OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

24

IN D LED N IN G

der træffes Foranstaltninger til, at det kunde blive betydet saadanne Omløbere, saasnart de maatte ind­ finde sig, straks at vende tilbage og forføje sig ud af Landet. Skulde de efter saadan Advarsel endda forblive her og øve eller forevise deres Kunster eller Rariteter, skulde de tiltales og straffes, ikke alene med Konfiskation af, hvad de havde med at fare, men tillige med Mulkt. Ogsaa med Haandhævelsen af denne Forordning gik det kun trægt, hurtigt groede der Mos over den. Fremmede Gøglere gennemrejste Provinserne, uden at nogen krummede et Haar paa deres Hoveder, selv i Hovedstaden fik nu og da en farende Tasken­ spiller Lov til at øve sin Kunst. I og for sig var det ogsaa kun rimeligt, at man ikke holdt sig saa nøje til Lovens Bogstav, da disse Kunstmagere ofte kunde bringe lidt Afveksling ind i den triste og ensformige Tilværelse i en Smaakøbstad. Et karakteristisk Eks­ empel frembyder en tysk Ekvilibrist, der hjemsøgte Norges Købstæder fra Trondhjem til Kristianssand og alle Steder opnaaede Stiftamtets Tilladelse. Da der ikke var mere at fortjene, kom han til Køben­ havn og bad om at vise sine Kunster paa det kgl. Teater. Dette nægtedes imidlertid, navnlig paa For­ anledning af Magistraten — der atter og atter havde paapeget, at Forordningerne burde overholdes — og gav desuden Stødet til, at det ved en Kancelliskri­ velse a f 22. Oktober 1791 paalagdes Amtmændene at sørge for Forordningens Efterlevelse. Forbudet var, som man ser, væsentlig affødt af