OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

189

TEA TR ET PAA NØRREBRO

vilde de andre ikke tillade, og med nogen Grund, thi Lewins Ledelse af Teatret bragte det straks fra den første Aften i et skævt Forhold til Publikum. Allerede efter de første Par Forestillinger skubbede de ham ud af Ledelsen af Teatret, forbød det spil­ lende Personale at efterkomme hans Ordrer og tiltog sig ene Kassen. I Decbr. 1828 anlagde Lewin Sag ved Gæsteretten mod sine to Medinteressenter, der imidlertid gjorde Gengæld og anlagde Kontra- søgsmaal. Dommen faldt den følgende Sommer og Lewin tabte Sagen, der drejede sig om nogle Penge­ beløb, som de interesserede Parter gensidig mente at have tabt ved Kontraktens Misligholdelse. Det daarlige Forhold paa Teatret rygtedes snart ude blandt Publikum. I „Nyeste Morgenpost“ fandtes en skønne Dag refereret et Slagsmaal mellem „første Direktør“ og en af Personalet, og det skulde være første Direktørs meget upassende og fornærmelige Adfærd, der havde forvoldt denne Scene; forøvrigt var det adskillige Gange — det paastod Bladet — kommet til Haandgribeligheder mellem denne Direk­ tør og Teatrets Kunstnere. Dette gav Anledning til, at en Indsender i „Politivennen“ tog til Orde i en Artikel: „Om Nævefægtningen paa Nørrebros Teater“. Da Pettoletti var Indehaver af Bevillingen og altsaa maatte anses for første Direktør, gik Rygtet ude i Byen, at det var ham, der var Hovedmanden i den skandaløse Affære, og „med Forundring antog man den joviale Mand, der saa ofte havde moret Københavnerne med sit udmærket komiske Talent,

Made with