OddFellowPalæetKjøbenhavn
/
16
risaliterne ved at anbringe svagere Ornamenter over Vin duerne i disse, samt i de for Eigtved typiske Blændinger over de 4 resterende Vinduesfag i Beletagen og i den rige- lige Anvendelse af glatte Lisener. Bossagemotivet, som Eigtved vai en stærk Ynder af, førte han og maatte føre paa Amalienborg Palæerne igennem paa hele Stueetagen, for at ikke det stærkt fremspringende Midterparti skulde virke for tungt, men paa Berckentins Palæ er det udeladt i de 2 nærmeste Fag paa hver Side af Indgangsdøren, — ganske paa samme Maade som i den lave Portfløj paa det af ham byggede Prinsens Palæ. Men ogsaa Planen for Grupperingen af de indvendige Rum er i Amalienborg og i Palæet udarbejdet efter de samme Principer. Og i alle Amalienborgs Palæer er Opgangen ligesom i Bercken tins Palæ lagt i Facadens Midte. Man kom straks ind i en Vestibule, og ved Siden af denne laa den store Hoved ti appe. Men i de 2 af Rosenberg byggede Palæer i Bred gade (Baron Bernstorifs og Geheimeraad Dehns) ligger Indgangen til Trappen helt henne i Gavlen af Bygningen, og nogen egentlig Vestibule synes Rosenberg i det hele taget ikke at anvende; selv i det af ham byggede Margaard paa Fyen ti æder man fra den udvendige Stentrappe lige ind i den store Sal. Eigtved benyttede altid afvalmede Tage, medens Rosenbergs Bygninger (ogsaa paa Landet) altid har Mansardtage. Endnu kan anføres — skønt det vilde være for dristigt at lægge stærk Vægt herpaa —, at Eigtved geine lader Vinduerne i Stueetagen i sine Bygninger (saa- ledes f. Eks. i Amalienborg Palæerne, Prinsens Palæs Port fløj, Palæerne i Amaliegade 15 og 17, Frederiks Hospital) være fladbuede foroven, medens de i de øvre Etager enten kunne veksle mellem firkantede og rundbuede eller udeluk kende være firkantede Vinduer. I Rosenbergs senere Ar bejder anvender han ikke firkantede Vinduer, og i de 2 nævnte Palæer i Bredgade er alle Vinduerne op gennem alle Etagerne rundbuede eller fladbuede. Paa den anden
Made with FlippingBook