NyhavnNyhavn

G U L D M A G E R E N S H U S O G A N D R E M Y T E R Guldmagerens Hus er stadig et Kapitel for sig i Nyhavn — ogsaa nu, efter at en moderne Arkitekt har købt det gamle Hotel Dania og bygget det om til smart Beboelse. Den næsten aristokratisk fornemme, hvidmalede Façade er bevaret, som den var endnu paa Onkel Oscars Tid, og Minderne fra endnu ældre Dage, da Ludvig Holberg efter Myten her fandt Inspirationen til sit morsomme Stykke »Det arabiske Pulver«, lever endnu i Folkemunde i Havnen. Saadan fortæller Nyhavns-Myten: I det gamle Hus boede for et Par Hundrede Aar tilbage den rige og troende Guldmager Assessor Henrik Ehm, der Nat efter Nat sad i sit hemmelige alkymistiske Laboratorium og syslede med den store Opgave at forvandle Sølv til Guld. Endelig en Nat, da Maaneskinnet faldt skinnende hvidt ind til ham i det lille Laboratorium, og hans kemiske Kedler sydede og boblede, troede han at have løst det evige Problem. I sine magre, rystende Hænder holdt han en brændende varm Klump Metal. Han pudsede den og pudsede den og holdt den saa triumferende op i Maanelyset, mens han lo diabolsk omtrent som Mefistofeles i »Faust«: — Hal Nu er jeg Verdens mægtigste Mand, for jeg ved, hvordan man kan lave Guldl Næste Morgen bredte Rygtet sig for alle Vinde, at den underlige A ssessor i Nyhavn havde udfundet en Metode til at fabrikere Guld af Sølv, og det vakte en vældig Opsigt hele Byen over. Det varede heller ikke længe, inden forskellige trohjertede Mennesker ydmygt hen­ vendte sig til den mystiske Troldmand og spurgte, om han ikke for gode Ord og Penge var villig til at lære Kunsten fra sig. Assessor Ehm smilede fiffigt og besluttede at oprette en Guldmagerskole, hvor man for en passende kontant Betaling kunde blive sat ind i Mysteriet. Blandt hans første Elever var en københavnsk Læge, Dr. med. Chri­ stian Hacqvart. Han skrev under paa, at han vilde betale Ehm 600 Rigsdaler for et Kursus i den gyldne Videnskab, men da han havde gaaet til Undervisning i Nyhavn Nr. 59 i længere Tid, konstaterede han, at han stadig ikke havde lært at forvandle Sølvet til det mere værdifulde Guld. Og saa nægtede han at betale Ehm. Den vrede A ssessor slog i Gulvbrædderne med sin Stok og raabte Skældsord tværs over Nyhavn efter Doktoren, naar han saa ham gaa 8 3

Made with