OddFellowPalæetKjøbenhavn

ODD-FELLOW PALÆET I KJØBENHAVN

O D D - F E L L OW P A L Æ E T I KJØBENHAVN

(DET FHV. GKEVEL1GE BERCKENTINSKE PALAIS)

AF O. v. MUNTHE a f MORGENSTIERNE

K J Ø B E N H A V N I KOMMISSION HOS ANDR. FRED. HØST & SØN MCMXXVI

.

O ^ M

Ob 26 t a

J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETSBOGTRYKKERI

INDHO LD S FORTEGNEL SE

T e x t. F o rord ............................................................................................................ Kapitel I. 1751- 1758, Christian August, Greve af Berckentin — II. 1758—1763, K amm erherreinde Louise v. Piessen, f. v. B e rc k e n tin ...................................................................................... Kapitel III. 1763—1884, Den grevelige Schimm elm ann’ske Slægt — IV. 1884—1900, »Aktieselskabet Concertpalæ et«.............. — V. 1900 - 1925, Odd Fellow O rd e n e n .................................. K ild e a n g iv e lse r.......................................................................................... B ille d e r . 1 . Plan over Haven syd for det gamle A m alien b o rg ............ 2. G rundplan til Maalebrevet af 22. Ja n u ar 1751...................... 3. Christian August, Greve af B e rc k e n tin .................................. 4. A rkitekt Johan Gottfried R o se n b e rg ............................ 5a. Det Berckentin’ske Palais’s Facade i 1755 ............................ 5b. V aabenornam entet over M id terp artiet...................................... 6 . Kæ lderplan i Aaret 1755............................................................... 7. Stueplan - — — ................................................................ 8 . Loftsdekoration i Vestibulen ...................................................... 9. Vestibulen i 1925, set fra N. 0 ..................................................... 10. G rundplan over Beletagen i 1755 .............................................. 11. Loftsdekoration i R id d e rsa le n .................................................... 121 13. >Malerier over de 3 Døre i R id d e rsa le n .................................. 14. J 15. Loftsdekoration i Beletagen i Værelse Nr. 6 ........................ 16. G rundplan over Mezzaninetagen i 1755 .................................. 17. Loftsdekoration i Mezzaninetagen over denoprindelige Hovedtrappe ..................................................................................... 18. K akkelovnsnische i Beletagen i Værelse Nr. 9 .................... 19. Det gamle G elændervæ rk fra H ov ed trapp en ........................ 20. P lan over G runden med de paastaaendeBygninger i 1755

Side 5 7

49 57 80

103 128

Side 8 10

14 14 26 26 28 28 28 30 30 32

32

34 34

36 36 36 38

Side

21. Det B erck en tin ’ske P alais i 1763................................................ 40 22. K amm erherreinde Louise v. Piessen, f- v. B erckentin . . . 50 23. Caroline Tugendreich, L ensgrevinde Schimm elm ann, f. v. F ried ebo rn ................................ 58 24. H einrich Carl, Lensgreve S ch im m elm an n ............................ 58 25. G eheim estatsm inister H einrich E rnst, Lensgreve Schim- m e lm a n n ........................ 64 26. Charlotte, L ensgrevinde Schimm elm ann, f. v. S c h u b a rt.. 64 27. Carl, Lensgreve S ch im m elm an n ................................................ 76 28. Fanny, Lensgrevinde Schimmelmann, f. Com tesse B lücher- A lto n a..................................................................................................... 76 29. E rnst, Lensgreve S ch imm elm ann.............................................. 76 30. Adelheid, Lensgrevinde Schimm elm ann, f. R igsfriherre- inde v. L iitz e ro d e ............................................................................ 76 31. G rundplan over Stueetagen i Hoved- og S idebygninger i 1925 ..................................................................................................... 90 32. Den sto re nordiske M u sik fe st.................................................... 92 33. Den store K oncertsal i 1925........................................................ 94 34. Odd Fellow P alæ et i 1925............................................................ 102 35. »Den lille Logesal«.......................... 106 36. »Den sto re Logesal«........................................................................ 108 37. G rundplan over den Øvre Stueetage og S idebygningernes 1ste Sal i 1925.................................................................................... 110 38. G rundplan over 1ste Sal og S idebygningernes 2den Sal i 1925 .................................................................................................... 110 39. Stor-Sire, Dr. P etru s Beyer .......................................... 114 40. A rkitekt, P ro fesso r Chr. L. T h u r e n ........................................ 118 41. A rkitekt C. E. M and rup -P ou lsen ................................................ 118 42. »Den nye L o g esa l« .......................................................................... 120 43. G rundplan over Mezzaninetagen i 1925.............. 122 44. Stor-Sire P etru s Beyers B isæ tte ls e .......................................... 126 45. Stor-Sire, K amm erjunker Chr. S k e e l...................................... 126

F O R O R D

I Aaret 1925 var det 170 Aar siden, det nuværende Odd-Fellow Palæ stod færdigt, og nærmere angivet den 17. December s. A. var der forløbet et kvart Aarhundrede, siden Odd-Fellow-Ordenens Ret til at disponere over sin nyerhvervede Ejendom ifølge Købekontrakt blev tinglæst, og Ejendommen umiddelbart derefter blev taget i Brug. Til Minde herom blev det af den dalevende Stor-Sire, Dr. Petrus Beyer, besluttet, at et Mindeskrift om Bygningen og en kort Omtale a f Or­ denens hidtidige Historie og Virksomhed i Danmark skulde udarbejdes for Medlemmerne og andre interesserede, og denne Opgave overdrog han da til mig. Med Hensyn til den bygningstekniske Del af Arbejdet skylder jeg Palæets Arkitekt, Hr. C. E. Mandrup-Poulsen og særlig hans Søn, Arkitekt Ove Mandrup-Poulsen, som har opmaalt Palæet, udfærdiget alle Grundplanerne og været mig til stor Hjælp, min bedste Tak. Ligeledes udtaler jeg en Tak til Ejerne a f Ahrensburg og Løvenholm, Greverne Carl Otto og Werner Schimmelmann — samt til Palæets mangeaarige Inspektør, Hr. Poul Jensen, for de mange værdifulde Oplys­ ninger, jeg ved dem har erholdt.

Kjøbenhavn, i Marts 1926.

FORFATTEREN.

K A P I T E L I 1751-1758

CHRISTIAN AUGUST, GREVE AF BERCKENTIN Den Tid, der gik forud for Opførelsen af det nuværende Odd-Fellow Palæ, altsaa den første Halvdel af det attende Aarhundrede, er trind t om i Europa præget af store og skønne Byggeforetagender, som Enevoldskongerne udførte med det dobbelte Formaal at virke til Pryd for deres Residensstæder og til Forherligelse af dem selv og deres Minde. I Frankrig skabtes der en ny Mode i Bygningsstilen, som tildels ved derfra udvandrede Arkitekter forplantede sig til de forskellige tyske Stater og Polen, og som benævnes den fransk-ty ske Rococo. Den naaede ogsaa herop til vort Land gennem den danske, senere saa berømte Arkitekt Nicolai Eigtved, der havde gaaet i dens Skole i Dresden og Warschau, og som hos de danske Konger Christian VI og Frederik V, der ikke vilde staa tilbage for de fremmede Monarker, fandt Forstaaelse for og Billigelse af sine Planer om at bringe den i Anvendelse her — til Forskønnelse af Llovedstaden og til Forherligelse af Kongen. Blandt de Ny opførelser, der blev prægede af denne Stilart, maa først og fremmest nævnes Kongens nye Residensslot, Christians­ borg, et Slot, der i Størrelse og Pragt kunde taale Sam­ menligning med Datidens ypperste Bygningsværker. Men hermed var ikke Kongens Byggelyst udtømt; ogsaa almin­ delige Vaaningshuse til Beboelse for Stadens Borgere skulde bygges; et helt nyt Kvarter skulde opføres, til Pryd for Byen, til evigt Minde om Kongen, i hvilket alle Husene

