OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

31

KILDETID OG P O L ITIO PS Y N

Dage i Renommé og Kildetiden udstraktes efterhaan- den til alle de mellemliggende Dage og ud derover. Der var stadig en øjensynlig Tendens til at trække Dyrehavstiden ud, saa at Rentekammeret i Aaret 1800 maatte fastsætte den til tre Uger; den varede fra otte Dage før St. Hansdag til ind i Juli. De sted­ lige Autoriteter havde dertil Vanskelighed ved at di­ rigere de vældige Folkeskarer, og Amtmanden maatte hvert Aar udstede Bekendtgørelse og træffe særlige Foranstaltninger for at undgaa Ulykker. Vejen forbi Kilden og Teltene spærredes ved Bomme, og Vagt­ posterne tillod kun Fodgængere at passere. Sogne­ fogden og Tingmanden i Lyngby med tiltagne Hus- mænd som menigt Mandskab holdt Opsyn; men de var bestandig fulde og foraarsagede selv Uordener. Først efter Aar 1800 overtog Politimesteren denne Tjeneste, som ingenlunde hørte til de behagelige. Jagt­ betjentene, der udviste Plads til Teltene, havde i 1804 givet Politimesterens Telt Plads mellem to Punsche- værter, og da der en Nat opkom Slagsmaal, blev Øvrighedens Ly jævnet med Jorden tillige med de to andre Telte. Eftersom Tilstrømningen steg, gik Taskenspiller- nes Chancer i Vejret. Dyrehavskildens Ry var ogsaa naaet til de fremmede omrejsende Gøglere, der snart besværede Kildens Veteraner med en ublid Kon­ kurrence; fra Midten af Halvfemserne oversvømmede de Dyrehaven. De hjemlige Kolleger søgte at holde dem Stangen ved at paaberaabe sig de gældende Anordninger om Taskenspillere og Omløbere, men