NyhavnNyhavn

Pryglemesteren stod sammen med Torske-Ole og saa ham sætte T ræ ­ skoene fra sig og springe i Vandet. Da han var kommet omtrent midt­ vejs ud, forsvandt hans Hoved pludselig under Bølgerne. Der gik nogle Minutter — ja, der gik fem Minutter og ti Minutter. Prygle­ mesteren strøg sig lidt betænkelig med Pegefingeren over Næsen. — Det var da som Pokker, saa længe han bliver under Vandet! sagde han. — Naaeh, svarede Torske-Ole, han er jo en dygtig Svømmer . .. du skal se, om et Øjeblik dukker han nok op, helt ovre ved Tran­ graven. Han ta’r bare Turen som Undervandsbaad! Pryglemesteren lod sig berolige. Og saa gik der igen en Snes M i­ nutter. Der var stadig ikke noget Hoved at se ovre paa den anden Side. Pryglemesteren kløede sig i Nakken. — Det var som Pokker, sagde han. Saa længe kan han da ikke svømme under Vandet? — Han er jo nok dygtig til at svømme, mente Torske-Ole, men mærkeligt ser dette her nu ud . . . Saa blev de, efter saadan noget som en halv Times Forløb — (saa- dan fortæller i hvert Fald Pryglemesteren Historien!) — enige om at se lidt nærmere paa Sagen. Paa Hjørnet af Nyhavn og Havnegade laa der en svensk Galease, og Skipperen, som havde stort Skæg over hele Hovedet og iøvrigt var meget uvillig af sig, blev omsider af Pryglemesteren overtalt til at laane dem en Baad og en Line, hvor­ efter de roede ud til det Sted i Havnen, hvor de sidst havde set Peter Ordrup ligge og svømme. De fik i Mellemtiden ogsaa Assistance af andre Baade, og hen mod Aften blev Peter Ordrup trukket op. Han var sort som en Neger, for han havde ligget fast nede i Havnemud­ deret. Han blev baaret om Bord paa Galeasen, og Mandskabet gik straks under Torske-Oles Ledelse i Gang med at forsøge de obligate Oplivningsforsøg, idet de svingede voldsomt med baade hans Arme og Ben. Det var naturligvis resultatløst, men det samlede efterhaanden en betydelig Kreds af stærkt interesserede Tilskuere omkring G a ­ leasen. Prygiemesteren gik rundt med Bedemandsmine og Kasketten i Haanden og foranstaltede en rørende Indsamling til den druknedes Enke og ni smaa Børn. — Jeg fik skam 23 Kr. ind, fortæller Mesteren, naar det er blevet lidt hen paa Aftenen. Og dem drak Torske-Ole og jeg op bagefter. Det var jo i alle Fald mere end den ene Krone, vi ellers havde vundet fra ham! 82