8

skulde til Gaden bygges regelmæssigt, og »Vinduerne være af ens Højde og Flugt«. Den ydre Anledning til denne storslaaede Plan var den Oldenborgske Kongestammes forestaaende 300-Aars Jubilæum i 1748, og de Mænd, fra hvem Ideen hertil oprindelig er udgaaet, er uden Tvivl den som Beskytteren af Kunst og Videnskab højt for­ tjen te Overhofmarskal, Greve Adam Gotlob Moltke, Kon­ gens betroede Ven og Raadgiver fra Ungdommen, og Hof­ bygmesteren Nicolai Eigtved. Den Bydel, der blev udlagt hertil, og som fra dens Bebyggelse og helt ned til vore Dage har holdt sig som Hovedstadens fornemste Kvarter, afgrænsedes af St. Annæ Plads, Norgesgaden (siden 1877 Bredgade), Toldbodvej og »Gaden ved Tømmerpladsen« (o: Ny Toldbodgade). Omtrent dér, hvor nu de nordlige Palaiser ligger paa Amalienborg Plads, laa der dengang en Pavillonbygning med tilhørende Buegange, Staldbygninger, Orangerihuse og Laurierhuse. Norden herfor laa Mønstrepladsen, hvor Tropperne exercerede, sønden for laa en stor Have, anlagt i fransk Stil med smukke Blomsteranlæg og Træbeplant­ ninger, Springvand og Statuer. Den afsluttedes ud imod St. Annæ Plads og Bredgade af en Kanal. Hele dette Kvarter skænkede nu Kongen ved et Skøde af 6 . December 1749, udstedt til Overpræsident og Magistrat, til den kon­ gelige Residensstad Kjøbenhavn. „Overpræsidenten, Borg­ mestre og Raad skal paa de af Kongen ved Resolutioner af 12. September og 16. Oktober s. A. meddelte Kondi­ tioner udstede Adkomstbreve og give Skøder til de af Kongens Undersaatter, som paa denne Plads og Grund ville bygge, som de vedkommende derefter paa egen Bekostning til Thinge kunne lade læse og beholde til evindelig Arv og E je“ . Til de byggende bevilligede Kongen 30 Aars Frihed for Indkvartering af Grunden, fra 1751 at regne. Dog vilde Kongen forbeholde sig selv at træffe Bestemmelse om, til hvem Skøderne skulde udstedes paa

Plan over Haven syd for det gamle Amalienborg (set opad imod St. Anna Plads). (Efter en farvelagt Tegning i Raadstuearkivet, der bærer Paaskriften Amalienburg, af Oberst Lieutenant Eigtwed.)

9

de 4 Pladser, hvor de 4 Palaiser paa det nuværende Amalienborg Plads skulde staa. Endvidere skulde de, der vilde bygge, først forelægge deres Tegninger og Planer for Hofbygmester Eigtved, som desuden var pligtig til gratis a t udfærdige Tegninger til dem, som ønskede det. B landt de mange velhavende Personer — fornemme Adelsfolk og almindelige Borgerfolk, blandt disse sidste en Del Tømmermestre og Murmestre — der meldte sig som Liebhavere til Grunde i det elegante Kvarter, var ogsaa den for en Del Aar siden fra Lauenborg til Danmark indvandrede Geheimeraad i Conseillet og Ridder af Ele- phanten, dansk G r e v e C h r i s t i a n A u g u s t v o n B e r c k e n t i n . Skal Indskriften paa den Tavle, der findes over Indgangen til Palaiset, forstaas bogstaveligt, er dette tilmed sket efter Opfordring af Kongen selv. Han udsaa sig det Grundstykke, der var beliggende mel­ lem Justitsraad Lintrups (det nuværende engelske Ge­ sandtskabs Palais) til den ene og Toldinspektør Cornelius Schumachers Plads til den anden Side, ud imod Norges- gade, altsaa lige overfor Dronningens Tværgade. Ved at lægge sit Hotel netop her, fyldestgjorde Berckentin et af Tidens Idealer, nemlig Placeringen af en monumental Bygning ret ud for Enden af en Gade. Det var et stort Areal, 13.076 □ Alen, — der skulde selvfølgelig høre Have med til en saa højtstaaende Mands Bolig. Til Belysning af den indtagne Grunds Størrelse kan tjene, at Lintrups Gaard, som dog ikke hører til de smaa, kun spændte over 6.656% □ Alen og Schumachers over 3.53214 □ Alen. Ganske vist havde allerede iforvejen de bekendte store Ilandelsmænd Agent, senere E tatsraad og Overformynder Johan Friederich Wever og Reinhard Iselin, senere Kon- ferentsraad og Friherre, samt Niels Tilken indtegnet sig for det samme Grundstykke, der altsaa skulde have ud­ gjort 3 Bebyggelseslodder, men naar Ministeren forlangte a t faa Grunden, var det naturligvis kun klogt, at de øje

10 blikkelig gav Afkald derpaa og søgte sig andre Bygge­ lodder. — Den 22. Januar 1751 udfærdigede Stadskonduk­ tør Balle Maalebrevet. Som det af dette vil ses, dannede Grunden ikke en regelmæssig Firkant, idet Lintrups Nabo ud imod St. Annæ Gaden, Niels Rasmussen Engerslevs, Grund skar et Hjørne af i Sydvest paa 20 Alen af den vestlige Længde og 30 Alen af den sydlige Længde. Maalebrevet lyder saaledes: »Anno 1751: den 22 Januarii er den deel af Amalien­ borg Hauge, som Deres Høj Grewelige Excellence Høj og Velbaarne Hr. Geheime Raad Grev Christian August von Berckentin liar forlangt af de 3de ud til Norges Gade be­ liggende Pladse, som Hr. Agent Wever, S* Iselin og S1; Titken havde ladet Sig antegne for, men siden, ved Deres til Høj og Velædle Magistraten indleverede Declarationer under 13de og 18de hujus, har overladt til Lløjbemt. Deres Høj Grewelige Excellence, maalt efter Velbemt. Magistra­ tens Ordre af 18 hujus og befunden at blive af Strækning saaledes som efterstaaende antegnelse og forklaring ud- viiser: Foran i den nordlige Kandt imod Norges- gade er Breden A B ............................... 105 Alen Paa den vestlige Side er den liinie AC langs Hr. Justitsraad Lintrups Plads ............. 110A l.2 q .5% t. Den bagskydende liinie C D ........................30 Alen og den liinie D E ........................................... 20 Alen Den østlige Side B F .................................. 130Al. 1q .4% t. Breden E F bagen til ................................ 75 Alen. Det saaledes er maalt og befunden at blive af Stræk­ ning Testerer Hafniæ u t supra. P . M . Balle.

