OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

8 6

(Venus Vulgivaga siger Nyerup) satte et umiskende­ ligt Præg. Men ogsaa her kunde lidt Idyl undertiden snige sig ind. Et Par Musici kunde placere sig nede ved selve Kilden, hvor de forsamlede Selskaber sang med og traadte Skærsommernatsdansen paa det om­ liggende Brædegulv; naar de muntre Skarer brød op, drog de syngende gennem Skoven paa Datidens studentikose Maner. Forlystelserne i Dyrehaven holdt sig ellers stadig inden for de givne Rammer; kun sjælden slap en eller anden ny Attraktion ind. De Slanger og Ka­ mæleoner, Heiberg lod figurere i „Dyrehavsreisen“, var ingenlunde poetisk Rimfyld, de hørte Virkelig­ heden til. En Lyoner havde netop i Kildetiden 1825 vist to unge amerikanske Slanger og en Kamæleon til Skue; de var ganske vist saa tamme, at man kunde tage dem med Hænderne, ja endog „saa matte, at de aldeles ikke kunne være farlige“, som Politi­ mester Bræstrup skrev, men det var dog først efter at der var tilvejebragt Attest fra den bekendte Zoolog, Prof. Reinhardt, om at Slangerne ikke var giftige, at de kom i Dyrehaven. Bjergværket, som Heiberg ligeledes digtede om, var derimod gammelkendt; al­ lerede omkring Aar 1800 var der mekaniske Sølv- og Bjergværker i Dyrehaven. De hørte til samme Art som Julekrybberne, der ganske vist ikke fore­ vistes ved Kilden, men ved Juletid var at se inde i. Byen. Disse Julekrybber, om hvilke Frederikke Brun skrev en hel Afhandling, var af italiensk Op­ rindelse; det var udskaarne Skuestykker eller Pro