NyhavnNyhavn

gaaet meget i mit Liv, jeg har døjet meget ondt, men endelig har jeg faaet mit eget hyggelige Hjem! Og du skal se, hvilken Udsigt her er om Dagen herfra ind over Magasin du Nord og Kongens Nytorv og det kongelige Teater. Værsgo, ta’ Plads i Lænestolen! Det var Kogekakkelovnen, han mente. Selv satte han sig paa Kan­ ten af Bordet. Da de havde siddet nogen T id og drukket det meste af de to Flasker Snaps, lød der pludselig et frygteligt Rabalder henne ved Stigen, og ind ramlede en Kvinde. Skal man tro paa Prygle­ mesteren, saa hun ud som det værste Vrag af et Kvindemenneske, nogen kan forestille sig — værre end Fælleddronningen! Hun havde to »blaa Øjne«, og det ene Øre hang, forkrøllet og forslaaet, omme bag i Nakken. — Naa, sagde Peter Ordrup, maa jeg forestille for dig, min gamle Ven, det er min Forlovede, Marja, tidligere norsk Præstedatter, men efterhaanden hjemmevant paa disse Breddegrader. Lad os saa se, om lille Marja har noget med hjem til os, for vi kan jo ikke klare os med Brændevin alene! Det viste sig snart, at han havde sendt Marja ud at betle. Frem af Kjolelommen trak hun en Tændstikæske med nogle Mønter. Der var flest Kobbermønter, men med en enkelt Tiøre iblandt. Peter greb den straks med et Grin og sagde: — Uha, der er Sildeglimt, det er til Far her! Hvorpaa han stak Tiøren i Vestelommen for derefter at begynde at bebrejde Marja, at hun allerede var kommet hjem, naar hun kun havde saa lidt i Æsken. — Men, docerede han, det er ogsaa forkert at lægge det an paa den Maade. Du har jo slet ikke faaet Wivel og de andre fine Steder med, naar der er Lukketid dér, og det rige Publikum strømmer ud. Der er ikke andet for: Du maa ud igen og tigge, naar Klokken er tre Morgen . . . Og vendt mod Pryglemesteren fortsatte han med løftet, belærende Pegefinger: — Jah, det er ikke saadan, man maa staa tidlig op, hvis man vil have noget ud af det. Den Fugl, der flyver aarie ud, finder Frø inden Aften! Saadan var Peter Ordrup, men hans Endeligt blev ogsaa derefter. En varm Sommerdag i Nyhavn væddede han 1 Kr. med Prygleme­ steren om, at han saa let som ingenting med alt Tøjet paa kunde svømme fra Nyhavns Hoved over til Færgestedet ved Trangraven. 81