterhånden som de hurtigt voksende byer med ophobning af mange mennesker er ble­ vet brændpunkter for smitsomme sygdomme, er spørgsmålet om epi­ demihospitaler blevet mere fremtrædende overalt i Europa. Også hos os er spørgsmålet trådt frem med uimodståelig styrke, e fte r ­ hånden som sygdomme vi h id t il har været forskånede fo r, blodgang og exanthematisk ty fu s, har v is t sig iblandt os. Løsningen har frembudt store vanskeligheder, men som man ofte ser, kan et onde samtidig med at fremkalde fare også bringe hjælp. Mærkeligt nok havde det vi3t s ig , at krigen, der på en måde^hav- de fø rt epidemierne med s ig , også havde v is t vejen t i l at gå f a ­ ren imøde. Han kom derefter ind på baraksystmet og omtalte de vanskelighe­ der man havde haft med at finde et egnet sted med de 6 tønder land man behøvede. Efter at have set på mange pladser var man blevet stående ved Blegdamsfælleden. I anledning a f de indkomne protester havde talerenigen set pa forholdene, men havde fundet at den udtalte frygt var ugrundet. Ved at måle e fte r kunne man overbevise s ig om, at afstanden t i l skoler og kirke var så s to r , at man ikke med rette kunne frygte overførsel a f smitte, og der v ille blive mindst 5o alen t i l nær­ meste bebyggelse. De fo rsk e llige ind sige lser kunne derfor ikke rokke ved udvalgets fo r s lag . Han var k lar over, at det var bekosteligt at bygge som fo r e s lå e t , men a lvorligere end den økonomiske side af sagen, var dog hensy­ net t i l det tab a f menneskeliv, helbred og kræfter som befolk­ ningen lid e r ved en epidemi og han anbefalede på det varmeste udvalgets fo r s lag .

18 Herefter udspandt der sig en mget l iv l i g diskussion, hovedsagelig om valg af plads t i l det større hospital - det der senere blev t i l Blegdamshospitalet. o . , . Det var der stor uenighed om, ligesom der også var uenighed om, hvordan kopper smittede. Her i 1874 var der 3 læger i borgerepræsentationen, dr. med. C.E.Fenger, dr. med. E.I.A.C.Howitz og professor dr. med. C.Gædeken. Ulrik var udtrådt. Gædeken var uenig med stadslægen om hvor langt smitte kunne strække s ig , om den hang ved personer, ting e lle r lokaler, var det efter hans mening umuligt at ha bestemt mening om. Så. han v ille ha hospi­ ta le t lagt mere iso leret - på Lammefælleden. Howitz mente, at når man ikke bestemt var klar over, i hvor lang afstand smitte kunne overføres t i l personer, tabte dette forslag sin betydning. Fenger sagde, at smitten utvivlsomt kunne overføres gennem luften, men han tvivlede på, at det kunne ske, hvis ikke den syge og sunde befandt sig i samme rum e lle r i en lukket vogn. Han mente derfor, at udvalgets forslag om beliggenheden "var i fuld Overensstemmelse med, hvad der paa Videnskabens nuværende Standpunkt maa ansees for fo rsv arlig t". Thomsen, en kendt kemiprofessor, sagde at de få kolerapatienter, der under ordinære forhold kom h e rtil ad søvejen, v ille blive lagt langt borte på et selvstændigt kolerahospital. Kopper var man nu så for­ tro lige med, at man ikke frygtede for smitte i en afstand af et par gader. Omkirken sagde han, at kom der en epidemi, så hele hospitalet blev belagt, var det ligegyldigt om man en kort tid blev nødsaget t i l at ophæve gudstjenesten. Herforth, der var overretsprokurator, kom ind på koleraepidemien i 1853 og v ille spørge de sagkyndige, om de mente det var muligt at hjælpe sig med et hospital som det, der var foreslået t i l kolera­ hospital. Efter hans opfattelse"tog det sig næsten ud som en Spot mod den egent­ lige Fjende". Hvis det var ønskeligt at lægge det i byens nærhed, burde afstanden mellem patientbygningerne og omverdenen være så stor som mulig og det v ille være heldigt om hospitalet "kunde omgjærdes af Træer, der dels kunde skjule det, dels opsuge en Del af den s le tte lu f t " . B ille , der også var folketingsmand, ønskede en hurtig gennemførelse af sagen "paa det foreliggende sunde og forstandige Grundlag, for at Kjøbenhavn kunde blive i Stand t i l snart ogsaa paa det san itaire Omraade at udøve den forebyggende Virksomhed, somvistnok nu almin­ delig erkjendes at være den v ig tigste Del a f Sundhedsplejen". Nyt møde den 18.maj 1874 Man var nået t i l 2. behandling af forslage t. Gædeken kom igen i et langt indlæg ind på smittefaren og ønskede stadig hospitalet anbragt på Lammefælleden, selv om han var klar over, at videre forhandling i forsamlingen på videnskabeligt grund­ lag var nytteløs.

