NyhavnNyhavn

stirrede anspændt derned og saa en Mand i lys Overfrakke og Bowler­ hat i Færd med at svømme ind mod Bolværket. De fik ham ved fælles Hjælp hurtigt trukket op paa Gaden, og deres første Spørgsmaal til ham var: — Hvor i Alverden kommer De fra? — Fra Gilleleje! lød det noget forkølede Svar. — Ih, du milde! udbrød den ene af Redningsmændene. Har De svømmet saa langt!? Manden havde saamænd bare været ovre og haft det lidt hyggeligt hos Reimann i Café Gilleleje paa den anden Side af Nyhavn, og da han gik derfra, var han gaaet lige ud — i Stedet for til en af Siderne. Men den største og mærkeligste D ag i »Rendens« Historie var nok dengang, Peter Ordrup indgik det fatale Væddemaal, der kostede ham Livet. Peter Ordrup var Kreaturtrækker eller det, der i sin T id kaldtes Flæskesjover paa Nytorv, hvor Bønderne kom ind med deres Grise og fik dem vejet. Peter havde Jobbet med at slæbe Svinene op og ned ad Vægten. Han var en stor og kraftig Kleppert, som ikke lod sig gaa paa af noget i denne Verden. En tidlig Morgen kom han trækkende med nogle Kreaturer gennem Havnegade, og bagved gik hans Medhjælper Snadde-Valde, der var lige saa bitte og sølle af Udseende, som Peter var stor og stærk. Snadde-Valde jagede paa og slog efter Kreaturerne med et knækket Tøndebaand, men Peter Or­ drup syntes ikke, at det gik rask nok, for han vendte sig flere Gange om og brølede med sin kæmpemæssige Stemme til den lille Valde: — Sla’ for Helvede, sla’ løs paa Skidtet, sla’ til de ligger ned og vrider sig! Paa Hjørnet af Havnegade og Herluf Trollesgade stod nu i denne tidlige Morgentime en lille fin og sirlig ældre Herre med kridhvidt Overskæg, høj Silkehat og guldknappet Stok. Det var en i Datiden meget kendt og anset Københavner, Kammerherre v. M. Han saa med A fsky det, der skete, og besluttede at gribe ind. Altsaa lettede Kam­ merherren høfligt paa sin stive, rundpullede Hat og henvendte sig med disse Ord til Kreaturtrækkeren: — Ja, undskyld, min Herre, at jeg blander mig i det, men jeg tror ikke, Dyrene har godt af saa streng en Behandling . . . Peter Ordrup standsede øjeblikkelig, lod Kreatur være Kreatur og gik med en truende Holdning hen til Kammerherren. Staaende lige overfor ham lagde han Armene over Kors og brølede følgende lige ind i Ansigtet paa ham: — Sku’ du lære mig at føre Hornkvæg, din Æseltrækker, dit elen­ 79