NyhavnNyhavn

dige Udskud af Menneskeheden, er det dig eller mig, der er Kreatur­ trækker? Hvis jeg gjorde dig din Ret, saa knaldede jeg dig saadan en over Flaben, at dit fine Overskæg, Din høje Hat og det hele forsvandt med det sammel Kammerherren var øjeblikkelig klar over, at han var gaaet galt i Byen og trak sig ilsomt tilbage op ad Herluf Trollesgade, mens Peter Ordrup raabte efter ham: — Ja, skrap du bare a ’, dit fejge Dyr, din elendige Kryster . . . og bland dig ikke en anden Gang i en ærlig Kretaturførers Arbejde! Saadan var Peter Ordrup. Han var Ven med Pryglemesteren, og det kan man jo nok forstaa. De var i Stand til at komme paa Talefod med hinanden de to. En Aften mødte Pryglemesteren ham paa Hjør­ net af Kongens Nytorv og Nyhavn, og Peter syntes at være i usæd­ vanlig godt Humør. — Jeg har faaet mit eget Hjem, sagde han, et øndigt Hjem, kom straks med og se det, saa skal vi have en rigtig hyggelig Aften! Har du nogen Varer,, vi kan tage med? Pryglemesteren havde to Flasker Snaps, to Flasker 01 og for 5 Øre Figner. Men hvordan var det med den øvrige Proviant? — Det skal du ikke bryde dig om, erklærede Peter, for min Kone er i Byen, og hun kommer nok hjem med noget til os senere. Kom nu bare med! Peter Ordrup førte Pryglemesteren til Smedens Gang, den lille Gyde, som i sin T id stødte ud til Vingaardsstræde. Der gik de ind i en Baggard og op i et Hus. Da de var kommet op paa 4. Sal, spurgte Pryglemesteren forpustet: — Nu skal vi vel ikke længere? Men det skulde de, de skulde endda to Etager højere, op ad to faldefærdige, lange Hønsestiger, den sidste af dem manglede to Trin i Midten, saa de maatte løfte sig op i Armene, men omsider naaede de da derop. Det var et temmelig stort, mørkt og støvet Tørreloft, hvor Blæsten stod ind fra alle Sider. I Gavlen var et Vindue, hvor Ruden var erstattet af en gammel »Social-Demokrat«, der var sat op med Tegnestifter. M idt paa Gulvet stod et Havebord af rustent Jern og en lille Kogekakkelovn, stoppet op med Papir. Paa Bordet anbragte Peter Ordrup nu et lille Julelys, som han tændte, hvorpaa han begejstret slog ud med Haanden og sagde: — Her ser du, min gamle Ven, nu er jeg kommet paa den grønne Gren! Alt hvad der staar her, kalder mig for Herre! Jeg har gennem-

8 0