OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

32

KILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

det lykkedes ikke; Kancelliet, der tidligere havde søgt at overholde Loven, dispenserede nu derfra i stedse videre Omfang og Strømmen af Gøglere flød fra Dyrehaven efterhaanden ud over hele Hovedstaden. Omslaget indlededes 1794. Tidligere havde Forst­ væsenet mod visse Kendelser til Gentofte Hos­ pital udstedt Tilladelsessedler til at bygge Boder i Dyrehaven og vise Kunster, nu overtog Kancelliet selv denne Myndighed, i hvert Fald for en Del. Det var en Borgermand, en Mekanikus Joh. Konrad Francke fra Reverentsgaden, der ved sine Besvæ­ ringer gav Stødet til en Tingenes Orden, som han næppe selv ønskede. Han havde i fire Aar haft sit væsentligste Levebrød ved Marionetspil i Dyrehaven, da et Par Udlændinge gjorde ham Rangen stridig; de opnaaede de bedste Pladser ud mod Passagen og var oven i Købet saa lidet hensynsfulde, at de viste de selvsamme Stykker og Kunster som han, der havde maattet tage Plads bag deres Boder. Den ene var en Tysker, Johan Henrich Egestorff, der ligesom Francke fra omtrent 1790 i Dyrehaven havde „amuseret Publikum med at spille Komoedier i et dertil opslagen T ræ h u s “, den anden hed Galiver (eller Galiveri), og levede ellers af at præparere Sæbe­ kugler og Pomade. Francke ærgrede sig saare, fandt i Konkurrenternes fremmede Oprindelse Stof til et Angreb, og gik til Kancelliet for at faa dem under­ kastet Lovens Bydende og udvist af Dyrehaven. Sa­ gen blev nøje overvejet, saa nøje, at Afgørelsen først kom til at foreligge længe efter Kildetidens Ophør,