OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
33
G Ø G LE R B EV ILLIN G E R , K ILD EN S RET SFO R HO LD
og Resultatet blev det, at Amtmanden fik Paalæg om at sørge for Anordningernes Overholdelse. I 1795 fik Egestorff og en ny Mand, nemlig J a mes Price, begge Tilladelse til at optræde i Dyre haven, medens Amtmanden, der holdt sig Kancelliets Bud efterrettelig, udelukkede Francke, formodentlig fordi han havde anset det for unødvendigt at søge Bevilling (eller nøjagtigere udtrykt: Dispensation fra de gældende Anordninger). Saaledes faldt den stak kels Mand selv i den Grav, han omhyggeligt havde beredt sine paatrængende Konkurrenter; først Aaret efter fik han Oprejsning og Tilladelse til at fortsætte Forevisningen af sine Marionetter og mekaniske Fi gurer. Der var indledet en ny Praksis, som siden opretholdtes: Dyrehavskildens Kunstnere maatte hvert Aar søge Bevilling til at udøve deres Metier. Det gjaldt dog ikke de utallige Smaaerhverv, Tilla delser til at sælge Bagværk og Brændevin, at bære Vand og passe Heste ved Kilden o. desl., der stadig indrømmedes gennem Forstvæsenet, saaledes at bort løbne Læredrenge og slige Personer kunde tilrane sig en Indladelsesseddel hos Skovrideren og paa den Maade opholde sig i Dyrehaven Kildetiden igennem. En Del Aar var Kildens Retsforhold endnu vaklende, først i 1806 blev de endeligt ordnede ved en konge lig Resolution (af 23. Maj), der fordelte Magtens Ud øvelse ligeligt mellem Kancelliet, Politimesteren og Jagtvæsenet. Dette Omslag i Autoriteternes Holdning over for de fremmede Kunstmagere bragte Gentofte Hospital
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II
3
Made with FlippingBook