NielsLauritsHøyensLevned_1872

373 ■stilling, men ogsaa mange af egen Drift. Her er hans Mester­ skab ikke overgaaet af Nogen. Her udfoldede han en uende­ lig Mangfoldighed og beherskede de største Modsætninger. Skulde jeg nævne Exempler, da vilde jegerindre omHeibergs Buste, hvori Enhver kjender den fine, smagfulde Forfatter, ■og Thomanders, man kunde næsten sige, gigantiske Hoved, et godt Bevis paa, at for en ægte Konstner kan Deformi­ tet ikke formindske eller svække det aandelige Udtryk. »Bissen var elskelig som Konstner og elskelig som Menneske. Hans Væsen var som en klar, stille Strøm, der, selv uforstyrret, med lige Troskab modtager Billedet af Blomsterne ved Bredden, og af de hvasse Klippetinder, og hvori Himlen spejler sig med sine mangefarvede Skyer. Han var oprindelig Maler, og ligesom han under tidligere Dages Sygdomme havde tegnet mange, endnu opbevarede Reliefcompositioner, Forberedelser til den store Frise i Riddersalen paa Christiansborg, saaledes vendte i hans senere Aar denne Lyst til at tegne ofte som en Erindring fra Ungdommen tilbage, og med Blyant eller Pen hen­ kastede han mangfoldige smaa Skitser, Barndomsminder, huslige Scener, og Figurer eller Folkelivsbilleder fra Italien, hvor han havde levet saa længe og saa gjerne. Usvækket var hans Konstnerevne indtil hans Livs Ende, hans yngste Værker stod i ingen Henseende tilbage for hans ældre. Dette afspejlede sig ogsaa i hans Ansigt, der ikke var furet af Lidenskaber, men bar Præget af Alvor og af skabende Livskraft. Mejselen klang altid lystigt i hans Værksted, men aldrig raskere end i de sidste Aar, da han arbejdede for sin Konge. Thi han havde altid været sin Konge tro og hengiven. Derom vidner Statuen af Fre­ derik den VI i Frederiksberg Have; derom vidner hans