OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

34

K IL D EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

forøgede Midler; hver Bevilling blev gjort afhængig af en Ydelse til denne Stiftelse, tidligst i Form af en Fattigforestilling, senere en kontant Kendelse. At de mange nye Tillokkelser drog et stedse større Publi­ kum til Dyrehaven, mærkedes ogsaa paa Kildeblok­ ken, der til Tider var saa spækket, at den fristede Gavtyvene. I 1797 var den Genstand for et Attentat; den blev opbrudt og Skatten røvet. Dyrehavsrejserne i Kildetiden havde efterhaanden begyndt at faa Karakter af en national Sommerfor­ lystelse, der maatte sætte sig Spor i Litteraturen. Tidligere havde de navnløse Trykkefrihedsskribenter beskæftiget sig med Kilderejserne. De debatteredes i Dagspressen og blev besunget i utallige Gadeviser. Dr. Gigas har i sine „Antegnelser til St. Hansaften- Spil“ opregnet en hel Række saadanne Viser, hvis Indhold ganske vist ikke er meget bevendt, men hvis Titler ofte er stærkt fristende, og undertiden i sammentrængt Form giver et helt lille Billede af Kildelystigheden; en af dem (fra 1787) kaldes:

En N y e V i i s e om

D yrehaugs T elte, B eso ffen e H elte, S m in k ed e T ø se, S p orede K n øse, N arre-C aprioler, S n ø v len d e V ioler, B ræ n d eviin , S k in k e, 0 1 og Tobak, U n g e og gam le L oppenborgs Pak.