OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

197

FASTELAVNSSKIKKE

Veje. Danske Lov forbød strengelig al Fastelavns­ løben, Forordningen af 18. Febr. 1682 lagde Hæm­ sko paa Udfoldelsen af de gamle Lavsskikke, For­ ordningen af 21. Jan. 1688 satte Straf for Personer, der understod sig maskeret, formummet eller sværtet at begaa Insolentier ved Aftenstid, og Forordningen om Hovedstadens Polititilsyn af 22. Oktbr. 1701 tog Sigte paa det samme Forhold. At de gamle Skikke var vanskelige at faa Bugt med, ligger i Sagens Natur. De holdt sig en rum Tid endnu, og nye, som var kommet til, vandt Ter­ ræn. Blandt de hollandske Bønder, der havde slaaet sig ned paa Amager og senere tillige fæstede Bo i den nye Hollænderby Vest for København, raadede ejendommelige Fastelavnsskikke, som især under Frederik den Tredje og Kristian den Femte nød Hof- fets udprægede Interesse. Paa Amager har de holdt sig til vore Dage, og navnlig i ældre Tid drog Ska­ rer af Hovedstadens Indvaanere Fastelavnsmandag ud til Byerne paa den flade 0 for at bivaane Løj­ erne. Paa Frederiksberg, hvor de endnu florerede i Frederik den Sjettes Tid, er de forsvundne; Lars Mathiesen gjorde som bekendt sit til for at holde Traditionen vedlige, og mødte jævnlig i Spidsen for Optoget. I det attende Aarhundrede var Fastelavns­ løjerne en Tid lang forbudt, men Struensee tillod dem atter. Kongen ønskede, skrev Ministeren i en Kabinetsordre af 29. Jan. 1771, at Undersaatterne skulde nyde alle anstændige Forlystelser og navnlig skulde Bonden have Lov til at glæde sig over Frug