NielsLauritsHøyensLevned_1872

393

tællingen Livets og Virkelighedens Præg ved at føre den frem for Anskuelsen. Her kommer Konstnerens skabende Virksomhed frem. Han forer os fra Ørets til ø je ts Om - raade. Den flygtig antydede, halvt abstracte Tanke bliver concret og fyldig, og ligesom Naturens Mangfoldighed er uendelig, saaledes kommer ogsaa her en Mængde Enkelt­ heder og trænger sig frem , Enkeltheder, der hver for sig ikke synes at have Noget at gjore med Hovedtanken, men som ikke kunne undværes, hvis vi virkelig skulle fores ind i den synlige Verden. Konstneren elsker dem hver for sig ligesom han elsker det Hele; han sér ogsaa i dem det Eviges Aabenbarelse i det Synlige; mon efter sin forskjel­ lige Individualitet fordyber han sig mere eller mindre i denne Virkelighedens Mangfoldighed. Der er dem, der medtage saa lidt som muligt deraf, undertiden af Frygt for at afdrage Opmærksomheden fra den oprindelige Tanke, men oftest fordi ø je t ikke er tilstrækkelig aabent og Haan­ den ikke udholdende og ovet nok. Der er andre, som netop finde den største Glæde i at opdage og gjengive de fine Former, Naturen har frembragt og det fortryllende Farvespil, som Lyset udbreder derover; ja der er Konstnere, som bevæge sig udelukkende paa dette Omraade, og slet ikke vove sig til at gjengive Menneskesjælens friere R ø ­ relser. Man har sét Æsthetikere prøve paa at udelukke disse af Konstnernes Tal, og f. Ex. nægte Blomstermaleriet Navn af Konst*). Høyen var naturligvis langt fra en saa- dan Ensidighed. Han elskede Konsten altfor højt til at blive staaende paa dette første Trin af Forstaaelse. Saa

*) H e ib e rg , Om Malerkunsten i dens Forhold til de andre skjønne Konster, Prosaiske Sk rifte r, 2det Bind, S. 325 f.