NielsLauritsHøyensLevned_1872

98

Nytte af min Reise.

Det værste er, at Livet her er saa

grumme dyrt; Pengene smelte sammen som Snee. Den unge Frølich, der lover at blive noget som Konstner, kom i Tirsdags Middags gandske uventet op til m ig; han var gaaet med sin Fader til Hamborg og derfra til Amsterdam, da det paa engang var faldet Faderen ind, at det maaskee vilde være godt for ham at see denne By. Hans Glæde over alt det Nye, han saae, var saa reen og stor, afspeilede mig saa fuld­ komment det friske Indtryk, som Modtageligheden saa hurtigen sløves for, at jeg følte mig selv dobbelt vel. Tilfældet vilde, at vi begge om Torsdagen efter, thi i Onsdags var jeg i Harlem, kom samtidigen til Museet, hvor jeg førte ham om­ kring, og i Fredags var jeg saa heldig at kunne vise ham den Sixske Samling. Hesten i naturlig Størrelse af Potter, de ufor­ lignelige Portraiter af Eembrandt, de deilige Landskaber af Ruisdael, Hobbema, Everdingen, A. v. d. Veide etc.; det Lune, den Livlighed og den Sandhed, som udtaler sig i de fortreffelige Arbeider af Ostade, Terburg, M ieris, Cuyp, v. d. Helst etc. i denne Samling, berusede ham fuldkomment. »N ei, det var rigtignok en Samling den!« Han har megen Modtagelighed for Konst, hans Følelse er endnu uskyldig og reen, saa det var mig ret en Nydelse at gaae omkring med ham. E t ven­ ligt Indtryk har det giort paa m ig, at jeg henne hos Bog­ handler Muller Aftenen iforveien, da jeg ikke anede hans Komme, netop havde talt meget om det lykkelige i et saadant uventet Møde; og Dagen efter skal han saa træde ind til mig og overraske mig med sit aabne muntre Ansigt! — Veirliget har i det Hele taget været mig gunstigt. V i have havt mange skiønne Dage i Rad, kun en enkelt Regndag. E t frygteligt Tordenveir giorde Ende paa en Sommervarme, der næsten grændsede til Lummerhed, og nu have vi det igien kiøligt, men Solskin og brillant Luft. Skyggerne ere saa dybe her i de smalle Gader og mellem de høie Huse. Naar man nu kommer giennem en Gade henimod en Kanal (Kanal med Gade