OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

198

OFFENTLIGT MASKEBAL

terne af sin Flid. Det er ikke uden Interesse gen­ nem Datidens Gadeviser at konstatere, hvorledes det store Publikum allerede mod Slutningen af det at­ tende Aarhundrede tog bestemt Afstand fra det øjen­ synlige Dyrplageri i Gaasetrækningen og Tøndeslag­ ningen; Visedigterne tilhørte Folkets brede Lag og talte ud af deres Hjerter. Maskeraden er en utvivlsom Affødning af Faste­ lavnsløjerne. Den er saaledes i Slægt med Farce og Pantomime, men hører til Fastelavnsspillenes ringe­ ste Afkom; i Norden er det kun en Skifting. I sid­ ste Halvdel af det syttende Aarhundrede trivedes disse „Wirthschaften“, som de kaldtes, ved de mange tyske Hoffer, og herhjemme var Mummelystigheden højt i Kurs i Frederik den Tredjes og Kristian den Femtes Tid. Sofie Amalie yndede Maskefesterne, Aristokratiet gav glimrende Bals en masque, i Fol­ kets bredere Lag nøjedes man med Julestuer. Efter Oprettelsen af Capions Teater i Lille Grønnegade indførtes offentlige Maskerader, men de blev snart atter forbudt, og i Kristian den Sjettes Tid var de selvsagt lyst i Ban. Heller ikke i Frederik den Fem­ tes Tid vides Maskerader at have fundet Sted. End­ nu havde Pietisterne saa stærk en Magt, at de for- maaede at holde denne Lystighed nede. Da Teatret fik nye Privilegier i 1750, tillod Kongen, at Huset udlejedes til Assembléer, men ikke til Maskerader. Det muntre Hofliv under Kristian den Syvende brød imidlertid Skrankerne ned: Maskeraden groede frem som en eksotisk Blomst midt iblandt de talrige