OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

207

LIVET PAA MASKEBALLERNE

en Domino af. Andre Maskeideer var barokke eller raa: Krøblinger med Træben, Kællinger, der sang snurrige Salmer og holdt moralske Forelæsninger for den ellevilde Hob. Enkelte var dog vittige: Fanden gik med en Degn under Armen ved en af Hoffets Maskerader; en Kavaller, der til den ene Side var fornem Herre med broderet Kjole og Kaarde ved Lænd, til den anden Side laset Tigger, var ligesom et Sindbillede paa Livet i visse Kredse, og ved et af de første Maskeballer hos Rau symboliserede en Maske Tidens overhaandtagende Skrivefærdighed. Hans Kjole var besat med Ugeblade og paa Hove­ det bar han et firkantet Transparent; paa den ene Side stod: Stolte Løgne for Penge, paa den anden: Lærde Dumheder, paa den tredje: Noget af alt, paa den fjerde: Intet i det hele. Det var vanskeligt at sætte Skranker for de mun­ tre Maskeballer, Borgerskabets sunde Sans var bjerg­ tagen. „Kristne og Jøder,“ skrev en Indsender i Politivennen, „rige og fattige, høje og ringe, Stor- mænd og Haandværksdrenge, bivaane dem med et Raseri, der harmer Menneskevennen.“ Biskop Balle gjorde 1805 et spagfærdigt Forsøg. En Mand havde anonymt tilsendt ham et, i Forhold til det almennyt­ tige Formaal ganske vist temmelig ringe Beløb, der efter Bispens Skøn skulde anvendes til „ædel Brug“ under den Forudsætning, at han ved Forestilling for Kancelliet søgte at standse alle de Ulykker, som de fatale offentlige Maskerader afstedkom og som alde­ les havde forstyrret den arme Mands huslige Lyk