19 Meldahl sagde, at hvilken byggeplads man end valgte omkring Køben­ havn "vilde en saa skrækkelig Nabo som et Epidemihospital vække For­ færdelse i første øieblik og møde Indvendinger". Han mente dog, at lid t efter lid t v ille vanens magt gøre sig gælden­ de og man v ille færdes tæt op ad hospitalet og snart v ille man se børn lege på fælleden og skrækken v ille tabe s ig . Flere talere havde ordet og forhandlingerne mundede ud i , at man vedtog et ændringsforslag, s t i l l e t af Gædeken og Herforth. Det var med hensyn t i l formuleringen af punkt C i udvalgets in d stil­ ling hvori det b l.a . hed, at magistraten bemyndiges t i l at tilv e ie - bringe passende byggegrunde, her fik man t i l f ø je t " i Forening med det kombinerede Udvalg". Endvidere skulle der i henhold t i l punkt D nedsættes et nyt fæ lles­ udvalg t i l at fortsætte arbejdet. Thomsen v ille ikke være med mere og i stedet for ham valgtes Gædeken sammen med de tid ligere medlemmer Howitz og Meldahl. Magistraten valgte borgmestrene Schlegel og Knudsen. Det kgl. Krigsministerium prøver at skyde projektet i sænk. Dette " in itia t iv " fremmer byggeriet af kolerahospitalet. Magistraten fik en skrivelse fra ministeriet, der gik ud på, at man ikke v ille a fg i arealet i hjørnet ved kirken, da troppernes bevægel­ sesfrihed så i høj grad blev indskrænket. Tilstedeværelsen af et hospital v ille lægge bånd på troppeøvelserne, hvis ikke patienterne skulle besværes ved skydning, signSlblæsning o.lgn. Magistraten lavede vrøvl og fremhævede, at det var en indskrænkning i kommunens ejendomsret, som var belastet a f, at arealet skulle være t i l rådighed for garnisonens øvelser, mens kommunen kun kunne bruge det t i l græsning af kreaturer. Ministeriet trak lid t i land, men opstillede barske betingelser for at a fs tå arealet. Disse var b l . a . :

at magistraten ikke v ille modsætte sig en af krigsbestyrelsen givet indrømmelse t i l det sjællandske jernbaneselskab med hensyn t i l en påtænkt jernbane, forsåvidt denne føres over fælleden nord for Skt. Johanneskirken. at hele den t i l hospitalet afgivne plads atter overgår t i l garnisonen "na.ar Hospitalet mu­ l i g en Gang maatte blive nedlagt". at hospitalets tilstedeværelse ikke i nogen som helst retning måtte medføre indskrænk­ ninger i afholdelse af militære øvelser pa den øvrige del af fælleden.

Man drøftede spørgsmålet den 15. februar 1875 Gædeken havde sk ifte t mening efter at være blevet medlem af udvalget. Nu gik han også ind for at vælge Blegdamsfælleden t i l byggeplads, og han tilrådede at gå ind på krigsministeriets betingelser. Og det blev vedtaget af forsamlingen.

