OmkringKøbenhavnsKvægtorv

48 seende, engang bliver andre Hovedstæder lig. Hvad mon Hollæn­ deren, Tydskeren o. Fl. tænke om os, naar de see slig svinagtig Om­ gang med Menneskets Føde, der afgiver en saa slem Contrast imod den saa tæt derved kneisende stolte Kongeborg?« —Vi vender tilbage til Vesterbro og dens Slagtere. Den Tanke blev fremsat, om man ikke, naar de nu endelig skulde drive deres Profession herude paa Broen i hvert eller hvertandet Hus, kunde faa paalagt dem, at de i Sommertiden skulde slagte om Natten. Det blev ikke til noget, saa lidt som Forslaget om, at de skulde flyttes til Nørrebro! Mere Rimelighed var der i den Henstilling, at Rendestenene, hver Gang der var slagtet, skulde skylles og udrenses grundigt. Den gamle Idé, at lægge en paa Slagterne beregnet Gade ned til Stranden, dukkede flere Gange op, og man fremhævede, at der kunde skaffes fuldt op af gode Lejere til Ejendommene ved Hovedgaden, naar der ikke mere var Slagteri i Portene. Ogsaa med Slagterne paa Frederiksberg holdt Publikum vaa- gent Øje, som i December 1828, da man paatalte, hvad der fore­ gik i Bredegade, i en forfalden Have, som tilhørte Hattemager Marx. Her var der, under alskens »Svineri og Rod« indrettet et Slagte­ hus, hvor man daglig saa Kreaturer blive slagtede. Dyr, som ven­ tede paa Døden, stod Dagen igennem bundne til Træerne i Haven. Det var et hæsligt Syn, og der var en slem Stank. Ogsaa ved denne Lejlighed blev det særlige Hensyn til Kongehuset fremdraget. »Især,« skrev Anmelderen, »vil det være meget ubehageligt til Som­ mer, naar Deres Majestæter spadsere fra den saakaldte Andebaks- Laage ned igjennem Frederiksberg By. De høje Herskaber ville herved faa en maadelig Idé om Ejernes Smag i denne Kant af Byen.« —Det kan nok være, Hattemageren blev forskrækket. Marx