NielsLauritsHøyensLevned_1872

122

smækkre, elastiske Baand ind i H væ lvingskapperne; D agen faldt som en straalende Glorie ovenfra giennem Høikirkens store Vinduer, medens et dæmpet L ys udbredte sig roligt hen under Sidegangene og de ydre Capeliers Korshvæ lvinger. J eg mær­ kede V iraksduften; colossale Malerier m odte m it Blik oppe Ira K orsfloienes brede P iller; A lterlysene i H oichoret og dets Side- capeller blinkede tilbage fra Marmor og Metal; den m essende Stemme klang saa fyldig ned til m ig giennem de lange P ille­ rækker, og derpaa rungede Orgeltoner og Chorsang og K lokke­ klang hen under H væ lvingerne. I det forste Gieblik blev jeg overrasket, ja grebet. Veemod giennem foer m ig. A lt var saa n y t, og dog saa bekiendt. I elleve Aar har jeg tidt b esogt K irker, siden jeg sidste Gang var i et catholsk L and; næsten altid søg te jeg dem kun som Monumenter, der havde historisk eller artistisk Interesse, saa at jeg fast reent var bleven afvant med at betragte dem fra et kirkeligt Standpunkt; og den F ø ­ lelse af Roe og Opbyggelse, der saa ofte har fyldt m ig i dem, kom hurtigst og kraftigst na ar jeg var ene, ligesom jeg ogsaa saam eget m uligt stedse undgik Gudstienestens Tid, for ikke selv at blive hindret og for ei at forstyrre andre. Ogsaa i Tirs­ dags traadte jeg ind af N ysgierrighed. Ringe til K irke, det bruge vi Lutheranere jo ogsaa; de catholske Kirker i Am ster­ dam havde jeg tilfæ ldigviis b esøgt under Præken; de sm aa, al­ deles moderne Localer havde desuden in te t, der iøinefaldende sondrede dem fra vore lutherske K irker, og saaledes var det ganske naturligt, at en H øim esse paa catholsk V iis m aatte til­ tale m ig overraskende, da jeg ikke i forveien havde sagt m ig: nu gaaer Du ind til en romersk Messe. Men nu var jeg der, og langsom t og sagte gik jeg op ad til Choret, hvor Ru­ bens’ to bekiendte Malerier: Korsets Opreisning og F relserens M edtagelse af Korset, hænge paa de to m idterste P iller i Tvær­ gangen. F løiene vare oplukkede, og jeg saae med Glæde paa den gam le Mesters fortreffelige Arbeider, især giorde den æng­ stelige Om sorg, hvormed man nedtager det dyrebare L iig fra