OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

59

VAN SKA BN ING ER

fanten ikke var mere, og „Skilderiet“ skrev en Ne­ krolog over „det største Dyr i begge Riger, be­ kendt af sin Fromhed, sin Klogskab og sin Styrke“, der nu var hensovet „ved en sagte og rolig Død (for­ modentlig af for megen Appetit)“. Det viste sig at være Opspind, og for at slaa alle Rygter ned, blev den navnkundige Elefant, som Gautier selv kaldte den, vist frem paa Vesterbro, i en Træbygning skraas for Acciseboden; her holdt den sig til midt i August, til Bombardementet saa at sige hang Byens Indvaanere over Hovedet. En vis æstetisk Sans var ikke fremmed for Dyre­ havens besøgende. Abnormiteter og Vanskabninger som Forevisningsobjekter var derfor ikke hyppige, naar der ikke fandtes et eller andet oplivende Mo­ ment, som kunde tilfredsstille det lysere Anstrøg i den københavnske Humor. I 1803 fik to Omløbere Lov til at forevise en levende Mandsperson med tre Arme og een Fod, to vilde Mandfolk og et vildt Fruentimmer, men det viste sig saa langt fra at være Vildmænd, at det tvertimod var nogle sølle Stakler, befængt med „Krop“, store hæslige Udvækster paa Halsen; Selskabet var alt andet end hyggeligt at se paa, Folk væmmedes og forbitredes. Den offentlige Me­ ning vendte sig mod de to Omløbere: Kancelliet fik anonyme Skrivelser og berettigede Protester fandt Vej til Dagspressen. Den bekendte Pastor Paveis ved Nicolai Kirke udtalte sig skarpt derimod, og bad den ædle Regering sørge for, at slige Veder