OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

72

K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

det økonomiske Sammenbrud i 1813 satte en Tid lang sit Præg paa Dyrehaven ogsaa. Faldt Kildesøn­ dagene ind med godt Vejr, var Besøget ganske vist talrigt, nu som før, og Dagliglivets Sorger og Skuf­ felser joges paa Flugt, mens man promenerede un­ der det grønne Løvhvælv; selv Kongen slap for en Stund Statsskibets Ror og søgte ud til de kære Undersaatter i Dyrehaven. Men de fremmede Vir­ tuoser svigtede i Nøden; Vokskabinetterne, de vilde og tamme Dyr holdtes borte. Man maatte nøjes med et Par Gynger, Jakelkomedien, nogle Mekanici og Jøden under Træet. Telte var der ikke mange af, og den stærke Røg og Damp, som man tidligere i lang Frastand sporede, mærkedes ikke mere; der bagtes færre Kager, bryggedes mindre Punsch og Tallet paa letsindige Damer var svundet ind. Vogn­ lejen var dyr, kun Selvejere kunde tillade sig den Luksus at komme kørende til Dyrehaven; ti Gange saa mange drog derud til Fods som til Vogns og til H e st Men ogsaa det havde sin Charme. „Det er ret et skønt Syn,“ hedder det 1812, „at se hele Ra­ der af Hovedstadens Skønne i deres lette Sommer­ dragt vandre med deres Elskede og Bekendtere Arm i Arm paa den dejlige Strandvej ud til Kilden og om Aftenen i Maaneskin samme Vej hjem igen.“ „Man møder nu,“ hedder det videre, „saare sjælden en Vognfuld beskænkede og brutale Kildegæster, der, med Lommetørklæder fæstede paa Stokke, huje og støje.“ Kildeturene var dyre, og man indskrænkede i disse pengeknappe Tider ofte sine Valfarter til Charlotten-