OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

188

P E T T O L E T T IS TEA TR E

Personer af Middelhøjde ikke kunde se, og selv vel­ voksne Folk hindredes i Udsigten, naar Damer med store Solhatte anbragte sig foran. Som man ser, var Krigen mod Damehattene allerede da en Kendsger­ ning. En anden Ulempe for Publikum var den slette Passage ind til Teatret; over Vejgrøften var slaaet en Træbro, men for at naa ind til den, maatte man fra den brolagte Nørrebro over et bundløst Stykke Jordvej. Da Lewin kom til København den 24. September, var Teatret endnu ikke færdigt, skønt det skulde have været aabnet ved Maanedens Begyndelse. Le­ win syntes det var daarlig indrettet, hvad han for­ øvrigt snart fik Ret i. I det hele havde Magni fore­ stillet ham Sagen i saa rosenrødt et Skær, at Virke­ ligheden kontrasterede stærkt imod hans blændende Udmalinger. Teatret var beliggende i den mindst besøgte af Forstæderne, det kunde ikke skjules, og den Fjælebod, nemlig Kuhns Morskabsteater, som det skulde rivalisere med, var grundmuret i Publi­ kums Yndest; godt indrettet som det var og med et dygtigt Personale var det vel egnet til at gøre Grund­ muren paa Nørrebro til Skamme. Og Magni var saa langt fra at være den Velhaver, han gav sig ud for, at han tværtimod var i en højst uheldig økonomisk Forfatning. Lewin var utilfreds, og det varede ikke længe, inden han kom paa Kant med sine to Med­ interessenter. Da han ansaa sig for den mest er­ farne, vilde han være Teatrets egentlige Styrer, hvad der ogsaa var hans Ret efter Kontrakten; men det