OmkringKøbenhavnsKvægtorv

49 skyndte sig at forsikre, at han var uden Skyld; han havde overladt denne Plads til sin Nabo Slagtermester Neidel, men selv havde han ikke været derude siden da og anede ikke, at Neidel benyttede den paa den Maade. Hvad man ogsaa beklagede sig over, var den Optræden, som Prangerne og Slagtermestrenes Folk udviste. Brugen af »Slagter­ piske« var særlig generende paa Vesterbro, f. Eks. ved Lammenes Ud- og Hjemdrivning. Man fandt, at de ofte blev brugt til tyran­ nisk Behandling af Dyrene, —og saaledes, at det ogsaa kunde med­ føre Fare for de Forbipasserende, særlig om Søndagen, naar Vester­ bro var vrimlende fuld af Folk, som var ude at spadsere. Ved Vintertid havde man været generet af Kanepiskene paa Kongens Nytorv (en Kanetur Torvet een Gang rundt kostede en Skilling Personen). Der blev smældet saa hensynsløst med disse Piske, at Forbipasserende let kunde faa et Øje slaaet ud. Politiet skred ind mod denne Brug af Kanepiske, men det var fuldt saa galt paa Vesterbro, hvor »voksne Slagterdrenge«, medens Principalen var inde i Byen for at sælge Kød, øvede sig i at smælde med lange Piske, saa Mennesker generedes derved og Heste blev sky. Værre var det dog med Vesterbros Slagterhunde. Der stod lige­ frem Skræk om dem. Historier om disse vilde Bestier, der »levede af raat Kød«, gik Byen rundt. Om Aftenen hørtes Hundeglam fra den ene Ende af Broen til den anden, og var man saa uheldig at mishage et af disse Dyr, kunde man være vis paa, at man i Løbet af et Øjeblik var omringet af en halv Snes halsende Hunde. Fra i82o’erne har vi en Række Jammerklager, der ogsaa gælder Vester­ broslagternes Drenge, Svende og Karle. De gjorde sig, hedder det, gerne en Fornøjelse af at ophidse glubske Slagterhunde til at an­ falde Forbigaaende, især naar disse selv havde Hunde med, og de 7