OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

49

M ESTER JAK EL

Komedien (Gamle og Unge Jakel), og først senere, omkring 1810-20, er det gaaet over til at betyde selve Genren. Dette Navn viser tydelig hen til, at den hele Jakelkomedie er tysk Laanegods, bragt hertil af Franckes og Borger Qvist’s tyske Kaldsfæller, næppe tidligere end i 1780’erne. I Tyskland havde Marionet­ komedien mange Udøvere, og der vaagedes over, at de var deres Dont voksen. Marionetspillerne dannede et ligefremt Lav med særlige Fordringer til dem, der vilde regnes med. Alt hvad Stykkerne og deres Op­ førelse angik, maatte overleveres ved Tradition, intet Stykke maatte skrives op; man skulde kunne det udenad og have lært det gennem Øret. Mange gamle Komedier var paa den Maade bevaret uden nogen­ sinde at være nedskrevne. At den rigtige Jakelkomedie, saaledes som den fremstilledes i Dyrehaven omkring Aar 1800, gaar igen i St. Hansaftenspil, derfor har vi ikke blot Oehlen- schlagers egne Ord, men det fremgaar — som Dr. Gigas allerede har paavist — tydeligt ved en Sam­ menligning med den overleverede Tekst. Marionet­ spillerens Drama har dog ikke kunnet undgaa under Digterens Pen at faa en poetisk Klangfylde, som man forgæves leder efter i den virkelige Dukke­ komedie, ligesom den unge Oehlenschlager her har haft en ideel Tumleplads for sin Spot over Datidens litterære Strømninger og de hæderkronede Poeter. Alt det hører forstaaeligt nok ikke hjemme i Jakel- komedien, hvis Tekst, saaledes som den nu kendes, næppe heller er den helt oprindelige: Navne er Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II