OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

F O R L Y S T E L S E R N E S LO VMÆ SSIG E RAMMER

2 7

den Fordel for de fremmede, at de kun skulde yde Halvdelen, nemlig fem Procent, men først efter at de i et Aar havde svaret borgerlige Skatter og Af­ gifter. Ved denne Ordning klæbede dog den Ulempe, at andre Gøglere søgte Ly i de begunstigedes Boder og bragte Fattigvæsenet en lang Næse i Stedet for fulde ti Procent; siden søgte man paa forskellige Maader at begrænse de Tab, Fattigvæsenet derved led, men helt lykkedes .det aldrig. Kancelliet selv var ofte lemfældigt i denne Henseende, navnlig over for Pricerne. Fattigdirektionen havde langt op i Tiden sine Kvaler med denne Afgift og havde forsøgt mange Maader at inddrive den retfærdigt paa, uden at nogen af dem havde vist sig rigtig praktisk; selv Procentafgiften af den umiddelbare Indtægt, saaledes som det var be­ stemt ved Fattigforordningen af 1799, var vanskelig at sætte i System, og Direktionen maatte ofte paa Forestillingsstedet have en Kontrollør ved Kassen for at undgaa Uregelmæssigheder. I Begyndelsen havde man ment at kunne komme ud over Vanske­ lighederne ved at lade Bevillingshaverne give enkelte Forestillinger, hvis hele Overskud tilfaldt Fattigvæ­ senet, idet man forudsatte, at Godgørenheden i Byen med Begærlighed vilde gribe Lejligheden; denne Maade var den mest velkomne for Entreprenørerne, men Fattigdirektionen blev hurtig belært om, at det var den mindst lønnende, thi i saadanne Tilfælde var Udgifterne altid saa overordentlig store. Af Ret­ færdighedshensyn var det ogsaa prøvet at beregne