OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

71

MORALEN VED KILDEN

rer og Gadeviser. En Visedigter fra 1780’erne, der taler nettest om de Dele, udtrykker sig saaledes:

Man seer der en Række af Telte, Hver fører et vayende Flag, Som udi en Leyer, hvor Helte Staaer færdig til Træfning og Slag: Der V eneris Døttre camperer, Der N ym pherne ligge i Feldt, Og Amor som C hef commanderer; Parolen er: A lles fur Geld.

En Forfatter, hvis Paalidelighed er hævet over en­ hver Tvivl, fortæller endog, at der ligefrem fand­ tes offentlige Huse, eller rettere Telte, hvor de smin­ kede Fruentimmer, „Skov-Nym ferne“, hele Dagen stod udenfor. Det er derfor en lidt mærkelig Udta­ lelse om Dyrehavens Forlystelser, man støder paa i Henrich Callisen’s- „Fysisk-medicinske Betragtninger over København“ (1807). „Ogsaa her,“ siger han, „vi­ ser sig den sædelige, alvorlige Nationalkarakter, og maaske i en højere Grad end Fædrenelands-Vennen maatte ønske.“ Han tilføjer, at der blandt den store Mængde Mennesker af Almuen, som ved St. Hans­ dagstid samles i Dyrehaven, sjælden ses beskænkede Folk. Den rare gamle Læge har dog her kastet Kær­ lighedens dækkende Kaabe om sine Medborgere; thi saa tamt var det københavnske Publikum ikke i Dyrehaven.

Hovedstadens delvise Ødelæggelse under Bombar­ dementet, de syv lange Krigsaar, der fulgte efter, og