NyhavnNyhavn

komm et paa Besøg. T o rsk e -O le va r selv B e sty re r i en B evæ rtn ing i V ognm ag erg ad e, og n a a r h an eng ang imellem g ik u d paa a n d re s Be­ væ rtn in g er, havd e han s tæ rk H æ ld n in g i den Side, hvo r T egn ebo gen sad , og d e t va r ligem eget, h v ad d e t ko sted e, T o rsk e n b etalte alt, bare T o rsk e n m orede sig, og de and re G æ s te r følte sig generet. M en det v a r nu ikk e efter sto re S toffers R eg u lad e tri. H a n m ente, a t ik k e alt ku n d e købes fo r Penge, selv om d et var gode, fede B evæ rter-P lov- mæ nd . O g saa g ik S to ffer hen til T o rsk e -O le og saa m ild t og kæ rlig t n ed paa ham , m eden s h an b a d ham om gaaende betale sin R egn ing og fo rsv inde hen et a n d e t S ted. T o rsk e -O le kom v istn o k i d e t samme af K a a d h ed eller V an vare til at træ d e S toffer over Tæ e rne, m en se, d e t sku ld e T o rsk e -O le ikke have gjort. S to ffer tra a d te fø rst et S k rid t tilbage — og saa igen et S k rid t frem . H a n bø jed e sig ned , og ud en et O rd lø ftede han den u regerlige G æ st som en K a ttek illin g eller en Sofapude op i sine bom stæ rke A rm e og ba r ham u n d e r H u rra ra a b fra Fo rsam lingen ud paa G a d e n og hen til H av n e rend en . — Slip m ig i Slip m igi H jæ lp ! H jæ lp ! sk reg den u lykkelige. S to ffer va r gan ske u b e rø rt deraf. H a n kiggede b lo t n y sg e rrig t ned paa ham og b eg y n d te saa lan g som t og sin d ig t at vugge ham i sine A rm e, id e t han lo d ham dingle u d over Kajen. — N u k an du selv væ lge, sagde S to ffer i sin godm od ig e T on e, vil du havne Øst eller Vest fo r C h a rlo tte n b o rg ? E nd en paa H isto rien blev vist nok , at T o rsk e -O le havned e lige m id t imellem . H a n blev hevet op af et P ar latterm ilde T ilsk u e re , og fra den D a g lavede h an i hv e rt F a ld ikke mere B allade i H o te l Ø re ­ sund . D e r h a r jo væ ret en og and en gennem A a rene, som paa en ufriv illig M aad e — ogsaa ud en and re s H jæ lp — havned e i N y h a v n s R ende, n a a r M ø rk e t v ar fa ld e t paa. A lle k en d er H isto rien om den alt for sm arte kø ben hav n ske P riv a td e tek tiv , Sorte C a rm en s M an ag er, der u n d e r den energiske Forfø lgelse af en D am e, han sku ld e skygge, en ko ld E fte ra a rsn a t paa M o to rcyk le m ed 100 km F a rt fløj lige u d i H avnen . H a n s fø rste O rd , da han , vaad som en d ru k n e t M u s, blev hevet op af nogle beh jerted e Søfolk, var d isse: — U n d e rre t C arm en . . . og stik m ig en Bajer! En and en A ften , som ogsaa var m ø rk og ko ld , sp ad sered e et P ar T u ris te r (o g saad an k a ld e r N y h a v n s faste S tok enhver fremm ed, der af N y sg e rrig h e d aflægger S ted et Besøg) langs K ajen paa den ly stig e Side, da de p lu d se lig hø rte noget p laske i V a n d e t lige ned en fo r. D e 78