NyhavnNyhavn

forbi. Men Doktoren truede igen efter ham og kaldte ham en gammel Nar og Svindler. Saa anlagde Henrik Ehm Sag mod Doktoren for at faa ham til at betale, som skrevet stod, og for Retten tilbød han at føre Bevis for, at han virkelig var i Stand til at forvandle Sølv til Guld. Men de høje Dommere lo af ham, saa de var ved at tabe deres Parykker, Kendelsen gik ham imod. Den uheldige Guldmager døde skaldet og ærgerlig i sit Hus i N y ­ havn, og faa Aar efter skrev Holberg sin Komedie om ham, som fik hele Byen til at le, for alle kendte jo fra Retssagen Historien om Assessoren og Doktoren. »G id got Folk engang af dette og deslige Exempler vilde lære a tage sig vare«. Det var Stykkets Moral, og den kan jo være gængs den D ag i Dag, hvor saa mange Mennesker er naive nok til at tro, at man kan gøre Guld af ingenting. Men her dukker nu den gamle, alvidende Byhistoriker op i Bille­ det og stiller sig let hovedrystende foran Guldmagerens Hus efter at have lyttet til Myten. — Det passer slet ikke, siger han og løfter sin guldknappede Stok mod Huset. Det er rigtigt, at Kobbersmedemester og A ssessor Ehm i sin T id ejede Huset her, som for Resten dengang i Virkeligheden var to Ejendomme, et Par Knaldhytter, der senere blev slaaet sammen til een. Men han har aldrig boet her selv. Han var en meget rig og fornem Mand, som nok har haft et anderledes herskabeligt Palæ et helt andet Sted i Byen, hvor han boede med stort Tjenerskab. Hvor hans alkymistiske Eksperimenter fandt Sted, og hvor han aabnede sin Guldmager-Skole, se, det ved vi slet ikke noget om . . . Og den gamle Byhistoriker har sikkert Ret. Men Nyhavns-Myten er sejglivet og ikke til at komme uden om, og den har nu engang, rigtigt eller ej, knyttet Historien til dette Hus i Nyhavn. Det kom­ mer aldrig til at hedde andet end Guldmagerens Flus. Lige i Nærheden af det ligger imidlertid en smuk, gammel, rødmalet Ejendom, og til den knytter der sig et virkelig ægte Stykke Byhistorie, for det var her, at Petri Claudi Ferdinand Worm, Søn af en Købmand i Nyborg og kun 22 Aar gammel, i Sommeren 1836 myrdede Jens Pe­ ter Tønder, Kandidat og forhen literær Telegrafbestyrer. Tønder var født 1773 og hørte til en af Landets mest agtede Familier; han ned­ stammede i lige Led fra den i Tordenskjolds T id bekendte Admiral Tønder, der i Svenskekrigen to Gange fik sit Ben sønderskudt, og hans Fader var ligeledes Admiral og en af Holmens Chefer. Tønder havde Ord for at være en Særling i Datidens København. Man sagde, at han var blevet det paa Grund af en ulykkelig Forelskelse i en Pige, 84