3

11

Den 25. Januar udstedte Magistraten Skødet paa Grunden, der lyder saaledes:

»Ober-Præsident samt Borge-Mester og Raad udi den Kongelige Residence Stad Kiøbenhawn giøre witterligt, at eftersom Hans Kongelig Mayestet, wores allernaadigste Arwe Konge og Herre ved Rescript til os af 12te Sep- tembris 1749 og siden ydermeere udstædte Kongelig aller­ naadigste Skiøde af 6 te Decembris næstefter, allernaadigst har behaget at afstaa og owerdrage Amalienborg Hauge med derwed beliggende Mynster Plads, til Ewindelig arw og Eiendom for Kiøbenhauns Stad, og Dem af dens Ind- waanere, som derpaa wilde bygge, og hans Høi Grewelige Excellence Hr. Geheimeraad Christian August von Ber- ckentin sig for os hawer anmeldet og ladet indtegne for een Plads som er matriculeret under St. Annæ Øster Qvarter og beliggende næst wed Hr. Justitz-Raad Chri­ stian Lintrups Plads, strækkende sig, efter Stads-Con- ducteurens Sr Peder Balles derower forfattede og herhos føiede Maalebrew af 2 2 de hujus i længde og breede, saa­ ledes som følger foran ud til den Nordlig Kandt imod Norgesgade, er breeden, som i Maalebrewet er betegnet med Literis A et B. . . . 105 Allen, paa den westlige Siide er den Linie A et C Langs Hr. Justitz Raad Lintrups Plads 110 All. 2 qt 514 t- Den bagskvdende Linie C et D .. . 30 All., og den Linie D et E . . . 20 All., den østlige Side B et F .. . 130 All. 1 qt. 4 % t., og Breeden E et F bag t i l . . . 75 All. Altsaa bliwer paa Stadens wegne og i K raft af høist- bemeldte Hans Majestets allernaadigste Befaling, samt det Kongelige Skiødes indhold, forskrewne Plads og Grund afstaaet og owerdraget ligesom wi og samme herwed ower- drager, skiøder og aldeeles afhænder til welbemeldte hans Høi Grewelig Excleence hr. Geheime Raad Christian August von Berckentin og hans arwinger og efterkom

12

mende Eiere, til ewindelig arw og Eiendom, og det paa efterfølgende af hans Majestet, udi Rescripter af 12te Septbr. og 10de octobris 1749 foreskrewne Conditioner. 1. fra 1751 aars begyndelse og indtil 1780we aars udgang, som er Tredive aar, betales aldeeles ingen Ind- qwartering af Grunden, men efter den tiid skal deraf swares i proportion af de næstliggende Qwarteerer, og efter be­ meldte 30we aars forløb bliwer ingen widere frihed til- staaet enten der bygges først eller sidst. 2. Pladsen skal fra Dato af wære den byggendes Eien­ dom, dog paa den Condition, at hand bygger inden fem Aars forløb, thi om den ei inden 5 aar forsynes med byg­ ning skal Eieren efter den tiid ingen R e tt hawe til Pladsen, men samme owerlades til hwern den maatte forlange, som vil og kand bygge uden wederlag for hwad som paa Ind­ hegning eller i andre maader er andwendt, med mindre saadanne Omstændigheder maatte indfalde for den som Pladsen havde udwalgt der kunde giøre det umuligt for ham inden den præscriberede tiid at iwærksætte saasom om nogen wilde bygge paa de stæder hvor Canalen nu er og Grunden inden den foreskrewne tiid ei endda kunde wære bekwem, derpaa een forswarlig Bygning at opsætte eller andre uformodentlige og wigtige tilfælde kunde fore­ komme, som derudi kunde wære hinderlige, da Eieren allerunderdanigst kand søge Hans Majestet om derudi uden efter omstændighederne allernaadigst maatte findes for godt at dispenseres. 3. Den paa heele Pladsen forfattede og approberede Tegning, som kand faaes til Eftersyn, skal i alle maader følges, og egaliteten fornemmeligen obserweres, saawel som ellers overalt ved Bygningerne, der alle til Gaden bør wære af Grundmuur, iagttages, at vinduerne bliwe satte i liige Linie. Iøwrigt tillades, at eet hvert Huus faaer sit a parte Tag, og maae bygges toe eller tree Etager høit,

13

som den byggende finder for godt; saa maae og Porten anbringes i midten eller ved siiden som den byggende selv vil, alleene at winduerne blive i liige linie og llugt, samt at der til gaden, som for er meldt bygges af Grund- muur. Men førend der bygges, skal een Tegning forfattes ower Bygningen, og i Raadstuen indleweres for at blive Hans Majestet allerunderdanigst forevist. 4. Grawene omkring Pladsen skal af gade Renowa- tionen, uden nogen bekostning for den byggende, bliwe besørgede opfyldte, det allersnareste mueligt er. 5. Og som de der først bygge, ere forbundne, for at hawe fred, at indhegne Deres Pladser; saa naar der siiden bygges af andre, som profiterer af slig indhegning, skal de efter billighed concurrere til Bekostningen paa Skille Rums Plankewærkerne, og derefter besørge og beholde Deres Deel ved liige, efter den Maade, som imellem andre Naboer brugelig er. Og maae ingen uden sin Naboes sam­ tykke hawe Rende eller Tagdryp ind paa hans Grund, hvad enten hand bygger først eller sidst. Og 6 . at da der wentelig under De Bygninger, som paa Pladserne maatte bliwe opsatte, vil behøwes Pilotage, som medfører for de byggende een Deel meer bekostninger end ellers, saa nyde De, som bygge, frie indførsel, paa de fra fremmede stæder behøwende Materialer, ligesom det til­ forn er blewen forundt Dem, der indhegnede Tømmer Pladserne. Thi skal da forbemeldte Plads og Grund, med de wil- kaar, som for er meldt, tilhøre meer welbemeldte Hans høi Grewelige Excellence, Hr. Geheime Raad Christian August von Berckentin, og hans arwinger samt efterkom­ mende Eiere, til ewindelig arw og Eiendom, fri for hwer Mands Tiltale; dog Hans Kongelig Majestet alle Kongelige Regalier, Contributioner pro qvota ordinaire og extra- ordinaire Paabebudede, og almindelige Stadens Onera

14

(undtagen forbemeldte 30we aars indqwarteerings friehed af Grunden) uforkrænket og aldeeles forbeholden. Og maa Eieren dette Skiøde, paa sin egen bekostning, til Kiøbenhawns Byeting lade læse og protokollere, naar liand med Stads-Kiemnerens herpaa tegnede Quittering godt- giør, a t hand deraf efter Hans Majestets allernaadigste anordning som een Kiendelse til Staden til hielp at bestride Omkostningerne til den Deel af Tømmer Pladsen, som til aabningerne kiøbes, har betalt Een Rigsdaler pr. Allen til gaden, som for Hans Høi Grewelige Excellence Hr. Ge- heime Raad Berckentin ialt beløber Eet Hundrede og fem Rigsdaler. Dette til bekræftelse under Stadens Indsegl og wore Hænders Underskrift. Kiøbenhawns Raadstue, Den 25de Januarii Anno 1751.« (Segl og Underskrifter.) Skødet blev ikke tinglæst samtidig med Udstedelsen. Dette skete først længe efter, nemlig den 12. December 1763, et kvart Aar efter, at Grev Berckentins Datter havde solgt Palæet til Generalintendant Schimmelmann. —- Der skulde nu straks tages fat paa at opføre den state­ lige Beboelse for Ministeren. Der melder sig nu straks det Spørgsmaal: Hvem er den Arkitekt, der ved sit Snille har frembragt denne Perle af Rococoens Bygningskunst? Medens det nu er den almindelige Antagelse, at Arki­ tekten er Berckentins Landsmand Johann Gottfried Ro­ senborg, udtaler Museumsinspektør O. Andrup i sin Ar­ tikel om Arkitekten Nicolai Eigtved i »Nyt Biografisk Lexikon«, at det er denne, der har bygget Palæet. Det vilde jo være af overordentlig Interesse, om der laa noget bevisligt til Grund for denne Paastand. Men des-

C h ris tia n A u g u s t, G re v e a f B e rcke ntin. (Efter en Medaille i Den kgl. Mønt- og Medaille Samling).

A r k ite k t Jo h a n G o ttfrie d Rosenberg. (Efter Maleri, tilhørende Fru Overretssagfører Sachs, Holte).

