OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

56

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

var egentlig af dramatisk Art; det var Teaterforestil­ linger baade med Replik og stumt Spil, med levende Personer eller Dukker, der enten var bevægelige eller blot lod sig beskue som et Slags Optrin eller enkeltstaaende Figur. Skalaen løb gennem virkeligt Komediespil, Pantomimer, Kunstberidere og Line­ dansere til Marionetter, mekaniske Teatre, Voksfigu­ rer og Kukkasser med vekslende Tableauer. De øv­ rige Herligheder, der var at se, var væsensforskellige herfra: Dyr, der i sig selv var mærkelige eller af- rettede til visse Kunster, mærkelige Fremtoninger inden for Skabningens Rammer, Rariteter af enhver Art, og Eksperimenter, der grundede sig paa almin­ delige Naturlove eller Taskenspillerkunst. Fremmede Dyr var bleven forevist i Danmark allerede i gammel Tid, indtil Forordningen af 1773 søgte at standse denne Trafik. Helt lykkedes det dog næppe — Bjørnetrækkere og slige Omløbere besøgte jævnlig Købstæderne i Danmark og Norge; under­ tiden indtraf de ogsaa i Hovedstaden og har næppe manglet i Dyrehaven i 1790’erne. Schellenberg, der i sine „Freie Bemerkungen uber Kopenhagen“ (1796) sammenligner Dyrehaven med Leipziger Vogelwiese, beretter om fremmede Dyr, afrettede Hunde og Aber. Men først omkring Aar 1800 kom Menagerierne til at indtage en fremskudt Plads blandt Dyrehavens Seværdigheder. Italieneren Luigi Caramatti mødte i 1799 med en Dromedar og nogle Abekatte, Lustre med en Elefant, og Dyrene vakte stor Opsigt. Især Elefanten tildrog sig Opmærksomhed, da sligt et