OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

190

P E T T O L E T T IS TEA TR E

forvandlet til en gulsottig, kamplysten Klopfægter“, men man havde dog snart opdaget, at det var Lewin og ikke Pettoletti, der var Ophavsmanden. Dette maatte Indsenderen pointere, og han lagde Lewin al­ vorligt paa Sinde „for sin egen Skyld at erindre, at han hertillands ej mere end noget andet Sted i Eu­ ropa lever blandt uopdragne Mennesker og Bjørne, en Tanke, som desværre end ikke skal være ud­ ryddet hos uvidende Udlændinge“. Men Lewin lod ikke Beskyldningen sidde paa sig; i en Erklæring i „Kjøbenhavnsposten“ hævdede han, at det var pure „Instigation“, der laa til Grund for Angrebet. — Da Lewin havde rømmet Marken, maatte han for at bjerge Livets Ophold assistere hos Konkurrenten Kuhn paa Vesterbro, hvad der kun gjorde ondt værre i Forholdet mellem ham og hans Medinteres­ senter. Lewin paastod, at Pettoletti havde formaaet sin Landsmand, Hofviktualiehandler Dominico Capozzi, til at opkøbe Gældsfordringer paa ham, og, som han insinuerede, maatte Pettoletti og Magni have forstrakt Capozzi med Pengene dertil, blot for at bringe ham i Ulykke. Hvordan det nu var eller ikke var, saa er det sikkert, at Capozzi var bleven Ihændehaver af nogle Fordringer paa Lewin, som i den Anledning blev sat i Gældsfængslet, hvorfra han i November 1829 (han sad der fra 2. Novbr. til 5. Decbr.) sendte to lange og rørende Bønskrif­ ter til Kongen om Sagen. Lewin var dog næppe ført bag Lyset, saaledes som han paastod, thi i Ja­ nuar 1830 gik alle tre Interessenter paa Forlig og