20 I samme møde meddeltes det, at borgmester Schlegel fra mag. 2. sfd . var fratrådt efter ansøgning. Nu kom der en læge i borgmesterstolen. I en skrivelse fra indenrigsministeriet hed det, "at det paa Mini­ s te r ie ts derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling havde beha­ get Hans Majestæt Kongen under 27de Januar allernaadigst at stadfæ­ ste det af Forsamlingen i forrige Møde foretagne Valg af Geheime- etatsraad Dr. med. Carl Emil Fenger, Storkors a f Dannebrog og Danne­ brogsmand t i l Borgmester for Magistratens 2den Afdeling fra 1ste Februar 1875 at regne". Som et kuriosum kan det oplyses, at den afgåede borgmester Schegel levede i lykkeligt ægteskab med Regine Olsen, Søren Kierkegaards aldrig glemte ungdomselskede. Den nye hospitalsborgmester Dr. Fenger var født i 1814 og nåede meget i s i t liv . Han tog kirurgisk eksamen i 1835. Blev dr. med. i 1842 og i 1843 lektor ved Universitetet i anatomi og patologi. I 185o blev han ord. professor og i 1852 desuden overlæge på Frederiks hospital. 1 1859 opgav han a lle sine medicinske hverv og helligede sig po litik ­ ken. Han var nationalliberal og var medlem af folketinget fra 1849-52 og fra 1856-66 i Rigsrådets folketing og fra 1861-76 atter i Rigsda­ gens folketing. 2 gange var han finansminister. Først under Hall og senere i ministe­ r ie t Holstein. Han sad i borgerrepræsentationen fra 1868 t i l han 1875 blev borg­ mester og på denne post kom han t i l at øve stor indflydelse på Køben­ havns hospitalsvæsen. Ifølge biografisk håndleksikon var han en mægtig arbejdskraft, klar, rationel ånd, men streng og selvrådig administrator.

Gammel tegning fra 1854 over lodderne 1 Slagter-vænget 21

22

1875

KARANTÆNEHOSPITALET i Slagtervænget I mødet den 22. marts oplystes det, at der var afg ive t betænkning om "Forslag t i l Opførelsen a f et Karantaine-Hospital i S lag ter­ vænget". Fremskyndelsen a f bygningen a f kolera-hospitalet skete a lt s å fordi man nu frygtede, at der v i l l e gå længere tid før man kunne udar­ bejde den endelige plan for epidemi-hospitalet og derfor var det magtpåliggende for udvalget at komme igang med hosp ita let i S lag­ tervænget, og he lst så hurtigt at dette , om muligt, kunne tages i brug i indeværende år. Det nye fællesudvalg havde foretaget undersøgelser i marken. Man var kommet t i l samme re su lta t som det tid lig e re udvalg, at den del a f parcel 9 på Slagtervænget, e l l e r naboparcellerne mod nord og syd, som lå nærmest stranden, måtte anses for bedst egnet t i l karantænehospitalet. Udvalget havde indhentet en erklæring fra havnekaptajnen, både om bygning af en landgangsbro og om den højde man måtte give grun­ den, for at sikre den mod indtrsdende højvande. Havnekaptajnen havde udtalt at det valgte grundstykke havde den bedste beliggenhed t i l bygning a f en landgangsbro og terrænet og bygningerne måtte anses for sikrede mod højvande, hvis terrænet fik en højde a f 6 å 7 fod e l l e r at det ihvertfald. sikredes arf en dæmning på 7 fods højde. Magistraten havde herefter b i l l i g e t , at der a f Slagtervænget blev udtaget en grund, der lå nord for sv in e slag te rie t og "43o Alen i lige Linie fra dette, paa begge Sider a f Sk je lle t imellem Lod­ derne 8 og 9 og som med omtrent lige Brede paa begge Sider af Sk je llin ien har en Brede a f 180 Alen, paa den nordre Side en Læng­ de a f 200 Alen og paa den søndre Side a f 250 Alen. Imod øst s tø ­ der dette Areal umiddelbart ud t i l Stranden, og dets ve stlige Grændse er 262 Alen fjerne t fra Strandveien, med hvilken det tæn­ kes forbundet med en ny anlagt Vej".

