OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

48

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

han engageredes dertil, har sikkert staaet hans Hjerte nærmest. Han havde flere Efterfølgere, der bragte Traditionen videre. Ved Midten af Aarhundredet var det en Skomager, der tumlede med Dukkerne i den lille Bod; hos ham optegnede Robert Watt den gamle Jakelkomedie, bevaret i mundtlig Overlevering siden Qvist’s Dage, og udgav den i Trykken 1869. Om end der i Dyrehavens mange Herligheder i Tidens Løb har været en vis Udvikling gennem Paavirkning af skiftende Moder og Smag, har Mester Jakel været uforanderlig den samme. Selve Marionet­ spillet er meget gammelt, brugtes af Grækere og Romere, og fra Italien kom disse „burattini“ — Nav­ net paa Dukkerne — over Tyskland til Danmark; de kendtes her længe før det blev almindeligt at drage til Kirsten Pils Kilde, men det er først i Dyre­ haven, Dukkespillet har vundet Stabilitet. Ungdom­ men har nu i mere end eet Aarhundrede, Genera­ tion efter anden, faaet sine første dramatiske Indtryk foran den lille Scene, hvor Situationerne hastigt skif­ ter uden al for megen Refleksion, og hvor de mest elementære menneskelige Følelser i bogstavelig For­ stand giver sig slaaende Udtryk. Det er ikke nogen national Scene, kun Navnet er vort — skønt ogsaa det er oprindelig laant. I Frankrig hedder den lilje Træbod som bekendt „Monsieur Guignol“, i England „Punch and Judy“, i Tyskland og Østrig „Kasperle“, kun hos os „Mester Jakel“. Jakel, et plattysk Dimi­ nutiv af Jakob, der ligefrem kan betyde en udstoppet Dukke, er oprindelig Navnet paa et Par Personer i