NielsLauritsHøyensLevned_1872

99

paa begge Sider) og Giet glider over Broen ind i den mod­ satte Tværgade, saa har man ofte et kosteligt Syn. Middags­ solen oplyser kun de ornamenterede Gavle og de yderste Blade a f Træerne paa Grachten; inde i de snævre Gader ligger alt i Skygge, men denne Skygge er luftig og som et magisk Slør, hvoraf de vandrende Gestalter træde frem, kraftige og omgivne af en Glorie, idet de komme over Broen. De viftende, glim ­ tende Blade i Træernes halv transparente, halv dunkle Kroner, de blinkende Bevægelser paa Kanalens grønlige Vandflade, de dunkle, men ikke melancholske Farver paa Husenes Mure med de mange Sandsteens Prydelser, danne tilligemed den dybe blaae Himmel og de glandsfulde Sommerskyer et Maleri, hvortil kun Venedig fremviser Magen. Hertil kommer nu den inter­ essante Staffage. Paa Amstelen ligge Rhinskibene i lange tætte Rader, ja alt i de tilstødende Kanaler seer man dem hyppigt. Disse Flodskibe, som bringe Hilsen fra det gamle Cøln, have høie, flade, bugede Forstavhe, og deres brede svære Roer bære paa Hovederne rigt malede og udskaarne Zirater. De ere temmelig store, men kun med een Mast; bag ved deu staaer et lille Træhuus med malede Vægge og tiæret Tag og med hvide Gardiner bag ved de blanke Ruder. H er lever Skip­ peren med sin Fam ilie; Du seer Børnene lege langs med Ræ­ lingen ; Skorsteensrøgen viser Dig at Kiøkkenot ei staaer ledigt, og ved Thevandstid kan Du giennem den aabne Dør see Huusmoderen sidde paa den pænt anstrøgne Bænk, saafremt Du ei allerede tidligere har seet hende i hunslig Syssel. Flod- og Kanallivet træder her frem i hele dets Eiendommelighed. Trækskøiterne, der op og ned ad Amstelen fører frem og til­ bage fra Utrecht og andre Stæder, sætte hen ad Aftenen hele Flodbredden i Bevægelse ved deres Ankomst og Bort­ gang. Under de luftige Træer foran Kaffe- og Værts­ husene, sidde i tætte Klynger gode Venner og Bekiendte og deres gode Venner og Bekiendte med de dampende Kridtpiber. Der er Musik og der or Praten; der bydes Farvel og der hilses 7 *