15

værre forholder det sig vist ikke saaledes, th i det er en Kendsgerning, at den, der har været Palæets Byg­ mester, er Rosenberg; herfor foreligger der nemlig tilstræk­ kelig mange Udtalelser baade fra Berckentin og fra Ro­ senberg selv. Men et andet Spørgsmaal er det ganske vist, om det ogsaa er ham, der har givet Tegningen til Palæet eller blot dets Facade. Der foreligger nemlig et Dokument fra Stads-Bygmesteren, Banner-Mathiesen, til de 2 Plaand- værksmestre, der skulde have Opførelsen i Entreprise, Tømmermester Johcin Andreas Pfiitzner og Murmester Niels Rasmussen Engersleu, i hvilket det hedder: »Anno 1751 den 14’ Juli er anviist at opføre Hans Høigrewelige Excellence, Hr. Geheiine Raad Grewe v. Bergentin fore- hawende Bygning paa Amalienborg Plads ud til Norges- gaden efter mig foreviste Tegning, dateret 23’ Januar 1751 forfattet af Hr. Oberste Eigtved, der bestaar a f ----- Og det saaledes, at bemeldte Rids til Norgesgaden i alle Maader worder fulgt, paa det at Winduerne i Etagerne samt Gesimser med viidere efter forewiste Tegnings For­ melding kan til Gaden komme og blive iulgt i liige Liinie og flugt med Naboernes Bygninger paa anviiste Plori- s o n t ............ « I en Embedsskrivelse som den foreliggende fra Stads-Bygmesteren kan man ikke uden videre se bort fra Sætningen » efter mig foreviste Tegning . . . . forfattet af Hr. Oberste E igtved .. ..« Men det kan ganske vist tænkes, at der ikke ligger mere heri, end at Rosenberg har forfær- diget Tegningen, i hvilken derefter Eigtved har foretaget Ændringer, mer eller mindre gennemgribende. Alle Teg­ ningerne skulde jo først forelægges Hofbygmesteren til Be­ dømmelse, ligesom han ogsaa var pligtig til, naar det øn­ skedes, selv at udfærdige saadanne. Meget i Bygningens hele Udseende peger imidlertid hen paa Eigtveds Bygge- inaade — man sammenligne det blot med Palæerne paa Amalienborg, ikke alene i de store Træk, men ogsaa i Enkeltheder, saasom i den diskrete Fremhævning af Side-

/

16

risaliterne ved at anbringe svagere Ornamenter over Vin­ duerne i disse, samt i de for Eigtved typiske Blændinger over de 4 resterende Vinduesfag i Beletagen og i den rige- lige Anvendelse af glatte Lisener. Bossagemotivet, som Eigtved vai en stærk Ynder af, førte han og maatte føre paa Amalienborg Palæerne igennem paa hele Stueetagen, for at ikke det stærkt fremspringende Midterparti skulde virke for tungt, men paa Berckentins Palæ er det udeladt i de 2 nærmeste Fag paa hver Side af Indgangsdøren, — ganske paa samme Maade som i den lave Portfløj paa det af ham byggede Prinsens Palæ. Men ogsaa Planen for Grupperingen af de indvendige Rum er i Amalienborg og i Palæet udarbejdet efter de samme Principer. Og i alle Amalienborgs Palæer er Opgangen ligesom i Bercken­ tins Palæ lagt i Facadens Midte. Man kom straks ind i en Vestibule, og ved Siden af denne laa den store Hoved­ ti appe. Men i de 2 af Rosenberg byggede Palæer i Bred­ gade (Baron Bernstorifs og Geheimeraad Dehns) ligger Indgangen til Trappen helt henne i Gavlen af Bygningen, og nogen egentlig Vestibule synes Rosenberg i det hele taget ikke at anvende; selv i det af ham byggede Margaard paa Fyen ti æder man fra den udvendige Stentrappe lige ind i den store Sal. Eigtved benyttede altid afvalmede Tage, medens Rosenbergs Bygninger (ogsaa paa Landet) altid har Mansardtage. Endnu kan anføres — skønt det vilde være for dristigt at lægge stærk Vægt herpaa —, at Eigtved geine lader Vinduerne i Stueetagen i sine Bygninger (saa- ledes f. Eks. i Amalienborg Palæerne, Prinsens Palæs Port­ fløj, Palæerne i Amaliegade 15 og 17, Frederiks Hospital) være fladbuede foroven, medens de i de øvre Etager enten kunne veksle mellem firkantede og rundbuede eller udeluk­ kende være firkantede Vinduer. I Rosenbergs senere Ar­ bejder anvender han ikke firkantede Vinduer, og i de 2 nævnte Palæer i Bredgade er alle Vinduerne op gennem alle Etagerne rundbuede eller fladbuede. Paa den anden

17

Side er en Enkelthed som Lisenernes Forsiring med de smukke Rococo-Ornamenter paa Midterrisaliten (i Ber- ckentins Palæ) typisk for Rosenberg, medens Eigtveds Lisener som Regel er glatte. — At Eigtved har staaet Berckentin nær, er i hvert Fald sikkert nok, deres Bekendt­ skab strækker sig saa langt tilbage som til Eigtveds store Udenlandsrejse, hvor han i Wien i 1735 var en daglig Gæst i Gesandtens (Berckentins) Hjem, og hvor denne fattede megen Interesse for den lovende unge Arkitekt. Men hvor stor eller liden Del af Æren for Bygningens Tilblivelse, der nu tilkommer Rosenberg, er det i hvert Fald ham, der er dens Bygmester, og det var heller ikke det første Arbejde, han udførte for Berckentin, — allerede i 1746 havde han opført hans Landslot Kokkedal ved Rungsted for ham. Schiøtt mener i sin lille Afhandling om Rosen- berg i »Arkitekten« 1902, Side 232, at Berckentin er kom­ met i horbindelse med ham gennem Generalmajor Gustav Grüner, som han samarbejdede med som Gesandt i Stock­ holm i 1742, og for hvem Rosenberg senere byggede Mar- gaard; men det er ogsaa muligt, at Rosenberg er bleven anbefalet til Grev Berckentin af Eigtved selv, som netop paa den Tid foruden af Arbejder for Kongen var stærkt optaget af Opførelsen af de 4 Amalienborg Palæer, __ det vides ikke, thi der kendes intet som helst til disse, to Arkitekters indbyrdes Forhold.—Rosenberg var født i Wal- deck i Meklenborg-Strelitz i Slutningen af Aaret 1709 og døde i Slesvig By i 1776 som Bygmester for Hertugdømmerne. Der blev nu straks taget fat paa Forarbejderne til Opførelsen af Palæet. Grunden blev udgravet, og derefter skulde Graven, der gik udenom Kvarteret, fyldes op. Allerede i Slutningen af Marts 1751 tilskrev Berckentin i Forening med sine to Naboer, Justitsraacl Lintrup og 1oldinspektør Schumacher, Magistraten med Anmodning om, at Graven ved Enden af deres Bygninger maatte blive opfyldt og Vandet udpumpes og om, at Graven maatte »med Grus og deslige, som ingen Stank er ved, op

