NielsLauritsHøyensLevned_1872

371

levende netop satte Pris paa. Den, hvem dette var givet, og som tillige med Kjærlighed kunde lytte til Poesiens og Historiens Røst, han maatte ogsaa være i Stand til at fremstille de mest levende Charakterbilleder fra forskjellige Tider. Bissens Omraade var her saa rigt, som det sjælden findes. Det naaede fra Oldtiden til Nutiden, fra det gamle Testamentes strænge historiske Alvor til det danske Folks simple, friske Sejersglæde, fra Moses med Lovens Tavler til den menige danske Krigsmand, som efter at have stormet frem mod Fjendens Ild og Staal vender hjem og smykker sig med Bøgegrenen, med det fredsæle Danmarks dejlige, grønne Bøgegien, der blev Sejrspalmen i det me­ nige danske Folks Haand ved Fredericia. Men hvor for- skjelligt end Emnet var, lians Opfattelse var altid lige tro­ fast, ærlig, kraftig og sand. Han havde Ojet aabent for Barndommens Uskyld og Kvindens blufærdige Ynde; men han mægtede ogsaa at anslaa Toner, der klang baade højere og dybere, at skildre den stærke Mands Stemning, naar han brydes med Ulykken, eller Kvindens, naar hun bærer sin Sorg med et Heltemod, der ofte lader hende gaa sejerrig ud af Kampen. Et af de skjønneste Vidnes­ byrd om hvorledes Bissen forstod at opfatte en konstnerisk Opgave, se vi paa Christiansborg Slot. Den store Konge­ bolig var næsten færdig; men der var endnu ét Sted, der af Bygmesteren var bestemt til at smykkes med Billed­ huggerarbejde; det var den Opgang, som kaldes Dronnin­ gens Trappe; denne Opgave blev overdraget Bissen. For ham stod Kongeborgen som Folkets hjemlige Arne, og han syntes at Landets Moder der burde finde sig omgivet ikke af kolde allegoriske Figurer, men af virkelige Kvinder. Han valgte da fire af Danmarks ædleste Dronninger, den 24*