OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

26

IN D L ED N IN G

hedder det, at „Komedianter, Linje-Dansere eller andre, som noget Skue-Spil eller andet, enten udi Huse eller paa offentlige Pladser vil lade se, dermed Penge at fortjene, maa ej med noget saadant be­ gynde, førend de for de Kommitterede paa Silke­ huset haver fremvist Magistratens Tilladelse, og de siden med dennem ere akkorderede om hvad de fattige skal have af deres Profit, hvad heller saadant Skuespil skal ske til de fattiges Bedste en Dag om Ugen, som skal være Fredagen, eller og derfor en vis Sum Penge en Gang for alle skal gives.“ Ved den ny Plan fo r Københavns Fattigvæsen a f 1. f a l i 1799 blev denne Afgift fikseret; i § 173 be­ stemtes, at enhver, der vilde give offentlige Fore­ stillinger eller i det hele havde Sjældenheder eller Kunststykker at forevise for Publikum, maatte er­ lægge ti Procent af Bruttoindtægten. En kortvarig Ydelse af denne Skat mærkedes ikke synderligt, men for Folk, der slog sig ned i Byen for bestandig, og maatte tage de daarlige Tider med de gode, blev det ofte en trykkende Byrde. Tog de Borgerskab, maatte de desuden svare Skat, saa at de i Virkeligheden blev daarligere stillet end de andre Kunstmagere, der kun aflagde Byen et kort Besøg. Fattigdirek­ tionen var ikke blind for Skævheden i dette For­ hold, og naar Omstændighederne talte derfor, foran­ dredes Fattigskatten til en fast, ringere Afgift. Rime­ ligere havde det været i saadanne Tilfælde at sætte Procentafgiften ned, og dette skete ogsaa ved Re­ skript a f 15. Aug. 1806; Byens Borgere nød her