18

fy ld e s , sid e n d e t b liv e r fo r s le t G ru n d og v il fo ra a r s a g e S ta n k i V æ re ls e rn e , om G ra v e n v e d H e s te -M ø g og G a d e - S k a r n s k a l o p fy ld es« . E f t e r a t S ta d s b y g m e s te r e n , K æ m ­ n e r e n og S ta d s k o n d u k tø r e n i E je r n e s O v e rv æ re ls e h a v d e s y n e t S te d e t, s v a re d e M a g is tr a te n , a t d e n h a v d e tr u f f e t d e n f o rn ø d n e F o r a n s ta l tn in g til a t u d p u m p e V a n d e t a f G ra v e n , m e n a t d e t ik k e v e d k o m d e n a t fo re ta g e O p fy ld ­ n in g e n p a a d e n ø n s k e d e M a a d e . M a n t ø r v e l d a fo rm o d e , a t G re v e n fre m f o r a t f a a sin e V æ re ls e r o p f y ld t a f d e n om ­ t a l t e S ta n k h a r f o r e tr u k k e t a t y d e e t p e r s o n lig t O ffer fo r a t f a a G ra v e n o p f y ld t m e d m e re til ta l e n d e S u b s ta n s e r . — D e n 5. J u l i s. A . tils k r e v d e r n æ s t G e h e im e ra a d e n C ivil E t a t e n s K o n to r , a t »da H a n s M a je s tæ t h a r t i l l a d t d em , d e r b y g g e p a a A m a lie n b o r g , a t f a a fri I n d fø r s e l a f B y g g e ­ m a te r ia le r n e , og je g m e d m in B y g m e s te r R o s e n b e rg s h e rm e d fø lg e n d e S p e c ifik a tio n s k a l b r u g e de d e ri n æ v n te M a te r ia le r , b e d e r je g d e h ø je H e r r e r om o g sa a a t m a a t t e n y d e g o d t a f to ld f r i I n d fø r s e l fo r d isse M a te r ia le r ; je g fo r­ p lig te r m ig t il a t b e ta le d e n f o r la n g te T o ld a f d e M a te r ia ­ le r, som b liv e tilo v e r s f r a m in B y g n in g , som je g in g e n B r u g f a a r for.«*) — D e n to ld f r i In d fø rs e l a f d e o p g iv n e *) Af udenlandske M aterialer opregner Rosenberg, a t der skal bruges: 1.500.000 Mursten, 8.000 Tungesten, 40.000 glas- serede la g ste n , 1.000 glasserede »forst Pfannen« (en Slags Tagsten), 100 Tdr. fransk Gibs, 40 K u rve fran sk Glas, 16 K ister pomm ersk Glas, 510 pomm erske B jæ lker, 400 pom ­ merske Sparrer, 300 P lanker, 200 Dusin W esterw igske eller Calmarske udsøgte B rædder, 80 Stkr. C arlsham n’er B jæ lker af 14 Alens Længde, 50 Stkr. Vognskud Eg (et Maal, som nu ikke anvendes) sam t 2.000 svenske Fliser. Af indenlandske M aterialer skulde der bruges 300 Dusin U dskud af »over­ flødige Bredder« af 12 Fods Længde, 300 Dusin F y rreb ræ d ­ der af 12 Fods Længde, 150 Dusin F y rreb ræ dd er af 10 Fods Længde, 100 Dusin G ranbræ dder af 12 Fods Længde, 100 Dusin G ranbræ dder af 10 Fods Længde, 7 Dusin B jæ lker af 16 Alens Længde, 7 Dusin B jæ lker af 14 Alens Længde, 8 Dusin B jæ lker af 12 Alens Længde, 6 Dusin do. noget m indre, 8 Dusin do. 12 Alen lange, 6 Dusin do. 10 Alen lange, 8 Dusin do. 8 Alen lange, 16 Dusin do. 7 Alen lange, 400 Sten Bolte, 3 Je rn S tak it P o rte og 6 F ag S tak it af Jern .

19 M a te r ia le r b le v se lv fø lg e lig b e v illig e t, m e n som A r b e jd e t p a a B y g n in g e n s k re d frem , v is te d e t sig, a t d e r m e d g ik flere u d e n la n d s k e M a te r ia le r e n d fra f ø r s t b e re g n e t.* ) — O g i 1753 a n s ø g te R o s e n b e r g om e n d v id e r e a t m a a t t e t o ld f r it in d f o rs k riv e e n D e l fo rsk e llig e S øm , »der d els ik k e e re a t f a a i D a n m a r k e lle r N o rg e , d e ls e re a f rin g e K v a li te t f r a in d e n la n d s k e S te d e r, h v o r a f d e r m a n g le r en D el, som b e h ø v e s til d e u n d e r m in L e d e ls e v æ r e n d e B y g n in g e r til G e h e im e R a a d e r n e G re v e B e r c k e n tin , B a r o n v . D e h n og B a r o n B e rn s to rf f s B y g n in g e r.« O m se lv e O p fø re lse n a f P a læ e t k a n d e r d e s v æ rre i n t e t som h e ls t m e d d e le s. D e o ffe n tlig e A rk iv e r in d e h o ld e r i n t e t til O p ly s n in g h e rom , og se lv e P a læ e ts rig h o ld ig e A rk iv g ik som b e k e n d t fo r e n s to r D e l t il G ru n d e v e d P a læ e ts S alg i 1884, og b la n d t d e t, d e r ø d e la g d e s, h a r fo rm o d e n tlig o g sa a v æ r e t a lt, h v a d d e r v e d r ø r te B y g n in g e n s O p fø relse, T e g n in g e r, P la n e r og R e g n ­ s k a b e r , d e r k u n d e g iv e O p ly s n in g om de fo rsk e llig e K u n s t­ n e re og H a a n d v æ r k e r e , d e r h a v d e m e d v ir k e t v e d O p fø re l­ se n og U d sm y k n in g e n in d - og u d v e n d ig — t h i d e r fin d e s in te ts t e d s m e re n o g e t b e v a r e t h e rom . V i v id e k u n , a t A r k ite k te n h a r s a t a lt in d p a a a t f a a F a r t i A rb e jd e t, h v o r o m v id n e r e n S k riv e lse , h a n i M a rts 1754 tils tille d e M a g is tr a te n , og som g ik u d p a a , a t h a n e f te r a t h a v e s l u t t e t A k k o rd m e d T ø m m e rm æ n d e n e Sø ren N i e ls s ø n og S iv e r t J o h n s s ø n om , a t d e s k u ld e le v e re e n D e l S a n d og S te n t il B r u g v e d d e f o ra n o p g iv n e 3 P a læ e r, h a n h a v d e u n d e r O p fø re lse , h a v d e b r a g t i E rf a rin g , a t de o g sa a h a v d e p a a t a g e t sig e n L e v e ra n c e til S ta d e n , h v o rfo r h a n b a d om , a t M a g is tr a te n p a a d e t n ø je s te v ild e tilh o ld e d em , a t de o v e r h o ld t d e n m e d h a m in d g a a e d e A k k o rd og ik k e *) Da Bygningen stod færdig, v ar der af fremmede Bygge­ m aterialer yderligere fo rbrugt 115 T y lter B rædder, 75 Stkr. 14 Alen 5 Tommers P lanker, 700 Stkr. Gulv-Sten eller Fliser, 4.800 Stkr. B likplader, 22 Skippund Jernplader, 2.513 Cubic- fod B loksten og 6 Stkr. R endetræ er, for hvilke M aterialer B erckentin i 1756 søgte Tolden berigtiget.

