OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910
23
F O R L Y S T E L S E R N E S LO VMÆ SSIG E RAMMER
Med denne Forordning var der sat Bom for alt Teater- og Gøglervæsen i Danmark og Norge, og sandsynligvis er der i Kristian VTs Tid vaaget nøje over Forbudets Overholdelse, ogsaa uden for Hoved staden. Ved Kongens Død ophævedes det ikke, men Skuepladsen aabnedes i København og der blev set stærkt gennem Fingre med de omvankende Bander ude i Landet. Det er almindelig bekendt, hvorledes Struensee yderligere løsnede de stramme Tøjler, der havde været lagt paa Forlystelseslivet. Kort efter hans Fald udgik derfor et kgl. Reskript a f 11. Juni 1772 til alle Overøvrigheder i Danmark og Norge, hvorved Forordningen af 1738 indskærpedes, da man var kommen under Vejr med, at adskillige Komediant spillere saavel som andre Omløbere havde indfundet sig i Kongens Lande for at vise deres Spil og Kun ster, hvorved det maatte antages, at en Del Penge gik ud af Riget; det skulde i alle Maader have sit Forblivende ved den gældende Forordning, til Trods for de Privilegier, som en og anden hidtil maatte have faaet, ene med Undtagelse af de i København privilegerede Skuespil. Reskriptet synes dog ikke at have frugtet, thi Aaret efter udstedtes den 27. Oktbr. 1773 en ny Forordning , hvorved ikke alene de be- staaende Anordninger stadfæstes og skærpes, men Forbudet udtrykkelig udstrækkes til Personer, der omløbe med Dyr eller andet, som de udgiver for rart og usædvanligt og lader se for Penge. Især ved Grænserne, i Havnene og ved Færgestederne skulde
Made with FlippingBook