Man v ille dog gerne ha ønsket at grunden kunne lægges noget sydligere, hvor det var nemme­ re at fylde op, men da mag.4. afdeling havde planer om at anlægge et gasværk mellem sv i­ neslagteriet og hospitalet, måtte dette opgives. Så var man nået så langt, og skulle ha en arkitekt. Man henvendte sig t i l arkitekt VILHELM FRIEDERICHSEN, og da man anså det for gavnligt

A rk ite k t V ilhelm F r ie d e r ic h s e n

23 at give arkitekten le jligh ed t i l at gøre s ig bekendt med, hvordan man andre steder havde lø s t opgaven med byggeri e fter baraksyste­ met, anmodede man ham om at foretage en stud iere jse t i l K ie l, Hamborg, Berlin, Leipzig og Dresden. Han fik adresser " t i l enkel­ te Mænd, der paa de opgivne Steder kunde være ham behjælpelige, og at anbefale ham sæ rlig t i l den danske Gesandt i Berlin". Da arkitekten var kommet hjem fra re jsen , udarbejdede han tegning­ er t i l karantænehospitalets bygninger og hvor disse skulle ligge på terrænet. Planerne fulgte nøje det program vi tid lig e re har omtalt. Udvalget fandt dog anledning t i l at forlange fle re ændringer på tegningerne. B l.a . at ryttertage skulle undlades på fle re af byg­ ningerne, da diverse sagkyndige havde erklæret, at disse tage ikke var nødvendige på bygninger, der væsentligt var bestemt t i l at modtage kolerapatienter, ligesom de næppe v il l e være holdbare på "et for Vind og Veir saa exponeret Sted, saa at de med deres Ind­ retning forbundne Omkostninger derfor burde undgaaes". En anden ændring som man mente kunne nedbringe omkostningerne var, at dobbeltbarakken (sygebygningen) burde gøres 1 alen smallere og 5 alen 12 tommer kortere, især da såvel de lægekyndige medlemmer af udvalget som stadslægen gik ind fo r, at ca. 7o kvadratfod var nok t i l en sengeplads, når der blot ikke blev under looo kubikfod lu ft for hver seng i loka le t. Herefter redegjorde man for arkitektens planet. Adgangsvejen ned t i l hosp italet beskrives på følgende l e t f a t t e l i ­ ge måde: "Pra Strandveien fører over en Stenkiste en makademiseret, med Grøft paa begge Sider forsynet, imellem Grøfterne 31 Pod bred Kjørevei med Trotto ir (fortov) paa den ene Side langs med den nordre Side af Sk je lle t mellem lodderne 8 og 9 ned paa Midten af det udsete, ovenfor beskrevne Ter- ra in . Lige indenfor Vestgrændsen af dette Terrain, der paa de 3 Landsider tænkes omgivet a f en Grøft med et Stakit paa Ydersiden a f denne, deler Veien s ig og gaaer langs med Ter- ra in e ts Yderkanter mod Nord forbi Kjøkkenbygningen og Obser­ vationsbygningen t i l Desinfektionsbygningen og mod Syd fo r­ bi Materialbygningen og Teltpladserne t i l Lighuset". Syd for indkørslen ligg e r materialbygningen og nord for køkken­ bygningen med vaskeri. Begge bygninger ligge r øst-vest i en a f ­ stand af 33 7/8 alen fra hinanden. De er 32^ alen lange og 142 alen brede. Terrænet hvor de tænkes anbragte, skal ha en højde af 8 fod over daglig vande. Vi v il nu se på, hvad de fo rske llige bygninger skal indeholde. Materialbygningen I stuen 2 aftrædelsesværelser for læger. Det ene kan "under even­ tuelt indtrædende Omstændigheder" benyttes som bolig for en yngre ]_c6gg • Endvidere en medicinstue samt et rum t i l hosp ita le ts beklædnings­ e ffekter og et t i l opbevaring af senge, madrasser, te lte e tc . Så er der et karlekammer, der har udgang t i l en gang hvorfra man igen har udgang t i l en sta ld t i l 2 heste og t i l en remisse for en sygevogn. Foran stalden er der endelig et rum t i l madrasstop­ ning. Stopningsmaterialet få s gennem en ledning fra det ovenover liggende fod e rlo ft.