NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 0 0

Velkommen; den ene Skøite glider nedad, den anden trække®, op ad; alle ere de fulde af Mennesker, paa dem alle dampe Piberne i den klare frie Luft, og Themaskinen eller Thekiedlen synger og damper med paa Bordet ved Roret, eller oven paa Skøitens Tag. Tænk Dig Scenen langs med Floden, den uaf- seelige Allee af de nikkende Træer, de venlige Huse bag ved dem paa begge Sider, den dunkle brogede Menneskevrimmel,, snart stillestaaende, snart bølgende frem og tilbage; og nu i Midten den blanke rolige Flo d , og Skøiternes stille Bevægelse, der neppe kruser Vandet. A k ! dette Syn er saa fuldt af Længsel, af Flaab og Veemod! Giensynet og Skilsmissen fore- gaaer her umærkeligt. Den saligste Glæde og den bittreste Kummer tabe sig her uændsede i den store Vrimmel, og N a ­ turen smiler her lige roligt og lige venligt og lige frisk — til den tilfredse og muntre og sunde, som til den mismodige, ned- slaaede, sygelige. Den smiler lige roligt og lige venligt, lige frisk, thi dens Smiil gielder ingen af dem; den smiler, fordi en frodig Kraft giennemstrømmer den, en Kraft der altid giør sig gieldende i den saakaldte livløse Natur, medens den- ofte krympes sammen eller forknyttes i de levende Skabninger- A lt er sorgfrit i den store Natur; det er ikke Fortvivlelse, som hviner giennem Stormen, ikke Vrede, som larmer i Tor­ denskyen, og det er ikke Glæden over en giennemgaaet Smerte,, som lader Regndraaberne paa den grønne En g blinkende for­ dampe i de varmende Solstraaler. Men der er Kraft og L iv allevegne, Roe og Sorgfrihed overalt. Naar vi ere glade i Solskin, bedrøvede i Regnveir, ville vi saa gierne indbilde os,, at Naturen sympathiserer med os. Og naar Him len er blaa, ville vi gierne spadsere for at fornøie os over Naturens Skiøn- hed. Som om Naturen ikke altid var skiøn, eller som om N a ­ turen i sin ustandselige Bevægelse efter evig faste Love kunde, faae Tid eller have Lyst til at bekymre sig om alt det, vi i vor snævre Kreds kalde Glæde eller Kummer! Denne speil- klare Flod, dette friske duftende Grønne, denne uendelige alt-