OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

58

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

mede Dyr, der forevistes i Jægersborg Dyrehave, maatte være paakrævet. Dyrebestanden ved Kilden holdt sig dog ikke længe paa samme Højde; det ser ud som om Autoriteterne er blevet bange for, at de mange vilde Dyr skulde gøre Ulykker. Man begyndte at holde igen og udelukkede de „glubende“ Dyr. Caramatti fik Lov til at vise et Elsdyr i Kildetiden 1801, men da det kreperede, og han vilde erstatte Elsdyret med Bjørne og Abekatte, blev det afslaaet. Aaret efter, da en Italiener desuagtet indførte tre Bjørne og foreviste dem i Præstø og ude paa Lan­ det, blev Ejeren tiltalt, dømt til en Bøde og fik Dyrene konfiskeret; han slap dog med at betale Bøden, hvorefter han selv og Bjørnene blev sat paa et Skib og ført ud af Landet med Advarsel om ikke mere at indfinde sig. Det var lutter skikkelige Dyr, der i de nærmest følgende Aar indlodes i Dyrehaven: Francesco Sac- chi’s Dromedarer og Bøfler (1802), der — som en Recensent udtrykker sig — paa et Haar lignede et Par skindmagre sjællandske Stude, Bellis afrettede Hunde (1804), ikke at tale om en Kalv med to Ho­ veder og to Haler, der sikkert var from som et Lam. Efterhaanden fik de fremmede Dyr dog atter et vist Raaderum, om end Adgangen spærredes for de mest vilde Bestier. Leonhardi kom igen 1806, med sine Dyr forsvarligt indesluttede i Jernbure, Caramatti i 1807, og samme Aar indtraf Gautiers Elefant i Dyre­ haven. Efter Kildetiden gik der Rygter om, at Ele