20

la d e n o g e n a n d e n L e v e ra n c e . d e ri v æ r e h in d e rlig . D e m ø d te d a fo r M a g is tr a te n og lo v e d e a t b e f o r d re d e re s p a a ta g n e L e v e ra n c e . S a a r e js t e d a R o s e n b e r g i A a r e n e 1751— 55 d e t s k ø n n e H o te l, d els d e n H o v e d b y g n in g , d e r e n d n u s ta a r , d els de i S lu tn in g e n a f fo rrig e A a r h u n d r e d e f o r s v u n d n e S id e b y g ­ n in g e r, G e h e im e ra a d e n s V o g n rem is e r, S ta ld b y g n in g e r , D o - m e s tik b o lig , V a d s k e h u s e tc . e tc . M en fo rin d e n v i g a a r o v e r til en B e s k riv e ls e a f B y g n in g e r n e og d e re s in d re , v il v i d o g f ø r s t se lid t n æ rm e re p a a , h v e m d e n M a n d v a r , d e r n u s k u ld e tr æ d e in d i B o lig e n ; H u s e t d a n n e d e d o g R a m ­ m e n om M a n d e n , s a a v is t, som d e t v a r h a n s P e rs o n lig h e d , h a n s K u n s tf o r s ta n d og . k u ltu r e lle Sm a g , d e r s a t t e s it 1 iæ g p a a , h v o rle d e s d e t y d r e og d e t in d r e s k u ld e v æ re u d s ty r e t. C h r is tia n A u g u s t von B e r c k e n tin v a r a f en æ ld g am m e l S læ g t, og h a n h a v d e sin e 32 A h n e r io r d e n . S læ g te n v a r d e lt i 3 L in ie r, en h o ls te n s k , en la u e n b o r g s k og en m e k le n - b o rg s k , h v is fæ lle s S ta m f a d e r ik k e k e n d e s , m e n d e e n k e lte L in ie r k a n d o g fø re s tilb a g e til m id t i d e t t r e t t e n d e A a r ­ h u n d r e d e , og de m e n e s a t h a v e v æ r e t b o s a tte i d e s am m e L a n d e m in d s t 100 A a r fø r d e n n e T id . C h r is tia n A u g u s t til h ø r t e d e n la u e n b o r g s k e L in ie , som a l t f r a d e t 13 d e A a r- h u n d r e d e b l a n d t a n d r e G o d se r h a v d e e j e t S to re og L ille Z e c k e r, som o p re g n e s b la n d t d e R ø v e rb o r g e , som L y b æ k - k e r n e ø d e la g d e i 1351. H a n s S ta m f a d e r h e d H a r tv ig von B e r c k e n tin og le v e d e i 1442. D e n n e s S ø n n e sø n s S ø n n e sø n , C h r is tia n A u g u s t’s O ld e fa d e r, W o l f f L u d o l p h t il P r e th e n , v a r i sm U n g d o m i d a n s k K r ig s tje n e s te u n d e r C h r is tia n IV : B e d s te f a d e r e n d ø d e i B ø h m e n , e f te r S ig e n d e f o r g iv e t a f sm E ls k e r in d e , f o rd i h a n v ild e g ifte sig — m e d en f o rn em ty s k P rin s e s s e , og h a n s F a d e r , d e r lig e som h a n se lv h e d C h r is tia n A u g u s t, v a r G e h e im e ra a d h o s H e r tu g e n af G o tto r p og s e n e re A m tm a n d o v e r G o tto r p A m t H a n v a r g if t m e d I d a H e d v ig von B e r c k e n tin a f L i n i e n L u tg e n -

hoff. S læ g ts k a b e t m e llem Æ g te fæ lle rn e k a n ik k e u d le d e s, m e n d e n fæ lle s S ta m f a d e r m a a h a v e le v e t fø r A a r 1442 og v æ re m e re e n d 7 G e n e ra tio n e r tilb a g e i T id e n . I d e tte , Æ g te s k a b v a r d e r 14 B ø rn , h v o r a f C h r is tia n A u g u s t v a r d e n æ ld s te . A f de a n d r e 13 B ø r n d ø d e d e 9 som sm a a e lle r g a n s k e u n g e . E n a f S ø n n e rn e , B a rth o ld , g ik i d a n s k T je n e s te og b le v L ø j t n a n t , m e n g ik s e n e re i k e js e rlig T je n e s te . C h r is tia n A u g u s t v a r f ø d t d e n 8. D e c em b e r 1694 og k o m a lle re d e 16 A a r g am m e l til U n iv e r s it e te t i K ie l. A a r e t e fte r, 1711, fik h a n a f D o m k a p itle t i L y b æ k »præ - b e n d a m m a jo r e m d ic ta m M o n o c u lam « ( e t in d tæ g tg iv e n d e E m b e d e i L ig h e d m e d e t K a n n ik e m b e d e ) . I 1712 h o ld t h a n i K ie l e n læ rd ju r id is k D is p u ta ts , h v o r e f te r h a n d e t fø lg e n d e A a r fo rlo d U n iv e r s ite te t og b e g a v sig p a a en 3 A a rs R e js e til H o lla n d , F r a n k r ig og I ta lie n . H je m k o m ­ m e n d e r f r a k u n d e h a n f a a s it Ø n sk e o p f y ld t a t k om m e t i l H o ff e t i D a n m a r k , og h a n b le v d a i 1716 K a m m e r ­ ju n k e r h o s D ro n n in g L o u ise . D a h a n v e d s it liv lig e L u n e s a a v e l som v e d D y g tig h e d og e t b e læ s t og h ø jt k u ltu r e lt S ta n d p u n k t b le v a f h o ld t in d e n fo r K o n g e h u s e t, b le v h a n s n a r t b e n y t t e t p a a E m b e d s v e je n og b le v i 1721 s e n d t som G e s a n d t, f ø r s t til S to c k h o lm , og A a r e t e f te r til W ie n , h v o r h a n f o rb le v i 18 A a r. P o s te n i W ie n v a r e n a f de v ig tig s te fo r e n d a n s k D ip lo m a t i d e T id e r, f o rd i d e r v a r U e n ig h e d e r m e llem K o n g e n og K e js e r e n p a a m e re e n d é t P u n k t v e d ­ r ø re n d e de s ø n d e rjy d s k e B e s id d e ls e r, F o rh o ld , som h a v d e o p v a k t K e js e r e n s U v illie m o d K o n g e n og som m a a t t e o r d ­ nes. O g sa a h e r v is te h a n sig som d e n d y g tig e D ip lo m a t, h v em d e t tils id s t ly k k e d e s ik k e a le n e a t n a a til e n tilf r e d s ­ s tille n d e O rd n in g , m e n tilm e d p e r s o n lig t a t f a a tilv e je b r a g t e t sæ rd e le s v e n s k a b e lig t F o rh o ld b a a d e til H o ffe t og til U d e n r ig sm in is te r ie t og f a a g e n o p r e tte t d e t g o d e F o rh o ld m e llem K e js e r e n og K o n g e n . H a n b e b o e d e e t e le g a n t u d s ty r e t P a læ , i h v e r t F a ld i d e n s id s te D e l a f sin G e s a n d t

22

s k a b s P e r io d e G re v e D ie tr ic h s te in s P a læ , som h a n h a v d e le je t, og g a v s to r e F e s te r , h v o r h a n ik k e s p a r e d e p a a n o g e n U d g ift, d e r k u n d e k o m m e h am tilg o d e i h a n s P o litik og k a s te G la n s o v e r R e p r æ s e n t a n te n fo r d e n d a n s k e K o n g e . F i a h a n s O p h o ld h e r h a v e s d e r fø lg e n d e F o r tæ llin g om h am . H a n fik e n g a n g L y s t til a t la d e m a le h e le d e t k e js e r ­ lig e T a ffe l m e d d e k e js e rlig e og f y rs te lig e P e r s o n e r , f o r ­ n em m e G æ s te r og H o f k a v a lle r e r n e , d e r v a r te d e op v e d T a f le t. F o i n u a t s k a fle sig P o r t r æ t t e r n e a f d isse fo rn e m m e H e r r e r in v ite r e d e h a n d em i fo rs k e llig e H o ld til s it e g e t T a ffe l og h a v d e s a a b e s tilt en d y g tig M a le r, som — se lv i S k ju l — m a le d e G æ s te rn e s A n s ig te r, m e d e n s d e s p is te , u d e n a t d e v id s te d e t. D a n u o m s id e r h e le B ille d e t v a r fæ r d ig t, in v it e r e d e h a n d em a lle s am m e n h je m ig e n og a f d æ k k e d e s a a p lu d s e lig t B ille d e t fo r d em og v is te d em d e re s e g n e A n s ig te r v e d K e js e r e n s T a ffe l til d e re s s tø r s te O v e rra s k e ls e . B ille d e t, som h a v d e k o s te t 800 G y ld e n , b le v s e n e re o p h æ n g t p a a K o k k e d a l, h v o r C h r. V I s a a d e t og f a n d t d e t s a a in te r e s s a n t, s a a h a n lo d fo rfæ rd ig e en K o p i a f d e t, som b le v h æ n g t op i d e t k g l. K u n s tk a m m e r . S e n e re e r d e s v æ r re b a a d e O rig in a le n og K o p ie n f o rs v u n d n e . D a C h r is tia n \ I i S lu tn in g e n a f A a r e t 1739 a n s a a d e t fo r ø n s k e lig t a t f a a e n a n d e n G e s a n d t s e n d t op til S to c k ­ h o lm i S te d e t fo r G re v e L y n a r , g a v h a n B e r c k e n tin O rd re til a t h o ld e sig r e js e k la r . D o g o m b e s te m te K o n g e n sig, og f ø r s t i J u l i 1740 b le v B e r c k e n tin k a l d t h je m f o r fo re ­ lø b ig — a t b liv e i K jø b e n h a v n . (I 1743 b le v h a n som b e k e n d t a t t e r s e n d t t il S to c k h o lm og u d fo ld e d e p a a n y h e r a l sin d ip lo m a tis k e S n ille i d e t s v e n s k e A rv e fø lg e - s p ø r g sm a a l t il F o rd e l fo r d e t d a n s k e K o n g e h u s m e n fo rg æ v e s .) V ed A fs k e d s a u d ie n s e n i W ie n fo ræ re d e K e js e r e n h a m — » g ew ö h n lic h e r W eisse«, som B e r c k e n tin b e s k e d e n t u d ­ t r y k k e r sig — s it P o r t r æ t b e s a t m e d D ia m a n te r . »Sæd­ v a n lig v is b liv e d isse P o r t r a i t e r a f K e js e r e n b e re g n e d e til

