OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

206

OFFENTLIGT MASKEBAL

havde lyst efter; thi nu lagde de ikke Skjul paa de­ res Nøgenhed. Selv Callisen, der ellers mente, at „Legems-Bevægelse ved muntert Sind er ret en Bal­ som for Livet“, fandt, at de unge Damer ved Baller og Maskerader gik altfor æterisk klædte. Han be­ klagede, at den smukke, sædelige Menuet rent var gaaet af Brug, fortrængt af engelske, franske og skot­ ske Danse, og de tyske Valse, som paa Trods af deres langsomme Karakter joges igennem i en aande- løs Kehraus. Kavalleren jog af Sted med sin Dame som med den Hest, han lejede hos Klemmer, hed det. En anden almindelig Anke var den, at højt frugt­ sommelige Kvinder viste sig ved Maskeballerne. At der gik mange Penge med, kunde ogsaa nok have sin Rigtighed. Paa Maskeraden ved Hoffet i Anledning af Kongens Fødselsdag 1805 skal en af Maskerne have baaret en Kopi af Napoleons Kro­ ningsdragt, der var forfærdiget i Paris efter Origi­ nalen og stod i en Sum af 1400 Rdlr. Paa de offent­ lige Maskerader strøede Gæsterne om sig med Penge; en ikke ringe Del omsattes i Punsch og „Biskop“, en ved slige Lejligheder yndet Damedrik, tillavet af rød Vin, ristede Pommeranser og Sukker. Gennem- gaaende var Maskernes Opfindsomhed ikke stor: Vel­ lystens Gudinde optraadte i hvid Atlaskes Trøje og Skørt, Vægtere sang Vers, afpassede efter Stedets Lejlighed, der var sorte Prinser og Landsby-Skole­ mestre med Ris. Dominoerne var næppe altid lige elegante; nogle saa ud, siger Rahbek, som de havde taget deres Bedstemoders gamle Klokke at gøre dem