OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

OFFENTL IGT MASKEBAL S y d e n s Karneval har aldrig rigtig kunnet fæste Rod i de nordiske Landes Jord. Nordboens Gemyt har kun et Smil tilovers for Gadens Lystighed og de brogede Optog, hans Blod er køligt, han rives ikke med. Vore nærmeste Forfædre røber endda mindre Evne til at begejstres over Liv og Farver end Menneskene i en fjernere Fortid; den barnlige Naivetet har her maattet ligge under for den sejrende Kultur. I det syttende Aarhundrede brugte Bønderne endnu uforment deres gamle Fastelavnsskikke. Man valgte sig „Gadebasser“ og „Gadelam“, halvnøgne Piger løb om Kap med Karlene, man jog en Hane træt; formummet drog man omkring paa Gaardene, aad, drak og gjorde sig til Gode. Og i Hovedstaden flyttede Lavene ved Fastelavnstider under stort Op­ tog deres Skilte og Husguder til nye Kroer. Det var i Virkeligheden et Slags nordisk Karneval. Men snart begyndte man fra højere Steder at lægge Baand paa denne Lystighed. De ældgamle Folke- skikke kunde ikke mere forliges med de stigende Fordringer til Moral og god Tone, maaske var Me­ nigmand ogsaa under Lystighedens Maske i for høj en Grad begyndt at gaa Udydens og Lovløshedens