23

4 0 0 0 G ü ld e n , m e n je g t r o r d o g ik k e , a t d e n n e e r m e re e n d 2 4 0 0 til 3 0 0 0 G iild e n væ rd « , s k r iv e r h a n h je m i sin s id s te I n d b e r e tn in g . V e d h a n s H je m k o m s t til K jø b e n h a v n lo d K o n g e n h a m in d tr æ d e som G e h e im e ra a d i K o n s e ille t, f ø r s te D e ­ p u t e r e t fo r F in a n s e r n e og P ræ c e s i Ø k o n om i- og K om - m e rc e -K o lle g ie t. S e n e re b le v h a n d e s u d e n D ir e k tø r fo r d e F a tti g e s V æ se n , i h v ilk e n E g e n s k a b k a n n æ v n e s, a t h a n fik o p f ø rt d e n e n d n u s ta a e n d e K ir k e v e d V a r to v , til h v ilk e n h a n se lv la g d e G r u n d s te n e n . L ig e le d e s b le v h a n D ir e k tø r fo r d e t a lm in d e lig e H a n d e ls k o m p a g n i, M e d lem a f L a n d v æ s e n s k o m m is s io n e n og fik som O v e rh o fm e s te r h o s P r in s C h r is tia n (C h r is tia n V I I ) O v e r o p s y n e t m e d d e n n e s O p d ra g e lse . S om y d r e U d m æ r k e ls e r fik h a n d e t h v id e , s e n e re d e t b la a B a a n d ( E le p h a n te n ) , b le v K a m ­ m e r h e r r e og o p h ø je d e s e n d e lig i B e g y n d e ls e n a f 1750 i A n le d n in g a f 300 A a rs F e s te n fo r d e n O ld e n b o rg s k e K o n g e s ta m m e i G re v e s ta n d e n . — S a a le d e s se r i k o r te T ræ k d e n n e M a n d s L ø b e b a n e u d , d e r s k u ld e f ly tte in d i en a f S ta d e n s a lle r s k ø n n e s te N y b y g n in g e r . M en n u v a r h a n o g s a a e n h o ld e n M a n d , d e r h a v d e B a a d h e r til. A le n e h a n s G ag e v a r i 1742 som M e d lem a f G e h e im e C o n se il’e t 8 .0 0 0 B d lr ., i N u tid e n s P e n g e (1924 ) m e re e n d 120 .000 K r ., og d e r til k om h a n s ø v rig e p r iv a te I n d tæ g te r . M en h a n h a v d e ik k e a lle sin e D a g e v æ r e t en s a a h o ld e n M a n d . D a h a n k om h e r til i 1716, v a r h a n s F o r d r in g e r h e lle r ik k e s a a s to r e ; h a n h a v d e in g e n G ag e i d e f ø rs te 3 A a r som K a m m e r ju n k e r og le je d e sig en b e s k e d e n B o lig i K ø b m a g e r K v a r te r N r. 45 (n u Ø s te rg a d e N r. 32) s a m m e n m e d sin h o ls te n s k e V en , K a m m e r ju n k e r von T h ie n e n . D e t frem - g a a r d e s v æ rre ik k e a f M a n d ta ls lis te r n e og S k a tte r e g n ­ s k a b e r n e , h v o r s to r h a n s F lu s s ta n d d é r h a r v æ r e t; h a n b le v n em lig f r it a g e t fo r a t s v a re E x tr a - og K r ig s s ty r S k a t v e d k g l. R e s o lu tio n : » fo rsk a a n e s d e n n e G an g , h a n s F o r ­ æ ld re le v e e n d n u , og h a n n y d e r in g e n G age.« F o r 1717

24

og 1718 b le v h a n d e rim o d s a t i S k a t fo r 57 R d lr . a a rlig , og d a h a n ik k e v ild e b e ta le d e n n e , b le v d e r f o r e ta g e t E x e k u t io n h o s h am . H a n p r o te s te r e d e h e r im o d u n d e r H e n v is n in g til d e n k g l. R e s o lu tio n , og E x e k u tio n e n b le v d a a t t e r o p h æ v e t, m e n 10 A a r e fte r, d a h a n s a d som en fo rn e m G e s a n d t i W ie n , b le v h a n p a a n y m in d e t om d e n n e g am le A ffæ re og a f k r æ v e t S k a tte n fo r d e 2 A a r m e d 114 R d lr .; h a n m a a t t e d a a t t e r p a a b e r a a b e sig d e n k g l. R e s o ­ lu tio n og fik d a o g s a a om s id e r L o v til a t v æ r e i F r e d fo r F r e m tid e n . M e d e n s h a n v a r i W ie n , d ø d e h a n s F o ræ ld re , og d a h a n k o m tilb a g e t il D a n m a r k i 1740, v a r h a n en v e lh a v e n d e M a n d . H a n f ly tte d e n u in d i K o n f e r e n ts r a a d B err e g a a rd s E je n d o m , d e t n u v æ r e n d e A s s is te n ts h u s . D e t b e s to d d e n g a n g a f e n H o v e d flø j, d e r v e n d te u d til S n a r e ­ g a d e og 2 S id e flø je u d im o d K a n a le n . H e r f ø r te h a n e t s t o r t H u s , som d e t s øm m e d e sig e n fo rn e m M in iste r. 1 1743 h a v d e h a n i sin T je n e s te 1 S e k r e tæ r, 1 H o fm e s te r , 2 K a m m e r tje n e r e , 1 K o k , 5 L a k a je r , 2 K u s k e , 1 P o r tn e r ° g 4 P ig e r og h o ld t 7 H e s te og 1 K a r o s s e . H e r f o r b e t a lt e h a n i F o rm u e - , K o p -, H e s te - og K a r o s s e - S k a t 276 R d lr . a a r lig . — E f t e r n u a t h a v e s t i f t e t B e k e n d ts k a b m e d R y g h e rr e n o g h a n s h id tid ig e L iv s b a n e , v ille v i se l id t n æ rm e re p a a P a læ e t, s a a le d e s som d e t s a a u d , d a d e t — v is tn o k i 1755 — s to d f u ld t fæ r d ig t, og lig e le d e s k a s te e t R lik in d e n f o r M u re n e fo r i H o v e d tr æ k k e n e a t b e s k riv e I n d r e tn in g e n a f L e jlig h e d e n . I d e n I n d s k r if t, B y g h e r r e n h a r s a t p a a d e n T a v le , d e r e n d n u s t a a r o v e r H o v e d in d g a n g s d ø r e n , fin d e s fø lg e n d e a t læ se : N o v a u rb is regione re gnan te A u g u s to a ed ific iis ex u rgen te e iu sd em a u s p ic io hoc o p u s s ib i et poste- rita ti C. A . C. D e B e r c k e n tin M D C . C. L I 1 1 (o :. D a d e n n y e B y d e l r e js te sig m e d B y g n in g e r p a a K o n g e n s B u d , [o p fø rte ] C. A . G re v e a f B e r c k e n tin p a a s am m e s O p ­ f o r d r in g d e t te V æ rk fo r sig og E f te r k o m m e r e 1753). H e r e f te r e r f o rm e n tlig d e t y d r e b le v e n f æ r d ig t i 1753, d e t

