OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

28

IN D LED N IN G

Afgiften som en Procentdel af den virkelige For­ tjeneste, men det gik heller ikke; i 1805-6 gav f. Eks. Mad. Price nogle Fyrværkerier, hvor Skatten fast­ sattes paa denne Maade, og efter de Beregninger hun forelagde, havde hun enten intet at betale, eller Fattigvæsenet kom til at skylde hende Penge; og saadanne Regnskabsaflæggelser var hun ikke ene om. I Hovedstaden maatte de fremmede Komedianter regne med endnu en Faktor, der i Tidens Længde viste sig at være den mest standhaftige. Det var Direktionen fo r de kgl. Skuespil, der stadig var paa sin Post, naar det gjaldt Byens offentlige Forlystel­ sesliv, og brugte de Forbudsmidler, den havde i Pri­ vilegiet a f 11. September 1750. Det hed her i § 2, at der i Komediehuset alene og intet andet Steds i København og paa dens Grund maatte være tilladt at opføre Skuespil i det danske, tyske og franske Sprog. Direktionen holdt krampagtig fast ved dette sit Skuespilmonopol — der indskærpedes ved Pla­ katen a f 25. Ju li 1817 — til hen mod Midten af det nittende Aarhundrede, da Bestemmelsen, der havde haft sin Berettigelse paa et tidligere Tidspunkt, forlængst var ganske forældet.