OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

57

MENAGERIER

Dyr ikke var set herhjemme i Mands Minde.*) Rahbek fik Stof til et helt Nummer af sin „Tilskuer“, og Folkets Røst hævede sig for at faa den ublu „Setakst“ (fra een til fire Mark) sat ned. Fædre, hvis Drenge havde læst om Pyrrhus’ Elefanter, maatte jo dog tilfredsstille Børnenes Videbegærlig­ hed. „Muligt kan der og,“ skrev Politivennen, „kom­ me en Del simple Tilskuere, som sædvanligt sker paa St. Hans og Frue Dag, hvis Nysgerrighed over­ vinder deres Uformuenhed, og uden at bryde sig om Vagten, med Magt kunne tiltvinge sig at se den . . . . “ Allerede Aaret efter var Menagerierne i Dyrehaven mere righoldige. Caramatti, der var gaaet i Kom­ pagni med en Kollega, havde tre Kameler, syv Bjørne og to Abekatte, der oven i Købet alle gjorde Kun­ ster; Leonhardi, en Landsmand til Caramatti, kunde byde paa intet mindre end en bengalsk Tiger, en ung afrikansk Løve, en asiatisk Leopard og en spæt­ tet Hyæne samt en Del andre Dyr. Til Overflod var der afrettede Hjorte og Heste, adskillige smaa udenlandske Dyr og en levende Sælhund. Lustres Elefant var næppe mere til Stede, men selv den foruden er det forstaaeligt, at et „Bidrag til Under­ retning for Ukyndige i Naturhistorien“, sammen­ skrevet af en Studiosus Ulrik Fred. Winther og om­ handlende de mærkværdigste af alle de mange frem*) Allerede i Kristian den Fjerdes Tid, i Vinteren 1639-40, havde der været

en Elefant i Hovedstaden. Kongen omtaler den i et af sine egenhændige Breve til Korfits Ulfeld, og Ole Worm beretter i en latinsk Epistel om det vældige Dyr, der var utrolig lærenem; den kunde baade danse og fægte.