25

in d r e d e rim o d s n a r e r e f ø r s t i 1755, d a P a læ e t b le v ta k s e r e t a f H e n s y n til B r a n d a s s u r a n c e n . F r a N o rg e s g a d e t r a a d t e m a n n u in d ig e n n em e t s ta te lig t G itte r . D e tt e (d e r s k a l v æ re f o rfæ r d ig e t a f en K u n s ts m e d v e d N a v n S c hm id t)* ) la a ik k e som n u tilb a g e ­ t r u k k e t og f o rm in d s k e t i L æ n g d e , m e n la a i F lu g t m e d G a d e n s H u s ræ k k e . D e t b e s to d a f e n P o r t i M id te n , h v o r ­ e f te r f u lg te p a a h v e r a f S id e rn e f ø rs t e n I n d g a n g s d ø r og d e r n æ s t 3 F a g G e læ n d e rv æ rk . Im e llem d e fo rsk e llig e L e d v a r d e r a n b r a g t i a l t 8 f r it s ta a e n d e P ille r a f S a n d s te n . D isse, h v o r a f d e 4 m id te r s te v a r de s tø r s te , b a r 8 S a n d ­ s te n s V a se r, h v o r a f a t t e r d e 4 m id te r s te v a r s tø r r e e n d d e p a a d e y d e r s te 4 P ille r. H e le G itte r e t v a r a f S m e d e je rn , og P o r te n v a r p r y d e t m e d k u n s tf æ r d ig t u d h u g n e B e sla g , — d e t h ele v a r o v e rm a a d e s m u k t f o r a r b e jd e t. L æ n g d e n v a r 5 5 % A le n , og H ø jd e n a f d e 6 F a g G e læ n d e rv æ rk 6 % A le n . A f T a x a tio n sm æ n d e n e b le v d e t a n s a t til 5 .6 0 0 B d lr . A f d e t o p rin d e lig e G itte r fin d e s n u k u n b e v a r e t d e t in d e r ­ s te F a g G e læ n d e rv æ rk p a a h v e r S id e a f M id te r p o r te n og In d g a n g s d ø re n e . S elv e P o r te n og D ø re n e , d e r s ta a n u , e r d e rim o d ik k e d e o p rin d e lig e , m e n o p s a tte o m k rin g 1780, og de 4 y d e r s te F a g G e læ n d e rv æ rk e r n e d ta g n e i 1885. E f t e r a t v æ re t r a a d t in d ig e n n em P o r te n og h a v e p a s s e r e t d e n s to r e G a a rd s p la d s la a H o v e d b y g n in g e n lig e fo r, e n g r u n d m u r e t B y g n in g , 70 A le n la n g , 29 A le n d y b , i n d d e lt i 11 F a g , 3 S to k v æ r k h ø j, d e r u n d e r K æ ld e r, T a g e t h e lt V a lm ta g , tæ k k e t m e d s o r te g la s s e re d e S te n , h v o r i v a r a n b r a g t 4 K v is te d æ k k e d e m e d B lik . V in d u e r n e i P a læ e t e r a lle f la d b u e d e f o ro v e n u n d ta g e n de M id te r- r is a lite n n æ rm e s t lig g e n d e 2 F a g p a a h v e r S id e i B e l­ e ta g e n og M e z z a n in e n , d e r e r f ir k a n te d e og o m f a tte d e a f G e v æ n d e re a f g u lla n d s k S a n d s te n . I M id te r p a r tie t fm d es ) Ifølge Meddelelse af dennes D attersøns Søn, K omm andør af F laaden Saabye. 3

26

i S tu e e ta g e n 3 s to r e , f la d b u e d e I n d g a n g s d ø r e , og i B e l­ e ta g e n fin d e s o v e n o v e r d isse 3 s to r e , r u n d b u e d e D o b b e lt­ d ø re , d e r f r a R id d e r s a le n k a n a a b n e s u d t il e n B a lk o n . A lle d isse 6 D ø re e r fo ro v e n p r y d e d e m e d rig e R o c o c o - O r n a m e n te r og o m f a tte d e m e d b r e d e S a n d s te n s in d f a t n in ­ g e r. Som F ø lg e a f D ø re n e s — og R id d e r s a le n s — H ø jd e i B e le ta g e n e r d e d e r o v e r lig g e n d e 3 V in d u e r i M e z z a n in e n la v e r e e n d d e ø v rig e V in d u e r i d e n n e E ta g e . O v e r d isse 3 V in d u e r s a a v e l som o v e r d e 2 V in d u e s fa g i E n d e r is a li- te r n e i B e le ta g e n og M e z z a n in e n e r d e r a n b r a g t S a n d s te n s H o v e d e r, og o m k r in g d e tils v a r e n d e 2 F a g i S tu e e ta g e n e r B o s s a g e m o tiv e t a n v e n d t; d e t te a f s lu t te s fo ro v e n a f e t S a n d s te n s B a a n d , d e r lø b e r a f p a a B a lk o n e n . O v e r d e 4 fla d e V in d u e r i B e le ta g e n e r d e r B læ n d in g e r. P a a h v e r S id e a f E n d e r is a lite n fin d e s 1 L is e n u d e n O r n a m e n te r . U d e n f o r R id d e r s a le n e r d e r som n æ v n t e n B a lk o n , d e r e r 23 A le n la n g , 2 1 4 A le n d y b og o m g iv e t a f e t S m e d e je rn s G itte r , som i f o r d u m s T id e r v a r s m y k k e t m e d rig F o r ­ g y ld n in g . B a lk o n e n h v ile r p a a 8 f r it s ta a e n d e jo n is k e S ø jle r a f p o le r e t n o r s k M a rm o r. B a g v e d d isse e r V æ g g e n e o g s a a b e k læ d te m e d p o le r e t n o r s k M a rm o r, p a a h v ilk e ses 8 P ila s tr e a f jo n is k O rd e n . O v e n o v e r B a lk o n e n e r d e r 4 L is e n e r, f o ro v e n p r y d e d e m e d R o c o c o -O r n a m e n te r a f g u l- la n d s k S a n d s te n . P a a B y g n in g e n s M id te e r som A t t i k a a n b r a g t e n B a llu s tr a d e a f s am m e M a te ria le , p a a h v is M id te og h æ v e n d e sig o p o v e r d e n i e n C a rto u c h e e r h u g g e t d e t g re v e lig e B e r c k e n tin s k e V a a b e n — e t S k jo ld , d e r v e d e n rø d S p id s f r a v e n s tr e e r d e lt a f G u ld og S ø lv — m e d E le f a n to id e n e n s K æ d e u d e n o m . O v e r G e sim se n e r d e r p a a F o r s id e n a n b r a g t 6 g u lla n d s k e S a n d s te n s V a se r, h v o r a f d e 2 m id t e r s te a f s lu t te r B a llu s tr a d e n . — N a a r m a n v ild e in d i B y g n in g e n , t r a a d te m a n op a d e n M a rm o r tr a p p e p a a 3 T rin , h v o r a f d e t ø v e r s te s p r a n g 2 1 4 A le n frem f o ra n M u re n . V ed s e n e re O m f o ra n d rin g e r e r G a a rd s p la d s e n b le ­ v e n h æ v e t, h v o r v e d de 2 n e d e r s te T r in a f T r a p p e n e r b o r t-