OmkringKøbenhavnsKvægtorv
50 søgte tillige at fornærme fredelige Spadserende ved »allehaande Grimacer, Tegn og Tiltale«, en Opførsel, der var højst strafværdig »i en dannet og oplyst Stat«. Saa slemt var der — efter Datidens Beskrivelser, som jo dog nok rummer en og anden Overdrivelse — paa Vesterbro, men inde i Byen kunde man ogsaa komme ud for noget af hvert. I 1827 kla- ger saaledes P. S. Haarop, Hundeklipper, Store Kongensgade Nr. 66, anden Sidesal, over, at Slagteren, der har sit Stade i Por ten Nr. 164 i Borgergaden, pudser tre Hunde paa ham. Mon dog ikke dette specielle Tilfælde — i Betragtning af Haarops Nærings vej —har sin hundepsykologiske Forklaring i en naturlig Antipathi hos de tre Dyr, saaledes at Slagteren i Borgergade var uden Skyld? — Det skal ogsaa siges, at der lød Klager over Forhold paa Vesterbro, som man absolut ikke kunde tillægge Slagterne Ansva ret for. Det gælder Brolægningen og Belysningen. Brolægningen var rædsom. Der foreligger et Utal af Vidnes byrd om, at spidse, skarpe Sten stak op fra Fortovet. Langt frem i Tiden laa Fortovene ganske som de var før Branden i 1807. Fra Konsumtionsboden til Jernporten ved Begyndelsen af Frederiksberg Allé laa over Fortovene en Snes Overkørsels-Fordybninger, som var ganske overflødige, enten fordi der her ikke var nogen Port paa de nyopførte Bygninger, eller fordi de kun var Slagterporte uden Indkørsel. I 1833 blev det nordre Fortov omlagt paa Magistratens Foranstaltning, men det søndre Fortov naaede ikke at blive regu leret, før det nordre igen var forfaldent. I 1842 siges det, at »Vester bros Fortove er formelige Fodangler, der forvolder Gamle som Unge usigelige Lidelser og Skomagerregninger«. Vesterbro fik Belysning længe før nogen anden af Broerne. Men de Lygter, hvis Anskaffelse i sin Tid blev bekostet af Beboerne,
Made with FlippingBook