OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

22

IN D L ED N IN G

paa, agerede offentlig paa Domhuset, hvori Lands­ tinget forhen og endnu af og til holdtes, og som laa paa Domkirkegaardens Grund saa tæt op til Kirken, at ikke mere end et enkelt Menneske kunde gaa derimellem. Biskop Andr. Wøldike fandt derfor, at Forargelsen i Viborg var større end andet Steds, „da lige ved Siden af Kirken Satan saaledes søger at have sit Kapel“. Denne gejstlige Betragtning af Komedianternes Liv og Færden kunde ikke undre midt i Pietismens mørkeste Tidsalder, da selv Teatret i Hovedstaden var stænget. — Datidens verdslige Dom faldt godt i Traad dermed. Det hævdedes, at Forestillingerne ikke var til nogen Opbyggelse, saa at Tilskuerne kunde tage Lærdom eller godt Eks­ empel af dem, men kun gav Anledning til onde Lyster og Begærligheder og affødte Optøjer. Om der end kunde indvendes mangt og meget mod disse Betragtninger, havde Publikum dog langt fra den Opdragelse, der hørte til for at se paa Komedianterne i Ro. Det var ingenlunde uhørt, at Klammeri og Slagsmaal ledsagede Forestillingerne, at man rottede sig sammen og med Magt trængte ind i Huset i Stedet for at erlægge sin Entre. Omkring ved 1720 var det passeret i Viborg, at Latinskolens Drenge vilde tiltvinge sig Adgang til en Forestilling ved Magt, men var bleven holdt Stangen af det Medlem af Skuespillerbanden, der var bleven sat til Vagt ved Døren; for at hævne sig opsøgte de senere Manden en Aftenstund paa et Værtshus og overfaldt ham med mange blodige Hug og Slag. —