Øresundshospitalet_1878-1978

35

luft. En del falder ned og en del går ud. Den luft der går ned, kommer ned i midten langt fra de syges hoveder. Ved tagkvistene vil luften falde ned mellem sengene og kulden vil kunne mærkes af patienterne, som alle ligger med hovederne mod yder­ væggen. Videre mente han stadig, at udgifterne var for store. Udgiften til sygebygningerne var kun 1/3 af de samlede omkostninger. 1/3 gik til de andre bygninger og resten til jordarbejder, vejanlæg m.v., og så var der intet beregnet til montering. Til slut i sit indlæg hidsede han sig noget op, for selv om han be­ klagede at bygningerne ikke allerede var opførte, "maatte han ønske, at de 2 Bygninger, der skulde give det nye Etablissement Præget af et være noget Eiendommeligt, kunde blive underkastede den omhygge- > ligste Overveielse". Han var derfor tilbøjelig til at stille forslag om, at man skulle bevilge midler til at opføre økonomibygning, materialbygning, de­ sinfektionsanstalt og lighus. Med disse bygninger ville man kunne gå en epidemi i møde, navnlig om sommeren, hvor man kunne anvende telte. Så kunne man tage de 2 sygehuse op til revision, da han men­ te, at der "endnu var noget svævende med Hensyn til dem". Man havde ikke engang i udvalget været ganske enig med sig selv. Keldahl, der jo sad i udvalget, indledte med at sige, at Thomsens forklaring om udvalgets sammensætning ikke forekom ham ganske kor­ rekt. Meldahl havde selv henvendt sig til formanden for at blive fritaget, da han dengang havde meget andet at varetage, bl.a. Det kgl. Teater. Men da Thomsen på grund af modstanden der var rejst mod epidemihospitalets beliggenhed, havde erklæret, at han ikke me­ re ville ha noget med sagen at gøre, og da Kayser var stærkt opta­ get andre steder, havde taleren ikke ment at kunne undslå sig. Det var glædeligt at Thomsen dog i grunden syntes at planen som helhed var heldig. Hans indvendinger var kun bagateller. Forsam­ lingen kunne roligt vise de mænd "der staa i Spidsen for det om­ handlede lille Foretagende, den Tillid at overlade dem at foretage den yderligere Overveielse. Disse Mænd havde vistnok tilstrækkelig Dygtighed hertil". Man kunne være forvisset om, at der forelå de mest deta.illerede overslag og beregninger af enhver art. Der var dog ingen absolut garanti med hensyn til udgiften, men dog mere end man tidligere havde taget til takke med. Ved opførelsen af Set. Hans hospital havde der kun foreligget kva­ dratalens-beregninger, og resultatet blev da også 70.000 RD over­ skridelse på et par hundrede tusinde. Skulle licitationen give et billigere resultat, ville der ikke bli­ ve brugt en skilling af det sparede, med mindre det skulle vise sig, at et eller andet var glemt. Det gik jo gerne sådan, at de bedste tanker i almindelighed kom til sidst. "Det ved jo Enhver, at naar man gjør Livet op, troer man altid at skulle kunne gjøre det bedre, naar det kunde gaa om igjen". Når Thomsen havde påstået, at der særlig "var gjort Slcjønhedshen- syn gjældende", måtte taleren nedlægge bestemt indsigelse. De bygninger der var tale om, var så tarvelige, at de vel nærmest måtte sammenlignes med de nye bygninger ved Ladegården, 4 vægge med tag over. Der var ikke spor a.f kunst, og han måtte frabede sig at få sit navn sat i forbindelse med disse bygninger.

Made with