OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

85

FOLKELIV PAA DYREHAVSBAKKEN

været et Paaskud, men selv den blotte Fiktion op­ retholdtes ikke mere — end ikke i Navnet. „Kil­ den i Jægersborg Dyrehave“ var bleven til „Dyre­ havsbakken“ ; Kilden var et løst tilknyttet Appendiks til Løjerne, ikke omvendt. Endnu i Aarene omkring 1807 saa man dog af og til gigtbrudne og lamme i Midnatsstunden før St. Hans- og Vor Fruedag bade sig med Vandet fra Kirsten Pils Kilde og andre knælende forrette deres Andagt, ja selv i Midten af Tyverne var der enkelte naive, som St. Hansnat søgte Lægedom ved Kilden. Bestandig iagttoges den for­ nødne Forholdsregel: at holde sig tavs; for at det undergørende Vand ikke skulde tabe sin Kraft, maatte man nemlig ikke oplade Munden for andet — og Kildemanden havde da ogsaa sin Morskab af at lokke sine Gæster til at bryde Tavsheden. Livet paa „Bakken“ var næppe mindre mangfoldigt end i de gyldne Aar omkring Aarhundredskiftet: Sang og højrøstet Lystighed, Gyngerne med deres øresønder­ rivende tyrkiske Musik, skrigende og kvinkelerende Harpe- og Guitarspillerinder, Keglebaner, Vaffelboder, Konditorier, Udsalg af Kurve, Knaldperler og Blank- sværte, Frugthandlersker og unge Jøder, der løb om med hollandsk Brystsukker, Cigarer og tændte Lun­ ter, etc. etc. Og midt i det larmende Folkeliv Hoved­ stadens elegante Publikum og de pæne Borgerfolk, der om Eftermiddagen og henad Aften promenerende tog Herlighederne i Øjesyn. Ud paa Natten, navnlig St. Hansnat, særtegnedes Livet i Dyrehaven af en ubehersket Lystighed, paa hvilken Bakkus og Venus