NielsLauritsHøyensLevned_1872

372 kloge Thyra, den fromme Dagmar, den vidtskuende Mar­ grethe og Philippa, den heltemodige unge Kvinde, der ikke- blot kunde gaa med i Kampen og styrke Kjøbenhavns. Borgere, men ogsaa henleve sine sidste Dage i sand Guds­ frygt i Klosterets stille Celle. Dem omgav han med Kvin­ der fra den græske og den nordiske Oldtid, herlige Skik­ kelser, der ikke ere abstrakte Symboler, men levende, dig­ teriske Udtryk for Kvindens ædleste Følelser. »I Bissen forenedes Konstneren og Borgeren, og det er vanskeligt at sige, hvilken Følelse der efter 1848 viste sig stærkest hos ham, Kjærligheden til Fædrelandet eller til Konsten. Hans Hjerte slog varmt for Danmark i dets lyse som i dets mørke Dage, og hans Værksted var en Val­ plads, hvor ogsaa han kæmpede for dets Ære. Derom vidner Landsoldaten, det herlige Relief paa Krigergraven i Fredericia, Busterne af Rye og Schleppegrell, og talrige Billeder af danske Mænd, ligefra Tyge Brahe til Frederik den Syvende. Men ved Siden af de nordiske Skikkelser voxede ogsaa andre frem under hans Hænder. En indre Trang drev ham til den græske Oldtid. Han elskede Homer, Sophokles og Euripides; fra dem hentede han disse mægtige og skjonne Skikkelser, Orest, Philoktetr Achilles, Elektra, Alkestis, Antigone. Her, ligesom ved Gudrun, Sigrid, Thora, Nanna, saa vi hvad der hidtil kun havde staaet for os som uklare Skygger, træde frem i livs­ friske Skikkelser. »Naar Arbejderne saaledes mylre frem fra en Konstners- Haand, maa han ogsaa have Hvile. Og hvori bestod saa hans Hvile? I Portræter. Man kan trælfe hans Portræt­ buster overalt, jeg kunde fristes til at sige, lige Ira Kongens- Borg til Bondens Hytte. Mange forfærdigede han efter Be-